torsdag den 31. juli 2008

GF-cup


Så vil der igen være mulighed for at se nogle af de kommende stjerner i aktion. På fredag spiller AGF mod de forkerte hvide til GF-cup i Lyngby. Indtil videre har de unge slået to skånske hold, Trelleborg og Landskrona BOIS, og især vores allesammens Sanel og den islandske diamant Victor har imponeret.

Kampen spilles i Lyngby på fredag og det er klokken 18.30.

onsdag den 30. juli 2008

Rollerskating jams

Af en eller anden grund er rulleskøjter blevet smart igen. Denne signatur har op til flere gange, i skjul naturligvis, betragtet tilsyneladende hippe medlemmer af VHA på inliners. Med knæbeskyttere og hjelm. Du ved selv hvem du er, makker, og du er spottet!

For at fejre dette herlige fragtmiddel, GF's fænomenale præstation og ikke mindst hedebølgen, så vil jeg foreslå at i nyder disse 2 nylige sange, sange som også er blevet grovspillet i Eskildsgade. Jovist.

M83 - Kim & Jessie


Flight of the conchords - Ladies of the world

fredag den 25. juli 2008

Skipper eller ikke

Enkelte rebelske medlemmer af VHA klacken har på det sidste erfaret at Skipperen ikke møder deres høje standarder. Snak om dårlig chai og magre tapas, har gjort at Skipperen, for denne signaturs vedkommende, ikke længere er så attraktivt et sted at se fodboldkampe. Og jeg ved godt at de har bodegarap og billige øl, men det er som om at det ikke er helt godt nok længere. Man er kommet i trediverne og der skal man som minimum ha varmet mælken og alternativt kølet bukserne.

Det er dog småt med alternativer. Kennedys er et helt i orden sted, men også et sted som High Q på Sønder Boulevard er blevet nævnt som et helt ok serveringslokale. Et sted hvor der ikke bliver set skævt til latte'n.

Hvad er de øvrige alternativer?

torsdag den 24. juli 2008

Sommerlæsning - The Damned Utd.


På Vesterbro vælter vi os ikke bare i de nye massemedier, flæskestegshapsere og siciliansk is, næææh, vi finder også tid til at finde hornbrillen frem og læse den seneste litteratur. Denne signatur har på det sidste haft gode oplevelser med David Foster Wallace, Flannery O'Connor og Michael Chabon, men har i de seneste par dage set mit snit til at læse en overordentlig god fodboldbog.

The Damned Utd. er skrevet af den engelske forfatter David Peace, som nu i flere bøger har arbejdet med en stil der ligger et sted mellem fiction og fakta, hvad man vist ganske fesent kalder for faction. The Damned Utd. beskriver Brian Cloughs 40 dage i spidsen for Leeds Utd i 1974, blandet med tilbageblik på hans spiller og trænerkarriere. Bogen er skrevet i jeg-perspektiv, hvilket bryder med måden man normalt kender biografiske fodboldromaner. Netop denne måde at skrive på er dog med til at gøre The Damned Utd til en også ganske litterær oplevelse, da David Peace har tæft for både dialog og stemning.

Bogen danner desuden grundlag for en film, så hvis man skal være helt fremme i skoene og have mulighed for at sige "jeg ku' bedre li' bogen", så er det med at rubbe neglene. Aight!

tirsdag den 22. juli 2008

Lørdagens kamp

I løbet af første halvleg af lørdagens kamp, tikkede en række ganske sigende sms'er ind på Vesterbro Hardcores mobiltelefoner. Kommentarer som: "man starter en sæson med lave forventninger og bliver alligevel skuffet", "refrænet Ove Raus kører i mit hovede" og ikke mindst "mit røvhul bløder" var sigende for det generelle humør under og efter kampen.



Det var også en eklatant fiasko at stille op som de gjorde. Ulle er en kompetent højre back, men han har aldrig nogensinde været en imponerende midtbanespiller og da slet ikke venstre wing. Det er forståeligt at OP prøver at opfinde noget til en plads uden den store konkurrence, men der må da være andre alternativer til den plads....Blicher, Alex Valle, Vibe?

Og uden at komme yderligere ind på Sarr's kamp, så må man da konstatere at det jo ikke kun var Cher den var galt med. Tror der gik 20-30 minutter før der blev vundet nærkampe på midten. Graulund virkede som en gammel træt mand. White spillede mest for sig selv, der var dårlig attityde over hele banen og det er i virkelighed kernen i det der må siges at være holdets pt. største problem - der er ingen der viser vilje til at vinde. Symptomet fra foråret er videreført og snart må der stilles seriøse spørgsmålstegn ved Oves videre engagement.

