Ansvar! (pt. deux)

Det hedder vel "Jeg' københavner, bitch"?

Godt med hormoner

Selvom Eriktionen er fortid på Fredensvang, kan man jo godt blive begejstret. Det beviste U19-holdet, da de fejrede næstsidstepladsen i tabellen ved, efter sæsonens sidste kamp, at få lidt bar hud indover afslutningsfesten. Og så endda på en fynsk rasteplads, kan man læse sig frem til. Wow! Der blev garanteret også danset hard-style.

Optrinnet harmonerer ikke med direktørens syn på de AGF'ske værdier, mens det ikke kan bringe træner Karkows væsker i kog. Men han skal jo heller ikke stå i spidsen for dem længere...

Dagens kalendergave

Er straight up imod MODERNE FODBOLD. Og kaffe med mælk og den slags. Er man derimod til gode frisurer og masser af mål, jamen så er Bob din onkel! Check også omkring 8:05 for the passion of the Kop. Det er fodbold på gammeldaws, do.

Dagens kalendergave fra VHA til dig

MOS - sæsonens spiller

Afslutningen sig nærmer, og med to kampe tilbage begynder det derfor at give god mening at snakke om sæsonens spiller. Blandt venner og på engelsk: MOS! Ja, sgu!

Du tager nogle kartofler, jordskokker, persillerod... nå ik...

Vi river en afstemningen af os inden længe, men lad os inden da få et par kandidater på banen - og byd gerne ind med forslag og argumenter. Vi vil helt vildt gerne styrke vores interaktive profil, siger vores webcoach.

Havde vi ikke været ramt af SINDSSYGT mange skader skulle bl.a. Thomasssen, Dioh, Devdariani og Lumb nok med på listen, men i erkendelse af, at de kun har spillet hvad der (i bedste fald) sammenlagt svarer til en halv sæson - altså hver for sig -, er det no go.

Denne signatur indstiller og krydrer med stikord:

Jakob Poulsen - den vildeste midtermaaan. Skal klicheen om det høje bundniveau frem, er det her. Sparker som Ratzeputz på en mandag - første AGF'er på landsholdet i 10 år ellr deromkring.

Kasper Povlsen - ingen pangfarvede støvler, bling-bling eller slikhår. Mere Bryan Adams og Søren Lerby. Cut the crap - her er fremtidens (landsholds) mand. Ser du med Morten O.?

Steffen Rasmussen - i sofaen og på Skipper er det som stemningen omkring Staff er blevet lidt mere lunken. Jeg stemmer stadig for, at han er blevet markant bedre siden sommerferien. Om det så er nok til også at være anfører og førstekeeper? Tjo, tja, tji... Jimmy Nielsen og Søren Jochumsen kan da kigge forbi til en samtale.

Når nu ikke det kan være GF...

Hvem skal det så være? Jeg ved at mange hælder til Brøndby qua deres mere socialdemokratiske og 'ægte' klubånd, mens andre, som undertegnede, hellere ser FCK tage guldet, når man nu kender et par flinke FCK'ere. Allerhelst så man vel egentlig at OB eller *gys* Ulvefar tog guldet, men når det nu ikke kan være anderledes.

Tror egentlig heller ikke jeg har tilgivet BIF det der Mogens Krogh mål. Jeg var der. Jeg var ked.

Hvem så du helst tog skabet?

Det vidste du ikke om Kluivert

Én god grund til at dobbelttjekke sine kilder

The trouble med Ulle

Der er noget los med Ulrik Lindkvist. Hvor at mange af hans medspillere synes at have foretaget pasningsmæssige syvmileskridt, så er det som om at nogen eller noget har fyldt Bravehearts støvler med det pureste bly. Et af følgende scenarier gør sig gældende:

- Arthur Sorin saboterer med ufine franske tricks og oh-la-la.

- Ulle er ikke en specielt god fodboldspiller.

- Ulle spiller selv om han ikke er helt på toppen.

- Ulle har et lidt for godt forhold til Erik, som tit inviterer højrebacken på Cafeburger på Casablanca. Dette har medført en vis ubalance i vores unge helt med det betryggende store hovede.

