tirsdag den 18. december 2012

Hurra for hurtigløberen

Vi nåede slet ikke at skrive farvel til Agronomen, hylde Karryunderbuksens tilfældige langskudstræffer mod Silkeborg eller sige "hva' så - ka' I holde varmen?", inden klokken lige pludselig blev rigtig mange.

Nu er det fixet, så med samvittigheden på plads (i hvert fald den del, der har med AGF at gøre), skal vi da også lige have med, at Mikkel Beck har vredet armen rundt på Kniven og hvæset: "Forlæng med My Precious, eller..." Og når Mikkel Beck siger sådan noget, vil man slet ikke vide, hvad der kommer efter eller...

Hey Flinta! Du har noget hængende ud af mulen.

Uanset: Stephphans agent har sørget for, at vi holder på hurtigløberen indtil sommeren 2015. Er der bare lidt retfærdighed til, har han til den tid prøvet at vinde flere titler og vil sikkert gerne se sig lidt omkring andetsteds.

Og han ER da også blevet bedre, dette pragteksemplar af en topatlet. Stadig muskuløs og en rigtig kraftkarl, hurtig, med færre Stephaphanske hævnakts-kort, bedre indlæg og et marginalt højere bundniveau. For sidstnævntes vedkommende ville det virkelig også være mærkeligt andet.

Vi klapper lidt i forfrosne hænder, spænder buen til næste spiller i silly season-møllen (nogle bud? Moldskred-exitten er taget) og nyder dette prægtige citat fra Kniven. Sådan et der godt kan misforstås derhen, at Stephphan er bedst på bænken. Hvilket jo er løgn.

- Med sin fart og gennembrudsstyrke har han gang på gang demonstreret, at han har stor betydning for vores hold. Det kom senest til udtryk, da han måtte udgå i vores kamp mod Silkeborg.

søndag den 16. december 2012

Efterårets spiller 2013

Finanskrisen har om ikke andet haft ét fantastisk output:

Den Islandske Grønskollling. Arne Johansen. Vulkanen. Kevins Bacons fodboldspillende pseudo-tvilling.


For sandheden er, at Arne blev købt, fordi der ikke var meget tyngde i den Brian Knivske pung. Faktisk så lidt at han altså skulle ud midt i ingenting, til Ungmennafélagið Fjölnir og der besnakke far Johan over et sæt veltilberedte fåretestikler, for at finde det der længe lignede alt andet end en brugbar angriber.

Men så begyndte han på det - at stå de helt rigtige steder, ramme en stime, lave hattrick og være så meget on fire, at nogen opfandt en historie om interesse fra Arsenal. Men ok, de kan vel nærmest brug hvad som helst for tiden.

Så det er jo fortjent nok, at vi nu kan kåre Arne som efterårets bedste i den hvide trøje. Han er jo topscorer, og den slags gror hverken på træer eller buske. Så skidt med, at det selvfølgelig gør lidt naller, at det er Mr. Swag, han overhaler. Han tager den til sommer.

Til hamingju! Og her er de i alt tyve mål fra 2012.


torsdag den 6. december 2012

Efterårets spiller og et par strøtanker om tiden der gik

Når vi i næste runde igen spiller os i Top 4, er det også en markering af flere vigtige begivenheder:

- Silly season begynder
- Bloggens snarlige 6 års fødselsdag er endnu tættere (på forhånd: tak for gaver og lykønskninger)
- Vi ved, hvem der er har været efterårets bedste i Krifa-trøjen.

Den sidste del af denne prægtige tre-trins-raket af festivitas tager vi hul på her, så hvem skal det være? Stem ude til højre, giv et par ord med om hvorfor i kommentarfeltet herunder, og lad os så benytte lejligheden til kigge tilbage på et efterår, der var noget svingende i det uden dog helt at ramme et Professor Tournesolsk penduleringsniveau...

Kombinationen af diarré og Dila Gori gjorde de tre første runder til noget hø (vi husker stadig AaB's udligning i overtiden af sæsondebuten), men så' det jo godt, vi har Brøndby, der velvilligt lagde røv til en endefuld. 3-1.



Så blev det igen lidt magert med to nærmest helt planlagte nederlag til FCK og FCN - sådan husker vi, Peterstrojkaen/Filosørensen udelagde det - inden otte i træk uden pointtab.