Der skal ske forbedringer både spillemæssigt og attitydemæssigt i de kommende kampe. Ellers så kører vi Ole Mørch i stilling som VHA favorit. Ove Raus, vi sagde det allerede i foråret - Schouby, læser du med?

torsdag den 17. juli 2008

DR Managerspil

Nu hvor undertegnedes Tourhold, med Riccardo Ricco i spidsen, er taget for doping, så kan man endelig koncentrere sig om et slagkraftigt Superliga drømmehold. Den udvidede pulje hedder Vesterbro puljen og koden er Istedgade. Holdet laver man gratis ovre hos DR.

Jeg har naturligvis købt godt med AGF'ere, de første par kampe bliver ren walkover.

tirsdag den 15. juli 2008

Agurketid


Det er i sandhed agurketid. Både i de landsdækkende medier, som vanen tro er begyndt på kødundersøgelser og på at forbedre vores kollektive sommersexliv, men også hos de ellers så kække skribenter hos VHA har et vist sløvsind sat ind. For spørgsmålet om hvorvidt Jan Kristiansen kommer til klubben eller ej, må efterhånden siges at blive mere og mere uinteressant, i takt med at Jan K desperat forsøger at finde en kontrakt hos Carl Zeiss Jena eller lignende. Jerry Lucena sad ellers klar til at hamre bajere, men han er lidt en narrefisse ham Krølle.

Pyt med det, for nu skal vi snart til at sparke fodbold og vanen tro er humøret i top blandt fans og spillere. Ingen brok over dårligt spil i træningskampe og anfører/ikke-anfører bind her, no siree, kun svedige drømme om UEFA cup og pokalernes gjalden.

Og OP har fundet sin start 11'er ser det ud til. Hvis ikke jeg tager grueligt fejl, så vil følgende 11 helte tumle forvildede rundt i sommervarmen på Essexpress Park på lørdag.

Staff

Ulle - Tomato - Kure - Lumb

White - Kari/Gjesing - Lucena - Blicher

Nando - Dioh/Graulund

I sandhed et frygtindgydende hold og denne signatur tør godt at love at det er 3 sikre point i premieren, right there. Seriøst dog, så ligner holdet til forveksling det, der brugte foråret på at tosse omkring og tabe røvsyge fodboldkampe. Alt mit håb ligger på Nandos brede skuldre.

fredag den 4. juli 2008

Roskilde Festival

VHA holder sig ikke tilbage når ungdommen er i spil. Således er 2/3 af Vesterbros fineste repræsenteret på årets festival. Naturligvis med natlig hjemtransport, skønhedssøvn og stabil stegt morgenmad indlagt i programmet. Gårsdagens hovednavn, Radiohead, kedede bukserne af undertegnede, men dagens program burde gemme en overraskelse eller 2.

Sunburned hand of the man, Mogwai, Band fra Horsens og andet godt blandet spiller op og de næste par dage er der ligeledes ring om og kryds ved: Jay Reatard, Sharon Jones and the Dap Kings, My Bloody Valentine, Skream, No Age og hvis der bliver tid til det Extra Golden, Shapes of broad minds og meget mere.

Dagens album er det helt ustyrlige Apa State Mental album, som er 110% bøllerock. På den fede måde, som de unge (dem med Vibskov brillen) ville sige.

onsdag den 2. juli 2008

Farveller til Alex Superstar?

Sæsonen 2007/2008 blev aldrig den jubelsæson for Alex Valencia, som mindst én signatur her på Vesterbro håbede på. Drømmerierne går i retning af en ny chance og en sæson med masser af succes på højrekanten.

Men er det sandsynligt? Jeg tror det ikke. Faktisk gætter jeg på, at der kun er timer eller måske få døgn tilbage af hans tid som århusianer. Windfeldt fortæller, at der er bud efter vores spillere, og jeg regner med, at Madsen og Valle står forrest i køen - hvis da ikke Lumb stadig er i det engelske søgelys.

Jeg ærgrer mig, og undskylder på Århus' vegne, at vi ikke kunne tilbyde en bedre integration på den besværlige højrekant, der har voldt så mange fine spillere kvaler.

Alt mulig held og lykke, hvis du er på vej nordpå igen!

tirsdag den 1. juli 2008

Graulund uden bind

Ja, ja, lad nu ikke overskriften give alt for grimme associationer... men altså: Graulund er ikke længere anfører - det hverv er overladt til en af de helt store kulturbærere, den snart-kanoniserede Staff aka. Wee-Man.

Det er selvfølgelig lidt mærkeligt at fratage (en i øvrigt noget forundret) Peter Graulund den prestigefyldte tjans. Omvendt kan anføreren jo ikke sidde på bænken, og det er der en del, der taler for vil ske hen over efteråret.

At man så giver det til Steffen skal nok falde enkelte brugere for brystet, men han har da om nogen været en stabil mand. Om han så har de lederevner en sådan anfører påstås at skulle have, stiller jeg mig noget mere tvivlende over for. Det kan selvfølgelig være han laver endnu et giant leap, så han også der vokser med opgaven og overdøver Nysirs tvivlsomme chants på lægterne med et dommedagsbrøl.

Vi bliver klogere...