Viser opslag med etiketten NK. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten NK. Vis alle opslag

torsdag den 3. december 2009

Dagens kalendergave

Under krisen må man spare på de store videoer. Det her er så tæt rap kommer på dogme.

tirsdag den 26. maj 2009

Brian vs. Kasper

Jungletrommerne har i et stykke tid buldret om Brian fra Vejle, men i et nyligt, ganske akavet interview, blev Kasper Lorentzen bragt på banen. Begge er fine spillere, men hvad er det egentlig de kan?

Brian Nielsen

Briandinho(sic) er hurtig, gennembrudsstærk og er vist hvad man kan kalde for en ægte venstrewing. I givet fald den første i klubben siden Jazzben. Lidt problematisk temperament og ikke nødvendigvis vanvittigt sympatisk, men mindre kan også gøre det. Stort videresalgspotentiale, men givetvis ikke helt billig her og nu.

Kasper Lorentzen

Kasper Wellemberg Lorentzen er ikke nær så eksplosiv som Brian, men har et mere taktisk overblik. Vidunderligt venstreben, masser af u-landsholdserfaring og en anelse mere versatil end Brian. Transferfri, men med Mads Jørgensenske glasben. Uha, uha.

Personligt hælder jeg mest til en Lorentzen løsning, men her tænker jeg også til dels på hans personlighed, som virker en anelse mere behagelig end Brians ditto. Ligeledes har han en masse erfaring fra landshold og lignende, imens Brian mest har spillet 1.Div.

...men for Sørensen altså, vi har verdens bedste trup. Når bare Dioh kommer tilbage.

fredag den 13. februar 2009

Torres kan ikke gøre det

Hjælpe på humøret altså. Ikke når meldingen på Nillers skade er, at han har fået revet korsbåndet over i højre knæ. Adieu forår! Jeg tør ikke sige adieu til det alle andre tænker...

onsdag den 11. februar 2009

Det ser vi....når humøret er nede efter endnu en Niller skade....

I sådanne stunder er det rart at vide at man kan stole på og få hjælp af sine venner. Som i dette tilfælde hvor en hundeskoleejer lige trækker i nogle tråde.

Niller-tragedien fortsætter

Uheldene står tilsyneladende i kø for Niels Kristensen, der lige nåede at sætte de skrøbelige ben på italiensk græs, før der igen var problemer.

Ifølge stiften.dk udgik han i tirsdagens U/21-kamp mod AS Roma efter et vrid i højre knæ, og er kommet så galt afsted, at han har taget flyet tilbage til Danmark for at blive undersøgt på Ciconia.

"Det er kæmpe nedtur. Jeg ved ikke, hvor galt det er, men det føles ikke alt for godt," siger Niels Kristensen til hjemmesiden.

"Med min forhistorie er det selvfølgelig svært at bevare optimismen, men jeg er nødt til at vente til fredag og så se, hvad lægerne siger. Andet kan jeg ikke gøre lige nu."

Tredje år i træk han spiser løs fra den store skades-buffet...