Viser opslag med etiketten Merchandise. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Merchandise. Vis alle opslag

lørdag den 3. december 2011

Nyt på merchandise fronten.

Vi er med fremme i skoene. De tidligere efterlyste AGF krus? Dem kan man nu få. Der er både et til den gotiske type og til dem der godt vil ha et billede af Graulund på koppen. Bravo.

Ligeledes fremragende er fremstødet på hue-fronten. Nu kan man sågar få en hue i det velkendte "ovesize" format eller en strikhue, som anbefales "til kolde dage på stadion". Hvis man nu ikke vidste hvornår man skulle bruge den, så bum - genialt!

Men det bedste har jeg gemt til sidst, la piece de resistance (sic), det er nemlig en forsmag, en slags dyppen sine tæer på det dybe vand, sårn metaforisk snakkende, en peruhue...en PERUHUE! Med AGF logo i gotik! Viking møder Inka og sød musik opstår. Im loving it.

torsdag den 1. september 2011

Merchandise

Er det sådan for alvor det hotteste merchandise i kunne komme på? Virkelig?



søndag den 28. februar 2010

Lige i målgruppen

Ovre på agffan skal de selvfølgelig have økonomien til at hænge sammen. Sikkert noget med udgifter til servere, træningsrapporter og sår'n. Derfor er det selvfølgelig rart, at der i disse finanaskrisetider er firmaer, der støtter op og smider lidt klingende mønt efter den dedikerede side.

Der blev måske skudt lidt ved siden af i forhold til målgruppen, men hva' fa'en...


Nå, hvad synes du? Skal vi gøre det samme på VHA-bloggen? Bonaparte - ja eller nej? Stem ovre til højre.

lørdag den 16. januar 2010

Mikkel Kirkeskov - en rigtig træmand

Julen varer jo som bekendt lige til påske, og selvom det jo ærligt talt lyder noget fjollet, er der i hvert fald for denne signatur en vis sandhed i ordsproget. Med en hvis kriblen i maven fik jeg på en adresse på Amager udleveret en Føtex-pose indeholdende en hilsen fra Ghana.

I dette eksotiske land er trækunstarbejde noget man har perfektioneret, og derfor kan VHA-bloggen med stolthed præsentere proto-typen på en Mikkel Kirkeskov træfigur. Og ja, læberne er store.


Kirken feat. øko-mælk fra mejerigiganten (noget bloggen ellers ikke sporter)


Rødt hår, røde Nike-modestøvler.

mandag den 14. september 2009

Hverdag i 1657

Vi kom lige lidt ned på jorden igen efter turen til Betonslummen og en efterfølgende konstatering af, at AaB (for en stund) har lånt førstepladsen. Mens vi er dernede, på jorden, så lad os give dig kære læser et lille indblik i, hvilke omgivelser dele af denne blog egentlig bliver til i.

Tilbage i dagene var 1657 en djævelsk fræk gade, hvor de erhvervsdrivende falbød deres kroppe til højre og venstre, men skal vi være helt ærlige har byfornyelsen taget toppen af koloritten. Bevares, lige netop den slags kødelighed findes stadig i Club Amour og Pussy Club, men intet har helt været det samme, efter at Miss Vandala drejede nøglen om (bogstavelig talt).

Ellers er det småt med de handlende. Restaurant Klais Cuisine blev fordrevet af andelsforeningen, og det er så omtrent det. Hvis det ikke var for Adam. En sjov starut, der lunter rundt i sin "kommis-i-Brugsen-lookalike" kittel, når han da ikke sidder på en motionscykel foran sin butik og sagte træder i pedalerne. Han er, såvidt jeg husker, fra Libanon, men det er svært at få noget rigtig forståligt ud af ham. Også om det.

Adam har en butik, der kan alt. Du kan blive klippet for 75 kr., hvis du tør. Det er egentlig det, butikken er: en frisørsalon. Adam har bare taget konceptet skridtet videre og tilføjet alt mellem himmel og ord. Seriøst, han har ragelse, du ikke troede fandtes. Jeg mener:


Toastmaskiner, ledninger, gamle billeder, kassettebånd, tandbørster, vatpinde, tamponer... you name it. Proppet ind i den lille bix og med flot udstilling på gaden 24-7-365, for det er omtrent hans åbningstider.

