VHA på hugst?

Hej alle,

Da det er kommet os for øje at der netop er kommet en artikel på Tipsbladet omhandlende at vi skulle have været på ulovlig "Hugst" blandt MTAC-sponsorer og at MTAC har opsagt samarbejdet med Vesterbro Hardcore AGF, kommer her lige en kort udtalelse:

Vi står noget uforstående overfor hvad vi skulle have gjort, vi har ikke hørt noget fra MTAC om denne sag overhovedet, og har derfor ikke mulighed for at forklare hvad der foregår lige p.t. Vi snakkede lidt uformelt med proteinbaren.dk, men det var bare fordi vi mødte dem nede til fitness og fordi deres shit er tight og deres barer er gode.

Ååårh lad vær'!

Er jeg den eneste der synes at denne trøjeteaser er lummer og fuldstændig upassende for en side der også servicerer de kommende voksne i Bjørneklubben?

Benny Burgeren er her...

25 eks.

5 stk small
10 stk. Medium
6 stk. Large
4 stk. X-large

Ret store i størrelsenerne. Skriv jer på i kommentarerne med mailadresse, så skal jeg se på det. De kommer til at koste cirka 150 og kan postes til jylland også.

Eftertanke

Det er sgu udfordrende med al den succes til AGF - denne signatur har i hvert fald lidt svært ved at kapere følelserne.

Således har undertegnede befundet sig i en art vakuum siden OB-kampen, hvor glæden har lidt svært ved for alvor at få overtaget. Bevares; nu skal man heller ikke nødvendigvis gå i kronisk bro over et point på hjemmebane mod OB, men alligevel varsler netop et point mod OB i almindelighed og ligaens førsteplads i særdeleshed nye tider i Århus.

Og måske er det netop det, der er lidt svært at tackle. Altså de nye tider. Her gik man lige og holdt med et Galehus, en sovende kæmpe med pænt meget søvn i øjnene, et oprykkerhold. Nu taler vi om medaljer. Hillemænd.

Var alting som de plejede at være, ville de seneste dage have budt på rockmusik ad libitum og masser af overskudsmad. Vi taler smoothies, sushi og Schweppes (den ekstra bitre - ja tak). Nu bliver det sgu mest torskerogn, Toblerone og te. Og så lige Poul Dissing med unger & husven.

Det så'rn en aften /
græsset må betrædes /
Det så'rn en nat /
beskidte øjne bades /
Det så'rn en sove længe morgen med kaffe til te /
Det så'rn en dag /
hvor ting går op for én.

Det er ikke rock'n'roll, men det er fandme godt sagt.

Eriktionens erindringer pt. II

Vi har tidligere her på bloggen været forbi Eriktionens erindringer om sit eget fodboldmæssige storhed og fald.

Denne signatur har fornøjet sig med heeeele selvbiografien, der udover at udmærke sig ved at være bundløs ærlig også er lettere ubehjælpeligt skrevet. En ghostwriter havde ikke gjort noget her. Til gengæld er det jo så lige fra hjertet, den er kort og kan vel pløjes igennem på en frokostpauses tid. Lån den på biblioteket, for den er tilsyneladende (men forståeligt nok) udsolgt fra forlaget.

Ellers er det bare at læse med her, for der vil frem mod sæsonstart løbende komme dryp fra Eriktionens vilde fortid, så vi alle er helt på bølgelængde med vores nye sprællemand. Og der bliver ikke kun plads til slibrigheder, for der har også sneget sig et par ord om mantraet 'mandskabspleje' ind i bogen.

Først dog lidt mere lir. Erik er med sit inde-fodboldhold Wichita Wings i New York, og efter kampen om aftenen beslutter han sig for at udforske millionbyen på egen hånd. Han ender på en bar og ser to sorte piger: "Den ene var usædvanlig fed. Hun skulle blot bevæge den ene arm for at sende en sand kædereaktion af bevægelse igennem hele sin gigantiske krop. Den anden var lækker," skriver Erik om strutrøven, mens kvalerne kommer snigende:

"Nu forholdt det sig sådan, at jeg jo var familiefar, og min kone og jeg var enige om, at utroskab generelt ikke var for befordrende for vores forhold," fortæller han videre og erkender, at han føler sig noget fascineret af kvindemennesket. "Den lækre" på baren altså.

Placeret med en smøg i kæften sender han fra sin placering i baren hede blikke mod dansegulvet, hvor "den lækre" og "den fede" danser. De viser sig i øvrigt at være søskende, så da Erik efter lidt snakken frem og tilbage hiver "den lækre" med på hotelværelset, følger "den fede" med. Sidstnævnte mangler i øvrigt en del tænder.

På værelset ligger Eriks værelseskammerat Terry og sover. Ham kravler "den fede" op til og begynder at blæse løs. Sådan! Imens kommer den dårlige samvittighed så småt snigende hos en stadig fuldt påklædt Erik, der ligger i sin egen seng med "den lækre".

"You got junglefever, white boy?," spørger hun, og så er vi videre i teksten. Erik kærtegner hendes ansigt - og desværre også hendes hår. Han griber for hårdt fat og hiver det, der viser sig at være en paryk, af den stakkels kvinde, der styrter ud på badeværelset med håret i hånden.

Simultant har Terry gang i "den fede": "Hendes kolossale bryster omkransede hans hoved" og "efter nogle minutters intens ridining lød det, som om han gav efter for overmagten og fik fyret kanonen af, skriver Eriktionen så poetisk.

Lyset er stadig slukket, men Erik tænder det, så Terry kan se, hvad han har gang i. "Hello, my name is Terry. Pleasure to meet you," siger "den kække" til "den fede", inden han går ud på badeværelset.

Kvinderne forlader værelset og de to fodboldspillere evaluerer forløbet: "Det var sgu en dårlig aflevering, du gav mig denne gang Erik," konstaterede Terry tørt. "Jeg ved det godt, Terry, men du scorede da på den alligevel, svarede jeg med et dumt grin.

Kapow!