Her bemærker vi to ting. Vi så den sidste kamp med Verdens Bedste Peter Graulund, da han kom på banen mod Silkeborg 1. september. Hunden scorede selvfølgelig, inden han kaldte det en dag.



Og så synes den onde fynske ånd uddrevet med to udesejre i træk. I den seneste af slagsen med særlig tak til Smukke Osama x 2, langskud af Sloth og Versaces første mål efter en fiffig frisparkskombination: 



Pokalen satser vi (stadig) ikke på - det er sådan noget romantisk prestige-halløj fra før Moderne Fodbolds indtog -  og efter en alt for kold aften i Lyngby fulgte tre nye nederlag i Suppen. Det kunne man godt se som et tegn fra oven. 

Nå, men inden sidste rundes forventlige sejr over Silkeborg (hybris - nemesis - er I med os her?) konstaterer vi, at vi - ligesom Arne Johansen, Sarah Young og VHA - åbenbart kommer i stimer.
Det har vel også sin charme.

søndag den 25. november 2012

Optakt

Mandag aften tager AGF imod FC Midtjylland i et opgør, der.... som... ahem...

Nej, fårk det. Det kan vi sgu alligevel ikke. Af med fløjlshandskerne:

Glen og de øvrige tåber kigger forbi Communale, og det kunne være pænt fedt at prygle dem. Hvorfor?

1) Kristian Bak er en tåbe.

2) Priske-Gate (= dårlige mennesker (og endnu ringere kræmmere))

3) Kristian Bak er en tåbe.

4) Kristian Bak er en tåbe.

Men vinder vi så?

Det ved vi ikke. Som vores kvikke husven (jeps) Bendejo har researchet sig frem til, har de forstærket sig:

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2012/11/15/Nystorspilleriroemarken.htm?fag=A


mandag den 12. november 2012

Dask pt. 3

Genlæste sidste indlæg på bloggen. Et lidt dovent indspark om nederlaget i Lyngby. Hvad der ikke blev kalkuleret med, var at det var starten på et hattrick af nederlag - en ministime.

Her er et par helt simple forklaringer, skåret ud i digitalt pap.

- Vi er mere sårbare overfor skader end vi selv har troet. De tre nederlag har trods alt været uden Aron og flere andre der har haft et godt efterår. Der har skullet findes nye angrebskonstellationer og den slags tager tid. Egbedi og Arthur taler måske heller ikke helt samme sprog en fredag aften i Horsens - n'est-ce pas?

- Vi skal være glade for Steffen,  uden ham havde vi måske ikke vundet så mange kampe. Mille er en fin målmand og kan ikke rigtigt klandres for ilddåben mod FCK. Nogle gange kommer en målmand ind fra bænken og er knivskarp, andre gange, not so much. De berømte marginaler i spil her.

- Man kan ikke blive ved med at vinde og være kyniske, på et tidspunkt må kurven knække. Spørgsmålet er blot om vi kan nå at vende tilbage til sporet inden vinterpausen. Man kunne godt frygte at vi går lidt fattig pointhøst i møde. Når det så er sagt, så er Peterstrojkaen en sær størrelse som ikke kan forudsiges eller tæmmes.

torsdag den 1. november 2012

Plask!

Så kom man da nok lige ned på jorden igen. Og fik kolde fødder undervejs.
Nederlag til Lyngby efter en fin 1. og en rædselsfuld 2. halvleg. Hvad lærte vi så af det?

1) At Versace nok skal blive en god mand for os.
2) At Egbedi skal have et par ekstra timer ved taktikbrættet. Og måske bruges som fast mand på U15-holdet.
3) At Ousager har to ben. Begge iskolde.
4) At pokalen ikke er noget AGF sådan rigtig går op i.
5) At pølsen i Lyngby godt nok var branket. Til gengæld har de cheerleaders, og de kan danse Gangnam Style. På den note: Hit 'n' Hide spillede for et par uger siden "Space Invaders" live i pausen af en 1. divisionskamp i Lyngby. Gad man godt have set.

mandag den 29. oktober 2012

Hvad vi lærte af auktionen

Mens vi er ved at sætte vand over til næste store træk i Priske-gate, kredser vores tanker om tre ting:
  1. AGF’s sindssyge formkurve med Swag-mester Sloth som rorgænger.
  2. Onsdagens pokal-grillpølse-bonanza i Lyngby.
  3. Nå ja… Priske-gate.
Vi har bare så uendeligt svært ved lige at tilgive Moralens Vogtere (indsæt selv grine-, rase- eller hoppe-smile-smiley her) og deres ageren i sagen. Altså den gamle sag. Den med auktionen for fa’en.