Eriktionen - final chapter

Sidste kapitel inden Eriktionens nedfældede udskejelser ryger tilbage på Vesterbro Bibliotek tilføjer ikke som sådan noget nyt til billedet af manden.

Mandskabspleje er mantraet og undervejs i bogen erkender ER faktisk at have en hel del til fælles med Morten Olsen, der i Brøndby-tiden var en hård hund på bænken, men med tiden har fået mere psykologisk indsigt.

"Danmarks bedste træner" og "den største trænerkapacitet, vi har og har haft i dansk fodbold i nyere tid," får han fortalt her i 2002. De har begge en forkærlighed for offensiv og smuk fodbold og en del af MO's træningsøvelser har Erik taget med sig videre i sin egen trænergerning.

Altså, læs bare de seneste interviews med Erik omkring mandskabsbehandling og fodboldfilosofi - det er det, der går igen i bogen fra tiden som træner i Køge og Næstved. En enkelt afstikker er der dog, og dét en af den slags, som Eriktionen godt selv ved ville have kostet en fyreseddel, hvis ledelsen i Køge Boldklub havde kendt til den.

Sang, dans - amok
Truppen er - efter oprykning til 2. division - taget til Sydfrankrig som en slags bonus. Det skulle have været så fint og lækkert, men viser sig at være en gammel militærlejr med mugne værelser, ingen vand i poolen - og føden består af salat med jord på, gamle skinkeskiver der bøjer opad på brødet og rejer så meget over sidste salgsdato, at de er blå.

Alle måltider minus morgenmand bliver derfor indtaget ude i byen. Drikkevarer ditto viser det sig. I frustration over forholdene går ER og hjælpetræneren på kampdruk, og da de kommer tilbage til lejren, råber, skriver og skaber de sig.

Dagen efter venter en 5-1 lussing til et fransk 2. divisionshold, mens Eriktionen plejer det dunkende hoved på trænerbænken. Bagefter holder spillerne spillermøde, og anfører Morten Eskesen fortæller Erik om udfaldet. De er skuffede, meget skuffede, men holder hånden over de to. De kan godt lide dem.

Se dét er sgu da mandskabsbehandling, aight!

Hekler er tilbage...

...og får rodet Viborg, kaffe og romkugler sammen i årets første video.

Hekler er IKKE død - længe leve Hekler!

Eriktionen - og en liderlig mand fra Portugal

Eriktionen er taget fra det amerikanske eventyr og er havnet i Brøndby i den Morten Olsen’ske æra. Kadaverdisciplin var dagens ret – og Erik Rasmussen spiste sjældent op, for nu at være lidt poetisk. Mere om det i et kommende indlæg.

Her danser vi forbi en episode, hvor Erik sammen med resten af truppen er taget til Portugal for at forberede sig til UEFA Cup kvartfinalen mod Torpedo Moskva. Det er året, hvor BIF’erne når til semifinalerne, hvor Roma – og ikke mindst en tysker med et misundelsesværdigt krølhår – bliver endestationen.

Nå, men på Algarvekysten holder de altså til, og en dag viser Morten Olsen sig fra sin smukke side, da han giver spillerne eftermiddag- og aftenfri. ER drager sammen med Køge-kumpanen Jens Madsen og de to nigerianere Uche og Friday på café og ”nød et par pilsnere”.

Den enøjede mand
De skulle ud igen på et tidspunkt, så det offentlige toilet ved siden af cafeen kommer på arbejde. I de noget, viser det sig, uhumske omgivelser venter en mand, der hiver sig i dilleren på en ikke-tissende måde, da Erik lader vandet. ”Easy now, ” er vores nuværende træners eneste kommentar .

Uden at fortælle om episoden til resten af selskabet, lader ER tiden arbejde for sig, og så er det Jens Madsens tur. Han kommer tilbage med et ”Hold kæft, Erik. Var der også en lille enøjet mand, der stod og spillede pik, da du var på toilettet?”.

