Viser opslag med etiketten 1. division. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 1. division. Vis alle opslag

torsdag den 29. marts 2012

Den dag livet blev lidt kortere

Vi havde jo næsten glemt det, men der er faktisk stadig noget, der hedder 1. division, og dernede - med tryk på nede - er der en klub, som at det er, der hedder Randers.

De er ved at gøre sig klar til foråret, og for ligesom at give det hele en ekstra dimension har de fået Kurt Thyboe med på en gang gak og løjer.. Han introducerer holdet, når Krikkerne løber på græs, og han har også indtalt nogle sjove ting, som kan blive afspillet, når en-eller-anden-vi-aldrig-har-hørt-om scorer.

Det er ren "Ready To Rumble" a la Hedetosserne det her.

På YouTube er der lagt interviews op med Kurt, der fortæller, at han blev lokket i fælden af Jacob Nielsen (aka Kasper Lorentzens onde stedfar), der var på Victor forud for en landskamp i Parken. Den ene spritstive lavede en aftale med den anden spritstive, og udover ovennævnte hittepåsomhed er det også blevet til et optaktsspot, der giver enhver sund fodbolddreng lyst til at tilbringe en eftermiddag i selskab med Søren P. & Co.



Tak til en eller anden på gf-forum for der at linke til det her.

søndag den 1. maj 2011

Årets spiller er...

Ja, det bestemmer du. Lige derovre →

For med fem kampe igen og oprykningen i hus, er det svært at tro på, at der bliver leveret på et fornuftigt niveau. Derfor.

Begrundelsen smider du her ↓

torsdag den 28. april 2011

Sidste kamp i 1. division

Desværre glippede drømmen om en oprykning i aften i Hvidovre. Planen holdt indtil seneste runde, hvor Vejle scorede et enkelt mål for meget, så vi nu i stedet må give champagneflasken videre til publikum i Århus, der må fejre come back'et efter kampen mod Skive.

Til gengæld vil turen i aften efter al sandsynlighed blive den sidste 1. divisionskamp jeg nogensinde kommer til at se - eller i hvert fald den sidste, hvor AGF deltager. Jeg kunne tage et smut til Århus senere på foråret, eller jeg kunne tage til Køge sidst i maj. Men det bliver der ikke noget af. I aften kysser jeg divisionen pænt farvel.

Og dermed sætter jeg omsider punktum i det kedelige kapitel, der handler om GF udenfor superligaens festlige rammer. AGF er forhåbentlig færdige med zoneopdækning ved dødbolde og alle de andre dårligdomme, der senest sendte os ud i mørket, så jeg ikke igen i min levetid skal opleve den ydmygelse, det er at blive sat i bås med hold som FC Hjørring, Skive eller Hobro.

Det hænger mig ud af halsen med betydningsløse kampe mod hold uden tilskuere. Jeg savner champagne, europæisk fodbold og højrisikokampe med ridende politi.

God kamp i aften - og bye bye 1. division.

fredag den 18. marts 2011

Hvidovre-kampen flyttes: seriøst?

DBU har modtaget et ønske fra AGF om at få flyttet næste weekends kamp mod Hvidovre - den kamp som vi her på bloggen har haft som fikspunkt gennem fire måneders absolut vinterhi. Surt.

Begrundelsen fra AGF er, at vi har fået udtaget tre spillere til landkampe - herunder reservespilleren Aron Johansson. Men seriøst, GF?! Det kan godt være, I har glemt det, men vi er nogle der stadig husker, hvordan Hvidovre blev sendt hjem til trøstesløsheden vest for København med et 1-7 nederlag, der fik selv Hvidovres assistenttræner til at frydes over vinderholdets fantastiske form.

Og nu beder vi så om at udsætte kampen, fordi et par af vores spillere ikke lige kan den dag? Vi kunne jo vinde den kamp, selv hvis hele start-11'ren var blevet udtaget til landsholdstjeneste. Det er der sgu ikke meget storhold over. Seriøst, GF?

fredag den 20. august 2010

Roskilde 2010: Dennis Høeghs store chance?

Så kom dagen endelig. Ikke nok med at vi er tilbage i divisionen, GF vender også tilbage til Sjælland. Ikke noget med ydmygelser i Parken eller neglebidning i Farum. Næ, det er Roskilde 2010, og jeg glæder mig mindst lige så meget, som var det superliga.

Dagens tema kunne være, at der bare SKAL tre point på kontoen, men den sag burde være underordnet (ja, ja én kamp ad gangen og sår'n), men for mig står menuen på Dennis Høegh i dag.

Han er åbenbart uhyre stærkt kørende lige nu. Han scorer mål for reserverne, han virker mentalt klar, og han har besluttet sig for, at tiden er inde til at slå igennem. Jeg skød personligt en hvid pil efter hans gennembrud for længe siden, men jeg har fået andre tanker, som man måske kunne sige?

Jeg vil følge ham tæt i dag, og hvem ved: bliver han sæsonens store overraskelse? Bliver han det krudt der gør, at vi ikke behøver spendere penge (vi ikke har) på en ny angriber? Historien vil blive fulgt op i den kommende tid af bloggens gravergruppe. Gå ikke for langt væk...

fredag den 30. juli 2010

1. division på skærmen

De fem første kampe i den nye, sindsoprivende sæson bliver vist på TV2 Sport. Vi ses i sofaen.