Åh, FCM

Det er næsten for meget. Men også kun næsten. Som de fleste ved, holder vi her på bloggen et vågent øje med FCM-administrationen. Det gør de også på sporten.dk, hvor det er faldet Morten Crone for brystet, at Steinlein og co. ikke tager den nyeste orkan i FCM-stormvejret tilstrækkelig seriøst.

Det kan der måske være noget om. Men den opmærksomme læser vil måske i den forbindelse undre sig over det lidt aparte interessesammenfald på den vedhæftede side.


søndag den 28. oktober 2012

Er det swag?

Vi ville egentlig ha' givet jeg denne her for nogle dage side, da Swagster Sloth blev udtaget til landsholdet, men så skete der så meget andet. Vi havde selvfølgelig også håbet på et reelt svar fra Niels Folmann ("Kender du typen" og GF'er om en hals), men han er vist bare i tvivl.

...

Hej Niels
Her i Vesterbro Hardcore AGF er vi en smule omtumlede, og det skyldes ikke kun, at vi alle har fundet yngre kvinder, hvilket som bekendt kræver energi. Ikke mindst fordi samvær med yngre kvinder nu og da afstedkommer afkom, der skal passes på alle tænkelige og utænkelige tidspunkter. Du kender typerne.

Der blev sagt Randers, ikke.


Vi mangler ord...

De forstår at more sig henne i Brøndby.
Ønsketænkning: Glen Riddersholm som hovedperson i samme klip.


lørdag den 27. oktober 2012

Folkeforfører, han er

Arhmen det er sgu heller ikke nemt, når vi battler med folk af den kaliber. Ifølge Klaus Egelund, sportsjournalist på Ekstra Bladet (og i øvrigt manden bag et veritabelt Graulund (Inshallah)-tema i samme avis den 22. oktober - tjek det ud på det nærmeste bibliotek), er Glen mere end bevidst om, at vi gerne ville have haft Priske i snor:




Vi er ikke meget for at indrømme det, men det er virkelig godt arbejde, Glen. Du omfavner os simpelthen med kærlighed Nixon goes to China-style, og det gør det svært at reagere. Man lufter jo heller ikke sin mavesyge hund på den sure nabos græsplæne, når hun lige har været forbi med hjemmebag og faktisk viser sig at være ganske sød. Eller i hvert fald meget udspekuleret.

Uanset hvad skal du have tak for at synes, at det havde været helt overlegent. Det varmer, du.

Derfor er vi næsten også lidt kede af at poste følgende illustration, som vi har fået tilsendt fra gode folk, men som globalt medie har vi jo visse forpligtelser.



fredag den 26. oktober 2012

BREAKING: Sportsmedier på ulvejagt

Justice for Priske!

http://www.sporten.dk/superligaen/agfere-snydt-for-priske-sponsorat

Det store bedrag

Mailkorrespondance dags dato med Jan Lindegaard, Relation Manager i FCM og manden (eller syndebukken?) bag "hov, der gik tiden sgu lige lidt hurtigt"-auktionen:

Hej Jan

Som du måske ved, er vi både forundrede, kede af det og måske endda lidt vrede over forløbet, som vi synes stinker. Og som småbørnsfædre er vi ellers vant til lidt af hvert, hvis du forstår sådan en lille en.

Vi vil for en god ordens skyld gerne henlede opmærksomheden på, at vi har kontaktet en række medier for at gøre dem om opmærksomme på jeres måde at håndtere auktionen - pressemeddelelsen kan du se her: http://vesterbrohardcoreagf.blogspot.dk/2012/10/pressemeddelelse-fcm-snyder-pa-vgten.html

Med andre ord: Du skal nok se at få ladet din telefon op, for noget tyder på, at den kommer på lige så hårdt arbejde som jeres økonomiafdeling.

God weekend

VHA

...

