Viser opslag med etiketten nyt midterforsvar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nyt midterforsvar. Vis alle opslag

mandag den 25. oktober 2010

Manden i midten: Er det Sorin?

Han har været afskrevet (og også afskibet) ad flere omgange, men måske er vores krøltoppede franskmand ved at finde og vinde sin rigtige plads på holdet.

Den back-plads, der aldrig har været hans, er måske ved at blive skiftet ud med en for Sorin ny position: som spillende midterforsvarer. Med undtagelse af gårsdagens kamp mod Skive, hvor Arthur netop spillede back, går meldingerne fra betragtere - blandt dem Peter Sørensen - på, at Sorin'en er det gode og måske permanente alternativ i midterforsvaret.

Han kan udfylde den rolle Gjesing aldrig fik ind under huden: som spillende og altså ikke kun headende/clearende/satsende/AK47-type. Måske er det den franske genkomst, måske et farvel til The Cure og Thomassen. Måske hedder fremtiden Howard/Sorin?

Hvis, så lad os her drage en parallel til landsmanden Dumas' De Tre Musketerer. Ja, Sorin vil efter hård kamp blive indlemmet hos Athos (Howard), Porthos (Eckersley) og Aramis (Lucena) som det fjerde medlem og med bravour udfylde rollen som D'Artagnan: den kløgtige.

Tous pour un, un pour tous!