Viser opslag med etiketten Live. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Live. Vis alle opslag

torsdag den 15. oktober 2009

De faldne

Læser for tiden bogen The Fallen, om de cirka 50 tidligere medlemmer af det engelske band The Fall. Journalisten Dave Simpson satte sig for at opspore samtlige tidligere medlemmer af bandet, som startede helt tilbage i slutningen 70'erne og som stadig er aktivt, nu med yngre musikere med kniven på struben. Det er fremragende læsning og man stryger lige igennem den. Som en Dioh gennem et VB forsvar, fristes man til at sige.

Her er fra 83 en harsk udlevering af det vi kender som moderne fodbold. For Mark E Smith er ikke bare en diktatorisk bandleder, han er tilsyneladende også noget af en profet. Hvis nu Nysir droppede Boten Anna til fordel for det her, så ville verden (måske) være et bedre sted. Smiley.



Og læse fodboldresultater op, tjaa, det er han også god til...

mandag den 28. september 2009

Breaking news: Vi spiller ad helvede til

Som noget helt nyt på VHA kan vi nu stolt præsentere: Breaking Live News Update!

41. minut: Vi spiller ad helvede til.

42. minut. Det gør vi i den grad stadig. Vi er lukket helt ned af Esbjerg, og det lader overhovedet ikke til, at vi har nogen kreative ideer til at lukke dem op. Masser af boldtab, masser af advarsler, udtalt mangel på den gode stemning på holdet, som vi levede af i de første mange kampe.

43. minut: Øv.

46. minut: Jeps! Alt det gode spil de snakker om på TV2 Sport trænger ikke helt ud til Vesterbro og min computerskærm, men vi har udlignet. Nu skal der fandeme spilles fodbold i 2. halvleg!

47. minut: Flere problemer. Krabbe helt fra den. For hølvede.

75. minut: Jeg synes, vi falder ud. Tekniske problemer.

Slut: Der fik vi sgu lige hejst panden lidt op igen med en fin afslutning. Dioh er jo tilbage. Nu skal der kapitaliseres for fuld skrue på hans gode form mod alle de lortehold, vi skal møde i de næste runder. Vi ligger ikke ned. Vi sidder på hug.