Tak for mail. 
Jeg varmer batterierne op.
God weekend
Jan

Peterstrojkaen udfordrer Kniven

Mens vi venter på nyt i Priske-gate, Hedetossernes styrtblødende økonomi og klubbens snarlige kollaps, er vi kommet i besiddelse af dette lidet flatterende billede af Peterstrojkaen.

Der er vist ingen tvivl om, at han her - på tv - smider handsken og udfordrer Kniven i en direkte duel på tvivlsom påklædning. Sløveste knude længe, Sørensen.


torsdag den 25. oktober 2012

Pressemeddelelse: FCM snyder på vægten


Urent trav i FC Midtjylland


En stort anlagt auktion i FC Midtjylland, hvor spillere, trænere og ledere blev sat "til salg", er endt i en skandale. Således er klubben blevet afsløret i at manipulere auktionen for at forhindre visse aktører i at få indflydelse i klubben.

Da FC Midtjyllands auktion over spillere, trænere og ledere onsdag eftermiddag lukkede kl. 15, var der indkommet bud på langt hovedparten af aktiverne - således også assistenttræner Brian Priske, som AGF-fanfraktionen Vesterbro Hardcore AGF (VHA) havde budt på. Men mere end ti minutter efter deadline fremgik det pludselig af klubbens hjemmeside, at Priske var blevet købt af den tidligere FCM-back Leon Jessen for 3.600 kroner - 300 kroner mere, end VHA havde budt.

VHA tog derfor skriftlig kontakt til FCM, som kunne fortælle, at der i sidste øjeblik var indkommet et forhøjet bud på Priske, som de af tidsmæssige årsager ikke havde nået at lægge op. En forklaring, som VHA har svært ved at forstå.

"Klokken 15.10 - altså 10 minutter efter deadline - står vi på deres hjemmeside som ejer af Brian Priske. Champagne-propperne flyver om ørerne på os, vi spiser osterejer, og pludselig har Leon Jessen angiveligt budt over. Altså en tidligere FCM-spiller. Da vi ser det, skynder vi os naturligvis at forhøje vores bud til 3.900 kroner, men får at vide, at auktionen er lukket. Det er påfaldende, at Leon Jessen tilsyneladende får lov til at afgive et bud efter deadline, og at vi ikke får mulighed for at reagere på det. Vi så jo så at sige Priske først," siger VHA.

"Vi ville jo egentlig bare give dem en fremstrakt økonomisk hånd. Det er ikke nogen hemmelighed, at de har svært ved at tjene penge derude, hvilket vi for nyligt har set med seneste årsregnskab, der viser et underskud på 36,3 millioner kroner. Det kan imidlertid næppe undre, hvis strategien med at sælge til lavestbydende er gennemgående. Vi har i den forbindelse bedt FCM bekræfte, at 3.600 kroner er et lavere beløb end 3.900 kroner, hvilket klubben medgiver," siger VHA, som beklager, at købet af Brian Priske blev forhindret på tvivlsom vis.

"Det er ingen hemmelighed, at Glen Riddersholm var vores førsteprioritet, for den mands potentiale er uendeligt på så mange måder. Men vi fandt hurtigt ud af, at Priske kunne være et ganske udmærket alternativ. Med ham ville vi have en mand i Glens absolutte inderkreds og dermed kunne holde snor i spradebassen, og samtidig var det en lidt billigere investering. Og da vi - tilsyneladende i modsætning til FCM - er tilhængere af økonomisk mådehold, var det jo ikke helt dumt. Men af uvisse årsager har FCM følt sig kaldet til at ødelægge det hele, hvilket er yderst beklageligt.

Screen dump fra auktionen. Mens alt stadig var fryd og gammen.

For yderligere kommentarer: Kontakt Vesterbro Hardcore AGF på vhabloggen@gmail.com

onsdag den 24. oktober 2012

Skandale!

Det planlagte køb af Glen Riddersholm tog tidligere i dag en alvorlig drejning, som vi lige nu overvejer, hvordan vi skal reagere på. Vi har endnu ikke besluttet, om vi skal indbringe klubben for relevante juridiske instanser, men vi forventer at kunne melde noget ud inden for få dage - enten via dagspressen eller her på siden.

