Viser opslag med etiketten Esset. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Esset. Vis alle opslag

lørdag den 8. januar 2011

Livscyklus





Halløj, hvor tiden går, hva'? Bloggens bagmænd bliver ældre, og det samme gør The Magic Man, Esset, Den cognacfarvede læderpoet og hvad søren mænd (og kvinder!) har kaldt ham gennem tiderne.

Jimmy Høyer - fodboldspiller, bartender og poet af Guds nåde - fylder år i dag. Vi har glemt, hvor gammel han bliver, men det er sgu da også lige meget.

Jimbo, din gamle fyrste - vi har det med dig, som Erik fra Rytteriet har det med Balder og Kvik: Vi elsker dig kraftedme.

@Brian Kniv: Køb. Jimmy. Nu. Det kan godt være, at Store Sørensen ikke ved, at han mangler Jimmy, men for fanden - vi taler om de to største nulevende filosoffer i Århus. Den ligger lige til højreskinken.

tirsdag den 23. marts 2010

Der var en, der var to...

Jimmy i selskab med sin gode sweater-og-blomstret-tæppe-ven.

Vi har modtaget essay, haiku og noget der ligner en sang. Genrerne er mange, og vi er så glade for de indsendte bidrag til "Mere Jimmy på kroppen". Der er tre dage tilbage, hvis du også skal have en chance for at iføre dig en svedlugtende Esset-trøje.

Keep 'em coming.

fredag den 19. marts 2010

Reminder

Når du nu alligevel ikke ved, hvad du skal lave i den kommende weekend, så her en lille reklame for vores konkurrence, hvor der jo er en match worn Jimmy Høyer-trøje på spil.

Læs mere her - og så er der antallet af indkomne forslag taget i betragtning rigtig god mulighed for at blande sig i feltet af potentielle vindere.

Så har vi ikke sagt for meget.

lørdag den 13. marts 2010

Konkurrence: Mere Jimmy på kroppen


Efter tre et halvt år i luften, er det vel egentlig på tide, at bloggen for alvor sælger ud (igen) og lancerer noget så vedrstyggeligt som ... en konkurrence.

Mens du lige sluger den kamel, så lad os ridse præmie og vilkår op:

1. Moderskibet (altså dem vi er i lommen på) har sendt os en original udebanetrøje af den røde slags. På ryggen står der "Høyer", og så kan du nok godt regne ud, at vi her taler om en beklædningsgenstand, der har været båret af selveste Cognacfrakken aka. Esset aka. Mr. Danzig aka. Det Store Bat. Han har vist endda spillet i den. Sådan lugter den i hvert fald. Nå, men den kan blive din.

2. For at være med skal du sende os et litterært bidrag. Der er frit valg på genrehylden, så du bestemmer selv, om det skal være et essay, et haikudigt eller noget helt tredje. Emnet er næsten også valgfrit: "AGF".
Brian Kniv, fans, blodrøde regnskaber eller Graulunds hårpragt - igen: du bestemmer, så længe fællesnævneren er AGF.

3. VHA udvælger de bedste indslag og præsenterer dem for Esset, der så kårer den endelige vinder. Han har - qva sin litterære baggrund - de helt rigtige forudsætninger for at gøre den slags, og så giver han med præmien jo også et lille stykke af sig selv, så det manglede da bare.

4. Skriv og send til: vhabloggen@gmail.com. Deadline er den 27. marts kl. 12.

torsdag den 26. november 2009

Esset i sit es

Det er ved at være længe siden, at vi her på bloggen har været forbi vores højt skattede læderpoet Jimmy Høyer aka Esset aka Battet. Nu forstår vi hvorfor, for han har haft travlt. Ikke med at skrive en ny bog, men med at stå bag disken på sportsbaren Mojo i Skolegade.

Det er godt set det der, Mojo-ejer. Nu kommer lamseletterne for at få en bid af Jimmy - og smide en skærv i kassen for en med garanti velanrettet mojito.

Mændene er også glade...

mandag den 24. november 2008

'Det hører... Esset'

Det er ikke uden en vis stolthed, at vi her præsenterer kulturbærer Numero Uno, Jimmy Høyer Pedersens favoritmusik. Nok er han ikke længere OFFICIELT AGF'er, men lur mig om ordsproget "Man kan godt tage Esset ud af AGF, men man kan ikke tage AGF ud af Esset" ikke gælder her. Det tror jeg nok.

Her er listen, kommentarerne og en indledende betragtning: "Generelt er jeg vild med melodisk og samtidigt lidt tung rock, som krydres med en kraftig vokal". Og det kaster denne Top 5 over Essets favoritgrupper af sig. Krydret med eksempler, så du kan komme helt ind under cognacfrakken.

1.Danzig
Esset siger: "Danzig-nummeret 'Devil's Plaything' fra Lucifuge - Danzig 2 er helt fantastisk. John Christs guitar og Glenn Danzigs stemme skriger paa anlæggets repeat-knap."

