3 ting vi lærte fra søndagens kamp

*På DR's fodboldpodcast Fodboldmagasinet (som iøvrigt er ganske lyttevenlig), hævder Andreas Kraul at vores problem er at vi ikke både kan forsvare solidt og angribe på samme tid. Og vice versa. AGF kan ikke blæse og ha mel i munden, som han siger. I søndagens kamp, synes jeg man kan give ham ret, men derudover har vi jo holdt nullet i en del kampe OG scoret mål...så måske har han ikke helt ret. Eller?

*Der er mange AGF fans som elsker at gå til fodbold i Parken og det har udviklet sig til en af sæsonens succesoplevelser for eksilkøbenhavnere. Mere af det.

*At Eminem har ret når han siger at "it only takes one shot". Vi støvletramper med skrårem og hele pivetøjet mod Champions League. Den er god nok, drømmen lever.

Bevares...

SIF spillede da det bedste de havde lært, man kan endda drage visse paralleler til det middelalderlige England.



Men alt der har været efter kampen har været bitre, bitre rønnebær. Og ok, hvis det giver dem en absurd tilfredsstillelse at spinne kampen minimum 180 grader, jamen så lad da børnene.

Sådan er vi...urimelige i nederlag, store i slaget når vores til tider lidt for store storsejre kommer i hus.

Hvorfor vi vinder over Brøndby?

Ja, siden du nu spørger, så vil jeg gøre mig den ulejlighed at forklare, hvad den primære grund er, til at vi ikke bare får det vigtige ene point ude mod Brøndby - men at drengene rejser hjem med alle tre.

Nando Rafael. Selv tak, det var så lidt.

Nå, du vil også gerne have, at jeg forklarer mig lidt nærmere? Så siger jeg tak for interessen, og forklarer mig lidt nærmere.

Da Nando kom til Århus for mere end et år siden var det med en king size kuffert fuld af enorme forventninger pga hans, efter vores forhold, helt ekstreme CV. De forventninger indfriede han ikke helt i sin første sæson. For at sige det pænt.

Der blev spekuleret i, om han nu også var så skide god, eller om han bare var endnu et tysk-angolansk evighedstalent. Et par måneder efter de diskussioner viser det sig nu, at det første var tilfældet. Han er så skide god. Ja, faktisk hører han uden tvivl til i det lille eksklusive topfelt af angribere i superligaen, der kan det der helt ekstraordinære. Der går han rundt sammen med Peter Utaka og Njogu Demba-Nyren. De er en klasse over mere ordinære angribere som Jesper Bech, Morten Duncan, Dame N'Doye og Jeppe Curth.

Det der har vist sig at være tilfældet med Nando Rafael, det er hans force som lokum, eller target man som de kalder det andre steder, kombineret med en tiltagende scoringsfrekvens, der sagtens kunne sende ham forbi Peter Graulunds scoringsrekorder fra de seneste sæsoner, når sæsonen gøres op til sommer. Han ved, hvor han skal stå i feltet, når det går løs, og ikke mindst så ved han alt om, hvordan man tager boldene ned, dækker dem, og sender dem videre. Den disciplin mestrer han bedre end nogen andre i ligaen.

Og det kommer han til at bevise i Brøndby på søndag. Det er ikke helt sikkert, at han kommer til at stå bag den afgørende scoring. Men det er meget oplagt, at han vinder duellen med Brøndbys midterforsvar, og det bliver, ifølge min spåkugle, den afgørende faktor på søndag. Vi vil i perioder blive presset tilbage, og vi vil få behov for mange gange at ramme Nando, vinde sekunder, og så gøre os farlige på alle de angreb, han sætter i gang. Han bliver nøglen, og han kommer til at afgøre kampen. Måske oven i købet med en scoring.

Og så fik vi klaret den. Vi ses.

BREAKING NEWS - Fjollesæson

Min kilde ombord på BSN's fly fortæller nu at de skulle med taxa til et sted "25 minutter fra lufthavnen". Den anden mand kunne sagtens være en "agent-type". Der spekuleres fra deep throats side i om det er et Lumb salg under opsejling.

Spændende!

Brøndby i Betonen

Mens dele af slænget stadig tygger på det seje stykke kød, de kalder 1-1, så er andre i vanlig blåøjet optimistisk stil begyndt at se fremad mod søndagens tre sikre point i Betonen. (Bemærk: forårets eneste kamp på sjællandsk jord!)

Godt nok har BIF'erne i indeværende uge fået nye spillerbus med yderst passende statement påklistret (billedet) og godt nok har de Elanga ude efter hans tåbelige optræden mod Hedeaberne - så på den konto må de selvfølgelig være helt dopede med optimisme.

Men altså: De har i lighed med visse andre hold ikke haft nogen fantastisk start på foråret (nederlag + uafgjort ligesom... nå ja), ser ikke ud til at have fundet hinanden helt under Knallert Kents vinger, og så er presset for en sejr alt andet lige noget større hos dem end hos os, hvis DM-drømmene ikke skal skydes helt ned.

De virker noget tunge bagtil, skal have en ny mand ind hvor Elanga stod, og det er ikke ligefrem fordi, de har knaldet det ene mål ind efter det andet. Ligesom... nå ja.

Jeg siger: Krabbe ind - Lindkvist ud, bly i benene på Duncan, klasseindlæg fra White til Headbangerens pandebrask = god søndag.

Og så ved jeg stadig ikke, hvad alternativet er til J. Poulsens plads - han fungerer jo ikke som hængende. Anyone?

På vej til Brøndby...

Om få timer starter ekspeditionen til Vestegnen, hvor drengene i hvidt skal følge op på efterårets første sejr over Brøndby. I morgen stiller AGF med en endnu stærkere trup end sidst, og det er svært at være pessimister på århusianernes vegne til trods for Brøndbys svagt stigende formkurve.

På billedet ses Vesterbro Hardcore AGF under optakten til søndagens march mod Brøndby Stadion.

.....you were always on my mind, you were always on my mind.

Skadefryd. Den er svær at komme udenom.

Med billederne fra Brøndby Stadion, kampen igår, Tom Køhlerts post-match interview og jungletrommernes hidsge buldren fra området omkring Gildhøj Centeret in mente, så må man efterhånden begynde at blive en anelse bekymret for patientens generelle velbefindende. Det er vel åbenlyst at Brøndby er i en kæmpe krise og kønt er det ikke.

Og så igen. Måske lidt. For når man i disse dage møder Brøndby fans, så har de samme lettere forpinte udtryk i ansigtet som vi som AGF fans har båret i 3-5-ja måske endda 10 år. I sådan en situation er det svært ikke at være skadefro, Brøndby er trods alt hadehold nummer et. Og at der så i krisen dukker et kendt ansigt op (tænk lille mund, et konstant lidt overrasket udtryk og accent med spor af Tilst) så gør det jo heller ikke følelsen af de ja vu mindre.

Ovre hos Blok 4 forsøger de, ihvertfald på forsiden, at tackle situationen med et vist mål selvironi, en egenskab der værdsættes i området omkring 1657.

Igen og igen og....

Gense Guld Tullborgs smukkert her:



VHA takker Solarex for upload.