Vi beklager, at vi ikke kan fortælle mere lige nu, men vi bliver nødt til at sikre os, at tingene forløber korrekt. Det er jo ikke Herning, det her.

tirsdag den 23. oktober 2012

Monument på vej

Mail til Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard primo oktober:
Hej Jacob

Så bider realiteterne. En ting er kommunale budgetter, havnetunneller og dorske lokalpolitikere - det går nok endda, når man sidder lettere hævet over niveau med den der hammer, der betyder "HOLD KÆFT", når man slår med den. Men vi er fandme glade for, at det ikke er os, der sad ved roret, da Graulund smed håndklædet og lukkede et afsindigt smukt kapitel i bogen om AGF.

På den anden side må det så være fedt at kunne gøre noget. Og det kan du jo så heldigvis gøre, eftersom du er boss her i bulen.

Lad os lave en aftale: Vi designer en statue af Graulund i skovskiderstilling (eller rettere: det gør Troels Bechs kone - hun kan også lave fingerringe, der dækker flere led på én gang - sygt og samtidig fascinerende), og så sørger du for, at den bliver klasket op på Store Torv.

Hvad siger du til det, styrmand?

Mvh. Vesterbro Hardcore AGF

Facebook-korrespondance med Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard mandag d. 22. oktober kl. 17.00:

VHA: "Nå, men nu er det jo ved at være højaktuelt..."

Jacob Bundsgaard: Kan I have den oppe (og her tolker vi det således, at borgmesteren tænker på statuen, red.), så Graulund (herefter blot omtalt som Kongen) kan fortsætte direkte fra sin æresomgang på stadion fra 18.45 til 21:30 og direkte ned på Store Torv? Længe leve Kongen!

VHA: Er det dit svar til bloggen, chef? Længe leve Kongen!

JB: "Ja; ved godt,at det er lidt kort varsel, og at Troels Bechs kone sikkert kom lidt sent hjem efter kampen i går :-) Længe leve Kongen!!

Med andre ord: Der er en statue på vej på Store Torv. Og det glæder os egentlig.

Mayday

Vi har så meget, vi gerne vil dele med jer, men det er simpelthen umuligt at følge med - lige nu dealer vi eksempelvis med flere bankoverførsler end Vestjysk Bank.

Men vi har både venlige breve, flotte billeder og en omgang politisk (nogle ville sige BREAKING) nyt i posen, så hæng på. Hvis du ikke ved, hvad du skal bruge ventetiden på, kan du eventuelt kigge på Graulund, der græder. Det er satme grove løjer, der ryger lige i 'I love you' og tager ladegreb.

lørdag den 20. oktober 2012

Muligheder, folks! 2.0

Deadline for Glenkøbet nærmer sig hastigt, og vi skal blankt erkende, at vi egentlig havde afskrevet muligheden for at købe og eje det, der ligner en mellemting mellem en fattigmandsudgave af Rune Klan og Mumitrolden.

Men over de seneste dage er der kommet et par tilkendegivelser, der alligevel tænder et håb.

Således har GFKarma tilbudt 300 kroner (og her har vi tilladt os at runde op), mens The RealDeal i ægte Hørning-stil har smidt 500 dask (er du i virkeligheden Tøffe?). Redaktionen kan stampe 600 slag op ad stenbroen, og så har en noget overraskende aktør, som vi vist hellere må holde anonym, lovet en plov. Med andre ord er vi oppe på 1.900 jyske dollar, og så mangler vi jo kun 1.400 kroner for at kunne byde på Hedens Finest.

Der er deadline på onsdag, så du har lige et par timer til at overveje, om du kan finde lidt midler af den pekuniære slags. Og det kunne jo egentlig være temmelig feeej.

søndag den 14. oktober 2012

Noget må gøres




Kære Uffe

For helvede, mand. Måske er det ikke nået gennem Borgens informationsfilter endnu på grund af den forstoppelse, Kranernes Kamp ovre ved folkesocialisterne har skabt, eller også skyldes kulturministeriets manglende reaktion bare, at du og dine homies er lige så chokerede som resten af Danmark.

Vi taler om Peter, Uffe. Guldkøteren. Verdens Smukkeste Hund. Vidunderet fra Vejen. Peter Graulund.

Han er færdig, Uffe. Ondt i nakken og lige så ondt i stængerne. Mange års slid har sendt ham i knæ, men heldigvis har smerterne - og så er vi kede af, hvis det lyder vulgært - har det ikke afholdt ham fra at... konen... lidt massage og rødvin... øhh - at forplante sig. Det har jo heldigvis kastet et par knægte af sig - og det er her, det er yderst fedt at have en hotline til en mand, som ikke bare er hvid i hjertet, men også har pænt mange knapper at dele ud af.

