To af de tre nøglekampe er allerede spillet, og efterårssæsonen lakker hastigt mod enden. Men det er stadig alt for tidligt at gøre regnskabet op for halvsæsonen, for Esbjerg-kampen er intet mindre end sindsygt afgørende for vores midtvejsstatus. Så jeg tænker på noget andet, mens vi venter på sammenstødet med vestjyderne.
Og der er nok at tænke på. Skulle jeg hilse og sige. Ud fra rygtestrømmen at dømme har vi et hold i noget, der ligner opløsning. Det vrimler med interviews om flere spilleres udlængsel og landsholdsambitioner, og så er der alle skriverierne om vores økonomiske fundament, der som altid er vaklende skrøbeligt.
Men heldigvis er der debattører rundt omkring, der lader til at have belæg for at tage det hele lidt mere oppe fra og ned. Der lader med andre ord til at være en plan, der skal forhindre pulveriseringen af truppen, før den overhovedet har været i nærheden af at kapitalisere på det store potentiale, de fleste af os tror på.
Planen skulle være noget i retning af, at de tre største salgsobjekter (Lumb, Poulsen og Feilhaber) skal sendes af sted med halve års mellemrum startende med Lumb allerede i den forestående vinterpause. Det vil give os tid til at finde erstatningerne og forhåbentlig til at holde på en trup, der et par gange indenfor de næste tre år vil sende os ud på europæiske eventyr.
Desværre lader de gode gamle dage til også at være helt forbi, når det gælder transfersummerne mellem europæiske klubber. Jeg er bange for, at vi også i de kommende sæsoner må kigge langt efter de mange millioner, hvilket er forfærdeligt dårligt timet for en klub, der langt om længe har mere end bare én storsællert i truppen på samme tid. Jeg tror, de store penge er historie, og at den nærmeste fremtid byder på et best case scenario, hvor de dygtigste klubber kan sikre en stærk trup med effektiv løbende vedligehold.
Man sprænger ikke længere banken hvert eneste år, men man afhænder måske to spillere om året til mellem 10 og 20 millioner stykket, når det går højt, og så står man klar med spillere som Stephan Petersen eller Jakob Poulsen, der hentes enten helt gratis eller for højst tre-fire millioner kroner. De spillere er helst under 23, og så mangler de enten at få trukket deres bundniveau op, eller også trænger de til at få deres karriere tilbage på skinner. Før de kan sælges igen for 10-20 millioner kroner.
I det kommende transfervindue må Petersen nok nøjes med at erstatte en hurtig bibelskolelærer, der vel ikke indbringer mere end højst en million, når han flytter tilbage til USA, men i de kommende vinduer vil vi formentlig se Brian Steen præsentere transferfrie eller billige youngsters, når Poulsen og Feilhaber forsvinder - og efterlader en midtbane nærmest sprængt i småstumper. Men det er jo netop derfor, vi forhåbentlig vil se udskiftningerne spredt ud over flere vinduer med tilstrækkelig tid til at spille nye lovende talenter ind.
Der er dog altid et 'men'. Og det men kommer måske i dette tilfælde til at hedde Christopher Poulsen. For den irriterende læser vil jo indvende: 'Han er sgu da hverken 23 år eller egnet til videresalg!'. Og det er helt rigtigt, og alligevel tror jeg på, at han er Lumbs afløser. Jeg tror dels, han er den eneste egnede kandidat til jobbet indenfor vores rækkevidde, og så tror jeg Erik og Brian er klar til at gøre en undtagelse, fordi Poulsen vil kunne være med til at skabe et solidt forsvar, der kan skaffe hurtige resultater.
Og det er den svære balancegang, vi skal lære at gå. Vi er allerede ved at være vokset ud af rollen som klubben, der bare kunne skabe helt unge talenter til u21-landsholdet. Nu vil vi også til at vinde noget, og så tager man måske en smutvej en gang imellem. Mit store juleønske til den sportslige ledelse er bare, at Poulsen (hvis det bliver Poulsen) bliver undtagelsen, der bekræfter reglen. Det kan blive svært at argumentere for igen og igen at bygge holdet op forfra med talenter, der ikke er klar til udfordre OB, FCK og de andre tophold over en hel sæson, men jeg håber, de gør forsøget.
For jeg er blevet forelsket i vores nye måde at gøre tingene på. Sultne spillere med masser af lyst til at spille fodbold kombineret med uendelige muligheder for at sælge spillere. Om alt går vel, så er det vejen til en sund fodboldforretning, der måske endda på sigt bliver til et meget stort fodboldhold. Drømmen for alle der elsker Århus, som man synger, ikke?