Viser opslag med etiketten Lidt om lidt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lidt om lidt. Vis alle opslag

søndag den 26. september 2010

Kunsten at grine af andres ulykke

Tak til B9. Ellers var dette indlæg ikke blevet til noget. Man skal jo ikke .. glashus, du ved.

Nå, men den lille satan i os alle har alligevel fået noget at grine af på det seneste. Både i egen række og i den vi retteligt hører hjemme i.

Brøndbys nederlag til Varde i pokalen og dagens ditto til Silkeborg (læs: jyske bøllebank) gør alligevel livet lidt sjovere. Og bekræfter, at valget af Henrik Jensen som den permanente løsning på trænerbænken endnu engang kun kan bifaldes af små mennesker som os.

Så er der den anden nedrykningskandidat: AaB. Tak skæbne. Endnu ikke et hold i frit fald, men noget der lugter af det. Denne signatur glæder sig dagligt over indskuddet på 100 kr. til odds 60 på AaB-nedrykning. Går den hjem, giver jeg sgu en gang gris og passion på grill-snasken.

Til gengæld ærgerligt, at vi med FCK er ved at få norske tilstand a la Rosenborgs storhedstid. Altså indtil efter sommerpausen forstås.

I 1. division snævrer feltet af reelle konkurrenter ind. Jeg mener: Kan man tage et Vejle-hold, der fører 2-0, men taber 2-6 til Skive, sådan rigtig seriøst? Så er der Vestsjælland, AB og Fredericia tilbage. Det her BØR ikke kunne gå galt. Banke på træ, salt over skulderen og halen af en kat.

I den tunge ende er der... ha ha ha .. Viborg. En glasklar nedsmeltning af dimensioner med kurs mod 2. division. Skal de ikke ringe til Ralph Petersen eller Thomas Andie? Eller Kasi-Jesper, Kurt Andersen eller en tredje rigmand, der mangler nogle til at tørre røv med deres penge?