Viser opslag med etiketten Berti svinger kniven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Berti svinger kniven. Vis alle opslag

tirsdag den 29. november 2011

Surprise på en søndag

Vesterbro Hardcores husven, har ladet forstå at der inden de 3 point i Parken vil være fint besøg på Skipper Bodega. Rygtet (og det er et ganske stærkt et af slagsen) vil vide at selveste Kniven vil dukke op inden kampen og fyre op under stemningen.

Den er god nok folkens...

fredag den 12. februar 2010

Dance Tutorial

Vanviddet fortsætter. Denne gang med nogle funky B-More Club moves. Seriøst, det er sådan her Andreas danser når han er ude on the Grind, som Masta Ace siger.

mandag den 31. august 2009

Oprør undervejs blandt AGF-sponsorer

Længere tids fred og idyl på ledelsesgangene i AGF ser ud til at være forbi. Ifølge vores kilder, som normalt hører til den velunderrettede slags, så er flere af AGFs sponsorer så utilfredse med både den økonomiske og sportslige ledelse, at en reel sponsorflugt er undervejs.

Utilfredsheden kan virke ualmindelig dårligt timet midt i en periode, hvor de sportslige resultater har været fremragende. Men oprøret skulle åbenbart primært have baggrund i Erik Rasmussens holdudtagelser, der har vakt undren blandt mange af de sponsorer, der lægger hele det økonomiske fundament under klubben.

Ifølge vores kilder var Viborg-kampen dråben, der fik bægret til at flyde over, og flere sponsorer skulle efter kampen have henvendt sig direkte til ledelsen for at komme af med deres skuffelse. Udbrydene skyldtes dog hverken fraværet af Graulund, Nando eller Lumb men derimod den fremadstormende venstre back Mikkel Kirkeskov, der endnu en gang blev sorteret fra af Erik Rasmussen til trods for en række gode kampe på reserveholdet.

Hvordan ledelsen håndterer den klemme, den pludselig befinder sig i, bliver særdeles interessant at følge. Hos ligarivalerne i Brøndby er man sluppet for den helt store medieeksponering som følge af deres sponsorstrid, men det samme bliver formentlig ikke tilfældet i Århus, hvor interessen for byens hold normalt overgår konkurrenternes. Vi følger selvfølgelig sagen nøje i de kommende uger.

mandag den 19. januar 2009

Det lyder sgu' fornuftigt


Mens Dioh Williams forlængst har fået syet elastikken sammen, har AGF angiveligt endnu ikke besluttet sig for, om der skal satses på The Young Guns #2 i skikkelse af Sanel Kapidzic og Dennis Høegh eller om der skal hentes nye, gamle heste ind i folden som backup til Graulund og Nando.

En af de velestimerede VHA'ere lod forleden meddele, at han ville ringe til Mads & Monopolet for at få friske øjne på ovenstående dilemma, og det er en glimrende idé - hvis det da ikke lige var fordi, at Mads Steffensen er AaB'er. Føj siger vi bare og ringer i stedet til en anden mand, som godt nok også har rødder i det nordjyske, men som så heller ikke har andre fejl.

Jimmy Høyer - hvad fa'en gør vi?

- I Nando og Peter har AGF jo stadig en stærk angrebskonstellation til superligabold. Hvis en af dem bliver skadet, er det svært at spå om udfaldet af at benytte en af dem, der nævnes. Dennis ville jeg ikke selv være bange for at benytte. Han har god mentalitet og uden tvivl stort talent. Sanel har også stort talent, men hvordan han ligger i forhold til at begå sig 90 minutter i SAS-ligaen, det har jeg for svært ved at vurdere, siger Jimmy Høyer, som dog efterlyser en gammel, ung kending i ligningen:

- Jeg mener jo i bund og grund, at de burde få trukket Michael Vester op i den førsteholdstrup igen. Ikke kun fordi han er min gode ven, men også fordi han er et omvandrende musikleksikon. Nå ja, og så fordi han er hurtig og målfarlig. Tror han ville blomstre op under en type som Erik Rasmussen, lyder det fra Jimmy Høyer.

Selv om Esset altså har stor tiltro til Nando og Hunden på toppen, er han dog alligevel ikke helt sikker på, at truppen har dét, der for alvor skal til.

- Jeg tror ikke, at den nuværende trup kan vinde CL i år. Og det er ikke kun, fordi de ikke deltager. Men jeg mener jo også, at CL er en af de stærkere turneringer, man kan opstøve på verdensplan. Mon ikke top 6 burde være et realistisk bud i år? Jo. Ok, det er så mit bud, lyder det fra Århus C.

Hvis det er dit bud, Jimmy, er det også mit.

mandag den 29. december 2008

Fremtiden - og fortiden

Mens julen har prøvet at bedække VHA-bloggens kranspulsåre med andefedt og deslige, er der sket ting og sager i A-truppen.

Ja, ja, vi er nok lidt bagud her, men har du været trængende nok, har du måske fulgt snakken på gf-forum, dingbat.nu eller hvor du ellers sniger dig til at være VHA-utro.

Markante ændringer i A-truppen - og hvad skal vi så mene om det?

Denne signatur er tilfreds. Især med tilgangen af Den Islandske Diamant, der nu bare skal slibes og kæles til af Eriktionen, før den for alvor kan stråle. Afgangene var forventelige, selvom det selvfølgelig er lidt spøjst at Salifu og Vester i nyere tid har fået lange kontrakter.