2. Pearl Jam
Esset siger: "Det samme gælder, når Eddie Vedder synger 'Yellow Ledbetter' med ord, som han vælger ad hoc alt efter hvilken stemning han er i. Og Mike McCready's lead guitar er fænomenal."

3. Misfits (i tiden med Glenn Danzig som forsanger)
Esset siger: "Misfits er fra Glenn Danzigs punk-år. Der er så mange fede, korte numre, at jeg næsten ikke kan vælge. Så det må blive enten 'Some Kinda Hate' eller 'Angelfuck'."

4. Metallica

Esset siger: "'Mama said' skarpt fulgt op af 'Fade to Black'. Hetfields stemme er stærk, og så ligner han jo en rock'n'roller. Også fedt med en dansker til at tæske i skindet."

5. Bad Religion

Esset siger: "Bad Religions '21st. Century Boy' er virkelig fed. Rocket og punket. Af mere stille numre vil jeg anbefale 'Slumber'.

Desuden må jeg nævne 'Bye, Bye Baby' af Ramones og 'The Kids Are On High Street' af Madrugada.

Om musikudvælgelsesprocessen: "Det var egentlig lidt svært, for det skifter jo lidt efter humøret. Ang. Danzig er det 1-4, som jeg er pjattet med. Da det var tråd og ikke elektronik. Madrugada fra Norge er nok nummer 6, hvis det er... Tjek albummet Deep End.

Har godt hørt og læst lidt om jer gutter fra Vesterbro! I har sgu fat i noget af det rigtige :-) Hils drengene!

Bedste hilsner fra Jimmy"

Hermed gjort Jimbo. Og tak. For alt.

torsdag den 30. oktober 2008

Esset kåret som Årets Spiller

I AGF er han tidligere kåret som Årets Kammerat - en pris der, udover æren, ifølge ham selv også indbragte tyve poser kaffe og en skjorte.

Nu har de så for alvor også fået øjnene op for Essets kvaliteter på Island, og ikke kun de kulturbærende af slagsen.

På sin egen blog oplyser den cognacfarvede læderjakke, at han af både Vikungur Reykjaviks bestyrelse og spillertrup er kåret som Årets Spiller.

Han kan nu tilføje, at VHA også bakker op om beslutningen - vi er helt enige. Hvem skulle æren måske ellers tilfalde, hva'?

Tillykke jas! Du er savnet i 2. division.

torsdag den 11. september 2008

Essets løg

Bare sådan lige for god ordens skyld: Vi kontra-boykotter landsholdet og vil trods gentagne henvendelser fra deltagerne i choksejren over Portugal ikke have noget med dem at gøre. Med undtagelse af Leon naturligvis - du må gerne ringe. Please.

Til gengæld åbner vi i uformelt samarbejde med sporten8000.dk op for nyt fra en mand, der aldrig er bleg for at øse ud af sit liv. Esset har igen været til tasterne og beretter om seneste nyt fra Sagaøen, hvor han har haft sit af se til med køkkengulvet:

http://sport8000.dk/blogposts/11-en-maerkelig-islandsk-toemrer

torsdag den 7. august 2008

Nyt fra klippeøen

Klippeøen fostrer ikke blot sjov lakridschokolade, hårdttacklende indiekids og svært overvurderet rockmusik, nu har man såmænd også fået fornøjelsen af vores allesammens Esso! Og det kribler fortsat i skrivefingeren for Høyer, HØYER. Det har man forstået hos sport8000.dk og her har man bedt stjernen om at skrive en svært underholdende blog.

Jimmys historie om kvalerne med at nå til Akureyri når næsten hemingwaysk intensitet og undertegnede venter spændt på at høre mere om den dansk/islandske saga som involverer de herrer Esso og Tolle.

sport8000.dk? Klap-klap-klap!

torsdag den 17. april 2008

Nu er den her!

Så er Essets debut som forfatter havnet i 1657erne.

Denne signatur giver en anmeldelse så snart tiden tillader det. Hold ud.

Esset immigrerer - Syberg og Vester følger trop

Næppe har man postet et indlæg om Super Sybergs slangehug, før han klapper til den igen - denne gang dog med mindre positivt fortegn.

Stiften erfarer, at vores man of poetry and philosphy - Mr. Esso - er i færd med at pakke den cognacfarvede læderjakke, haikudigte og Camus' samlede værker ned i vadsækken for at drage til Island og kaste sig under Tolles vinger i Vikingur Reykjavik: "Jeg spiller jo ikke på førsteholdet mere. Det er næsten ligegyldigt, hvad der er sket, så har jeg ikke været tæt på holdet. Men jeg føler mig i rigtig god form, og så er det lidt af en oplevelse at komme op i en anden natur og til et andet land," funderer Esset.

Hvad værre er - han tager sgu nok Super Syberg med sig. Anders er dog pt. tavs som graven om det, der skulle være en permanent aftale. Dennis Vester rygtes også på vej på en lejeaftale. Jamen, altså...