Jo, den er god nok, men de to tier over for deres nigerianske holdkammerater, som ikke forstår dansk. Som Erik skriver: ”Jeg ville give den lille enøjede mand chancen for at gå helt amok, når han så, hvor veludrustet vores afrikanske holdkammerater var.”

Uche smider med mand
Det kommer nu ikke til at ske. Uche er næste i rækkken, og da han er færdig, hiver han den trængende mand ud fra toilettet og smider ham hen ad gaden. ”Jeg bryder mig ikke om, at nogen står og spiller den af, når jeg står og tisser.”

Det MÅ være den slags historier, der er med til at gøre livet på Fredensvang så meget sødere these days.

Eriktionens erindringer pt. II

Vi har tidligere her på bloggen været forbi Eriktionens erindringer om sit eget fodboldmæssige storhed og fald.

Denne signatur har fornøjet sig med heeeele selvbiografien, der udover at udmærke sig ved at være bundløs ærlig også er lettere ubehjælpeligt skrevet. En ghostwriter havde ikke gjort noget her. Til gengæld er det jo så lige fra hjertet, den er kort og kan vel pløjes igennem på en frokostpauses tid. Lån den på biblioteket, for den er tilsyneladende (men forståeligt nok) udsolgt fra forlaget.

Ellers er det bare at læse med her, for der vil frem mod sæsonstart løbende komme dryp fra Eriktionens vilde fortid, så vi alle er helt på bølgelængde med vores nye sprællemand. Og der bliver ikke kun plads til slibrigheder, for der har også sneget sig et par ord om mantraet 'mandskabspleje' ind i bogen.

Først dog lidt mere lir. Erik er med sit inde-fodboldhold Wichita Wings i New York, og efter kampen om aftenen beslutter han sig for at udforske millionbyen på egen hånd. Han ender på en bar og ser to sorte piger: "Den ene var usædvanlig fed. Hun skulle blot bevæge den ene arm for at sende en sand kædereaktion af bevægelse igennem hele sin gigantiske krop. Den anden var lækker," skriver Erik om strutrøven, mens kvalerne kommer snigende:

"Nu forholdt det sig sådan, at jeg jo var familiefar, og min kone og jeg var enige om, at utroskab generelt ikke var for befordrende for vores forhold," fortæller han videre og erkender, at han føler sig noget fascineret af kvindemennesket. "Den lækre" på baren altså.

Placeret med en smøg i kæften sender han fra sin placering i baren hede blikke mod dansegulvet, hvor "den lækre" og "den fede" danser. De viser sig i øvrigt at være søskende, så da Erik efter lidt snakken frem og tilbage hiver "den lækre" med på hotelværelset, følger "den fede" med. Sidstnævnte mangler i øvrigt en del tænder.

På værelset ligger Eriks værelseskammerat Terry og sover. Ham kravler "den fede" op til og begynder at blæse løs. Sådan! Imens kommer den dårlige samvittighed så småt snigende hos en stadig fuldt påklædt Erik, der ligger i sin egen seng med "den lækre".

"You got junglefever, white boy?," spørger hun, og så er vi videre i teksten. Erik kærtegner hendes ansigt - og desværre også hendes hår. Han griber for hårdt fat og hiver det, der viser sig at være en paryk, af den stakkels kvinde, der styrter ud på badeværelset med håret i hånden.

Simultant har Terry gang i "den fede": "Hendes kolossale bryster omkransede hans hoved" og "efter nogle minutters intens ridining lød det, som om han gav efter for overmagten og fik fyret kanonen af, skriver Eriktionen så poetisk.

Lyset er stadig slukket, men Erik tænder det, så Terry kan se, hvad han har gang i. "Hello, my name is Terry. Pleasure to meet you," siger "den kække" til "den fede", inden han går ud på badeværelset.

Kvinderne forlader værelset og de to fodboldspillere evaluerer forløbet: "Det var sgu en dårlig aflevering, du gav mig denne gang Erik," konstaterede Terry tørt. "Jeg ved det godt, Terry, men du scorede da på den alligevel, svarede jeg med et dumt grin.

Kapow!