Bonus: Blæs Bukki (Malk de Koijn, Bikstok Røgsystem m.m.) har engang byttet en håndfuld merchandise-tshirts for et par brune fløjlsbukser. Du læste det lige her.

torsdag den 13. august 2009

Muligt nyt tiltag -T-shirt



På Vesterbro elsker vi Benny. Vi synes han er flot på den platoniske og yderst heteroseksuelle måde. Og i den kreative klasses bagland syder og bobler det af tiltag og...kreativitet. Derfor er der nu ved at blive skabt en t-shirt der hylder O'fenomeno - Benny Burger.

Og bare lige for at tage temperaturen, ville du være interesseret i en Benny Burger t-shirt? Og så er der bare at understrege: vi kan ikke li' jer - vi vil bare ha jeres surt optjente SU/lommepenge/løntilskud. *klappesmiley*

onsdag den 12. august 2009

På lørdag












Ovre hos moderskibet tror man der kommer op mod 3500 GF'ere på lørdag. Og nu kan det være jeg er lidt naiv, men alligevel, 3500...hva? Nok er vi blevet hele nationens nye guldfavoritter, men mon ikke det er skudt over målet?

Og hvad med os der satser på FCK's billige sponsorbilletsystem? Hvorved man snyder Gårdmand Bjørn ved at gå gratis ind på hans Speedwaybane. Hvad med os?

tirsdag den 30. juni 2009

Fjollesæsonen

..blev lige en tand mere fjollet. Klokken 10.04 tikkede en sms ind på min mobil med beskeden:

Er lige ved at boarde et fly til Paris. Brian Steen er her med en mand jeg ikke kan genkende. Nok ikke en spiller, men ved ikke. Hørte dem nævne Allan Reese.

Sprængfarlig sladder. For hvem er denne mystiske mand BS tager med til byernes by? Og hvordan passer Allan Reese ind i det her? Jeg ved ikke med jer, men jeg tror på den HELT store transfer. Emil Lyng tilbage? Jesper Mikkelsen i Troyes? Har det noget at gøre med Ala(i)n (Gi)resse??

torsdag den 4. september 2008

Mere Dan T. på trøjen

Det er med stolthed i tastaturet, at vi midt i en ellers trist tid giver dig mulighed for i al offentlighed at vedkende dig din sympati for Dan The Man - ham med møgknæet.

Der er fra den tungere ende af Eskildsgade netop bestilt 100 badges str. 44 mm. med Dans kontrafej a.k.a. det billede du ser klæbet på denne tekst. For ikke at fjerne fokus fra den smule alvor der trods alt gemmer sig i sagen, er ord som gris, flæsk og VHA udeladt på dette stykke merchandise.

Indtil videre har vi ikke ladet nyheden sive til mmmbop.nu eller andre fanfora - vi vil helst kæle lidt for vores egne trofaste brugere først, så værsgo:

Prisen er 10 kr. pr. stk. ved personlig overdragelse - 10 kr. plus porto, hvis Post Danmark skal indblandes (og så er kuverten gratis - det er sgu largeness!)

Der ER allerede indløbet reservationer på dette pragtstykke af en gang merchandise, og skulle du også være fristet, så skriver du bare til vhaelskerdant@gmail.com.

Og så glæder vi os ellers til at finde ud af, hvad vi næste gang skal sætte i produktion. Konkurrencen herovre til højre er jo benhård ------->

NOTE: Et eventuelt overskud fra salget af badges vil blive brugt fornuftigt. Vi er rimelig non-profit.

mandag den 25. august 2008

Hvad savner du?

Først en Århuskorrespondent - og nu måske merchandise? Ja, vi hviler sgu ikke på laurbærene (oregano eller timian for den sags skyld), så inspireret af vedlagte billede med nogle fodboldelskende stemningsskabere, kaster jeg bolden ud til dig, der læser disse linier: skulle du investere i VHA-merchandise, hvad skulle det så være?

Denne signatur ved da godt, at både alderen og almindeligt forfald gør, at den gennemsnitlige læser af nærværende blog næppe kan bære en trusselette som den du her ser båret af trimmede kroppe i overgangen mellem dreng og mand, men alternativerne bør være der.

Støttestrømper? Glowsticks til den næste Alphabeatkoncert? Fake tattoos for os der ikke rigtig tør, men gerne vil? Kammerjunkere med VHA logo?