Jeg har en kraftig fornemmelse af, at Vikingur er i gang med at lave en ren Tullebergo ovenpå kampen på Ugandaground og forestiller mig, at der nu skal hvidvaskes islandske dollars i stor stil.

torsdag den 14. februar 2008

Optakt '08 - din midtbane

Frem mod indledningen af forårssæsonen indbyder Vesterbro Hardcore AGF til en grundig diskussion af de mulige startformationer, Ove P. kan skrue sammen på sin taktivtavle. Konkurrencen har sjældent været større, og flere muligheder lader til at være i spil - men hvordan synes du, brikkerne skal blandes?

Det andet indspark i den hvide taktikskole handler om midtbanen, og her er mit oplæg:

Højre midtbane: Indiskutabelt den position på midten hvor der er flest kombatanter til den samme plads. White, Valle, Niels Kristensen og Mads Judas Jørgensen kan alle spille denne plads. Umiddelbart er det min fornemmelse at det især er White og Valle der ender med at besætte pladsen, da det virker som om at Ove afprøver både Niels og Judas inde på midten. Og som de fleste nok ved er denne signatur en stor Alex Valencia fan, så jeg håber, fingers crossed, at Mister Valencia AKA den nye borgmester, kommer til at tage røven på the haterz.

Midten: Her spiller Niels K, Judas, Gjessing, Kari og Jerry med. Umiddelbart bør midten besættes af Lucen og Kari. Dernæst ser jeg en masse muligheder i Jørgensens dynamiske løb, noget både Kari og Jerry somme tider mangler, det der lange dybdeløb ind i feltet hvor alle målene ligger. Fuck det, vi fortsætter med den filipinsk-islandske midterakse, det er da eksotisk så det batter. Som at friturestege cammenbert og servere den med syltetøj.

Venstre midtbane: Nok den position ( sammen med venstreback ) hvor vi har mindst alternativer. Laaaars er i mine øjne sikker på denne position, selvom også Valle, Sten Stensen og ikke mindst Il Esso AKA La Geoparda, kan spille denne plads.

Derved kommer min midtbane til at se således ud:

Valencia - Jerry - Kari - Lars

Men hvordan ser din midtbane ud? Er du mere til amerikanske syvende dags adventister, eller er du Emil Lyng-fan ud over alle grænser? Det glæder jeg mig til at høre om.

søndag den 28. oktober 2007

Historisk dag for AGF

Jovist slog Superligaholdet Lyngby. Men hvad vigtigere er: Esset scorede et af sine sjældne mål i denne weekend. Ovenikøbet et af de meget vigtige, for med sin afgørende scoring til 4-1 mod Varde, var han en væsentlig årsag til tre AGF point i en ellers tætspillet og - fortæller vidner - meget lige 9-1 kamp.

mandag den 16. juli 2007

Adjø Smukke Thomas?

Det peger unægteligt i den retning.

Jeg er lidt usikker på, hvad jeg skal synes om måden man har leveret budskabet til Smukke Thomas. Det kan vel ikke helt komme bag på spilleren at han sidder på et yderligt mandat efter indkøbet af Kim Madsen, med Luffe på vej tilbage, samt A. Kures nogenlunde stabile form.

Personligt føler jeg ikke at jeg for alvor har set det bedste fra T Hansen og derfor er det vel på mange måder en naturlig udvikling der pt. finder sted. Jeg ville måske bare, et eller andet sted ønske, at man havde været lidt mere smooth i udmeldingerne fra staben, så man ikke havner i den her lidt Randers FC agtige siuation med utilfreds spiller som lufter offentligt vasketøj.

Oh well, de meldinger der kommer fra de andre på de Udstødtes Ø, er noget mere proaktive, men det er vel hvad man kan forvente når man har at gøre med en menneskelig og fodboldmæssig kapacitet som Esset.

fredag den 29. juni 2007

Kommende sladder

Der er meget sladder i spalterne i disse dage, og det hele bliver ædt som råt kød i et løvebur. Men hvorfor vente på sladder, når man kan lige så godt selv kan sætte sig til rette og bestille den?

Hvorfor har ingen sat et saftigt rygte i gang om Sveriges svar på Esset, Mikael Dorsin. Venstre-backen i Rosenborg med skuffen fuld af guldmedaljer, landskamps-kasketter og sjove frisurer spadserer jo snart direkte ind i et spektakulært kontraktudløb, som AGF vel bør være 100% underrettet om.

Dorsin er 25 år, har spillet i Djurgården, Strassbourg og Rosenborg, og har hentet erfaring fra masser af u21-landskampe og enkelte kampe med den rigtige landsholdstrøje. Det er da lige os. Mere sladder ønskes, tak.

onsdag den 27. juni 2007

Esset elsker syltetøj

... han blev i hvert fald spottet til aftenens Pearl Jam koncert iført halvliters dåseøl og - hold nu fast - læderjakke med påsyet Danzig stofmærke!!!

Med Luffe Perssons tidligere udmelding om, at Esset har været med ham til Live koncert på Train, ser det ud til at truppens VIRKELIGE rock'n'roller gemmer sig på højre backplads.

Jeg hører et interview kalde i det fjerne...