Viser opslag med etiketten fesent. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fesent. Vis alle opslag

søndag den 30. januar 2011

Trist fjollesæson

Som andre signaturer forlængst har slået fast her på stedet, så er der ved gud ikke meget at grine af i det her fjollede vindue. Alle vores drømme om et nyt, ungt AGF-hold med næsten ubegrænset potentiale er annullerede - nu er vi det nye OB. Altså OB som OB så ud, før de fandt ud af, at det var en rigtig dårlig ide at satse på ældre, rutinerede spillere uden udviklings- og videresalgspotentiale.

Men mens vi venter på, at vores old boys i det mindste får sikret en uhyrligt sikker oprykning, så kan vi da bruge et øjeblik på den hele tiden omskiftelige madscene her i området.

Vidste du for eksempel, at der er tegn på en lille pizzakrig nede i Kødbyen? Nogle meget italienske italienere har lavet et simpelt pizzasted med en ordentligt stor pizzaovn, som mit ældste afkom nok ville formulere det. De står sgu og roder med sådan en pizzaspatel på mindst fire meter. Og så hiver de pizzaer ud derindefra, der næsten er lige så store som det omtalte afkom. Ikke de bedste pizzaer jeg har smagt, men det er de jo heller ikke ovre hos Mother for tiden. Vi ved ikke helt, hvad der sker derovre. De kom jo så fabelagtigt godt fra start, ikk.

Og så er der kaffen. Der er jo ikke nogen, der seriøst har overvejet at lede efter nyt stamsted, men hvis man gik i de tanker, så kunne man jo ikke lavet andet end at gå og prøvesmage dagen lang. 'Kaffe' får mange fine ord med fra både Politiken og mere jævne typer, og så er der jo Enghave Plads, som p.t. går helt amok i en kafferus. Kaffeslabaraset, Mikes sted, Plantagen og så lige Riccos oveni. Indenfor en meget lille fodboldbane - der så faktisk nærmere er en byggeplads. Det er sgu skørt.

Og så burde nogen fortælle os andre, hvordan der er ovre på den der italienske sag på Vesterbrogade, som Cofoco-folkene må have banket op under en ledig kaffepause. De har sateme travlt de fyre. Men det skulle være et ganske fint sted, siges det. Har du været der?

Jeg vil kaste mig over andre sysler, og så ellers sende mine aller varmeste tanker til Davit, Sloth, Sanel, Kalle P., Diasamidze, Aron og de andre unge, håbefulde fyre, som burde gå et fantastisk forår i møde før comebacket til ligaen til sommer. Måske gør de det også, men jeg tvivler ordentligt meget på, at de får chancen for det.

søndag den 16. maj 2010

Århus Elite revurderer situationen.

Siger hjemmesiden. Kan de ikke bare nøjes med at vurdere situationen inden de begynder at revurdere?

Min vurdering i tre ord: Eriktionen er slap.

onsdag den 9. december 2009

For snævert, boyz



Nu, hvor 1-1 kampen mod Esbjerg har et par dage på bagen, er det på tide at kigge lidt tilbage og analysere lidt på årsagerne til, at det kun blev til et enkelt point i en kamp, hvor en sejr til de blege nok ikke havde været helt urimelig.

Bleg, siger du - og urimelig?

Ja, siger jeg - og nemlig. For det var (og er) urimeligt, at et totalt blodfattigt EfB-mandskab kunne drage vestpå med et point i bagagen i en kamp, hvor kun Jesper Lange viste, at han gad det pis. Men det viste han også på en måde, så denne signatur blev lidt varm i buks. Forestil dig lige, kære læser, et fremtidigt AGF-angreb med Ham Der Lange og Sanel. Uhh - Peter Graulund med Peter Graulund på. Læggis læggis.

Nå, men back on topic: Det blege stod Davit Demba-Arne og alle de andre centralt orienterede offensivt indstillede kreativt funderede teknisk begavede midtbanespillere for. Torpedoen fra Tblisi er for vild på alle tænkelige parametre, men det hjælper altså ikke, at hans (godt nok vanvittigt lange) ben skal løbe uden om Benny, Lucena, Dioh og Jakob P hver eneste gang, han nærmer sig feltet. Af uvisse årsager foretrækker alle som en at befinde sig inden for de samme 8 m2 lige omkring buen uden for modstandernes felt, og der står de så og hælafleverer til sig selv og hinanden i halve og hele timer, mens Sanel ligger på lur som en anden Laila. Frustrende at se derpå, det er.

Og det er her, Ango Winther kommer ind i billedet. Sådan da. Den socialdemokratiske trafikplanlægger har nemlig en dobbeltgænger, som lyder navnet Jess og er indehaver af PP Radio på Skovvejen i Århus. Jess forhandler fortrinsvis Panasonic-produkter, og denne signatur foreslår, at trænerteamet får sendt Gollum ud efter et nyt tv, så de sammen kan gense kampen. På mit nye apparat var var det nemmelig tydeligt. Og vis det også lige til spillerne, så de kan se, hvor fjollet det er, ik'?

PS: Hos Jess kan man få et ekstra kabel med, når man køber et tv. For free, dér. Sådan!

fredag den 4. december 2009