Viser opslag med etiketten forberedelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forberedelse. Vis alle opslag

søndag den 25. april 2010

Så' der pindemadder - liveopdatering fra buffeten

En tredjedel af VHA's delegation er nu nået frem til NRGi Park og har sat sig op ad "Skraberen" på plænen foran Søjlehallen. Ventetiden bruges på at lukke en del af den tarmgas ud, som er blevet produceret i kølvandet på gårsdagens forberedelse til denne kamp.

Når resten af banden dukker op, vil vi opdatere live fra de riges bord. Web 4.0, dér.

20.16: Deres udsendte stopper liveopdateringen og takker for den store interesse. Vi har haft lidt tekniske udfordringer pga. de mange kommentarer, men det gik alligevel. Hav en fortsat god aften

20.14: Vi kan ikke få en officiel forklaring på de bløde svær. Meldingen er, at de har andet at tænke på lige nu. Bevares.

15.12: Kaffebordet bød på chokoladekage, sandkage med chokoladestykker og småkager. Og kaffe. Bedømmelse: Godkendt. Det trækker dog en smule ned, at der var sten i sandkagen. Only in Århus.

13.56: Vi skylder et overblik over menuen: Flæskesteg, frikadeller, varm leverpostej med bacon, kartoffelsalat, brød og ost. Rygterne siger, at der også var salat. Det kan vi ikke afvise.

13.48: Delegationen er af den opfattelse, at maden var tung. Og sådan er det bare.

13.35: Dagens start-11'er: A. Rasmussen - Krabbe, Dan T., Kure, Ninja - Lucy, Martino, Povlsen, Stephan - No Air - Boom Boom

13.33: Biskoppen er på plads. Kniven tog lige verbalt fat i nakken på en gut, der hedder Simon (det er ikke biskoppen).

13.26: Brian Kniv holder peptalk og har netop sagt "sindssyg". Sindssygt!

13.21: BREAKING: Flæskesværen er blød! Den følger vi op på.

13.12: Som fornuftige jyder har vi naturligvis spist hjemmefra, men det var vist ikke nødvendigt. Der er svin ad lib. Pre-match gris - halløj.

fredag den 5. marts 2010

Så i lynet? Debut til Sloth!


Vi har desværre ikke lige haft råd til en Orange-billet t/r til Århus, så med særlig tak til agffan.dk bringer vi her deres kvalificerede bud på en start-11 efter dagens træning:

S. Rasmussen
F. Krabbe – D. Thomassen – J. Gjesing – D. Cagara
S. Petersen – J. Lucena – K. Povlsen – C. Sloth
D. Devdariani
S. Kapidzic

Med det indbyggede forbehold at Devadriani header videre til Dioh, som så snubler den væk. Han - Dioh - er dog stadig lidt tvivlsom. Selvfølgelig.

lørdag den 27. februar 2010

Farvel La Manga - Hej Parken

Det kriller mere og mere i den stadigt voksende dunk, og man kan ved tanken om forårspremieren i Parken også godt mønstre lidt svedige håndflader.

Ikke mindst fordi træningsturen til La Manga er overstået med følgende overskrifter:

* 1-0 over Sandefjord (Povlsen), 1-1 mod Murcia (Sanel) og 0-0 mod Hønefoss. Altså: Det kniber stadig med at score mål - selv mod fesne modstandere. Med udlejningen af Nando er der bare en angriber færre til at brænde chancer.

* Røde kort på stribe. Det' dommerens skyld, tænker jeg. Edit: håber jeg.

* JP er sendt hjem med mærkelig skade, B9 hygger sig på Copacabana med sin, Howard er ikke tilbage i form, Dioh er stadig uskarp. Er David og Lucena helt friske efter deres problemer med bentøjet? Og hvor mange minutter kan Jørgensen holde til?

* FCK: Har fået god kamptræning mod Marseille, men er (forhåbentlig) også mentalt mærket af underskuddet på en kvart milliard. Selvom de til enhver tid vil sige noget andet.

Start-11 på søndag:


Staff

Krabbe - Dan - Jens - Cagara

David - KP - Lucena - Stephan

Dioh - Graulund

Jørgensen bliver skiftet ind senere.

fredag den 26. februar 2010

Inspiration til guldet 2010

Ingen grund til ikke at tro på guldet 2010 drenge. Det handler om at tro på det, hver eneste ene af jer. Sammen er vi stærke, en for en er vi også stærke.

søndag den 21. februar 2010

La Manga pt. I

Vi har - i finanskrisens navn - skåret lidt ned på rejsebudgettet, så derfor kan vi desværre ikke lave liveopdateringer fra træningskampene i Spanien.

Derfor bliver det en lidt kortfattet melding ovenpå kampen mod Sandefjord. Det du behøver vide er:

- Lars Martin Jørgensens comeback blev udskudt til onsdag pga. lyskenskaden. JP var heller ikke med.
- Jens blev smidt ud efter en time.
- Kasper P. scorede kampens eneste mål - og sit første som AGF-senior.
- Mark Howard fik en halv halvleg.