Uffe Elbæk, beslutningstager: Vi skal ha' Peter Graulunds dejlige drenge - Konrad og Esben - på finansloven, og det kan kun gå for langsomt. Vi taler om drenge med et helt usædvanligt DNA-materiale, og vi taler om drenge, som  adspurgt hvad deres forældre laver (ifølge Peter selv) svarer: "Mor går på arbejde. Far laver mål". Lidt svært at stå for, ikk'?

Fikser du lige den, champ?

Mvh. Vesterbro Hardcore AGF


Kære Vesterbro Hardcore AGF

I må virkelig undskylde min alt for sene udmelding i den for nationen så helt afgørende begivenhed. Der er jo tale om intet mindre en historisk markør.


Det at Peter Graulund ikke længere skal trække i holdtrøjen som aktiv spillende AGF'er er jo ikke til at forstå. Ja, det er jo helt ubegribeligt.


Når jeg ikke har reageret før nu, skyldes ene og alene at jeg har været begravet i arbejdet med at besvare en helt uhyggelig mængde af paragraf 20 spørgsmål. Men nu er jeg kommet op til overfladen igen. Og vil med det samme gå i gang med at undersøge muligheden for at rejse jeres helt legitime forslag i forbindelsen med finanslovsforhandlingerne i 2014. Man kunne selvfølgelig også overveje en livsvarig hyldestpris. Kort sagt: noget må gøres.


Kh Uffe Elbæk

lørdag den 13. oktober 2012

Muligheder, folks!

Ja, det er tunge dage. Men heldigvis sker der også gode ting derude i den virkelige verden og i øvrigt også i Herning.

Fx kan man få fingre i Glen. Jeps - the real deal: http://www.fcm.dk/index.php?ID=1&nyhedID=10171&mode=laes_nyhed&topID

Hvis der er opbakning, køber vi ham sgu. Og husk, at dem, der betaler festen, også bestemmer musikken, og Glen har i øvrigt tidligere vist sig villig til at gøre meget ydmygende ting i fuld offentlighed.

Er I freshe, som man måske ville sige, hvis man ikke var så god til sprog?

fredag den 12. oktober 2012

mandag den 8. oktober 2012

SjE - AGF i et tweet

Islandsk vulkan medvirkende til hvid 3.plads. Undervejs spiller Versace en rolle og Sloth går fra Skrot til Mortens favn. Euforien endeløs.

fredag den 5. oktober 2012

Ny bog: Sørens liv

Zlatan, Tøffe og Den Unævnelige har gjort det. Ja, der er vel snart sagt ikke den fodboldspiller, der ikke er skrevet en bog om. Eller af. Eller om af en ghost writer.Kan de, kan Søren Larsen også, og vi er så småt ved at glæde os til resultatet, der udkommer den 25. i denne måned.

Hvad den hedder?

Vi havde gættet på "Splinter i røven - kampe set fra siden", men kan forstå at forlag og forfatter er landet på den noget mere gråmelerede titel "Kampen - et liv i fodboldens tjeneste."

Det bliver en tour de force i landskampsmål mod Malta, beretninger fra briksen, opvæksten med en affældig far og en karriere med mange knæk.

Anywho, den kan være med til at forklare, hvad Larsen har brugt låget til de seneste måneder.

torsdag den 4. oktober 2012

Georgian moves

Eftersom Udlændingestyrelsen nu endelig er nået så langt i deres servicearbejde, at Mate Vatsadze må sparke til en fodbold på en bane, hvor også andre mænd sparker til en (og måske endda den samme) bold, får vi forhåbentlig snart at se, om der bliver mere georgisk kærlighed til folket, eller om han bare er en våd prut.

Mens vi venter på den forløsning, vil jeg anbefale, at man lige tjekker denne lille videosag ud. Efter små to sekunder viser vores nye ven, at han i hvert fald blæse en veritabel byge. Det tæller også lidt.

onsdag den 3. oktober 2012

Brev fra hulen

Med efterårets snigende ankomst og den heraf medfølgende trang til at ligge på sofa, så er også bloggen så småt ved at gøre klar til at gå i vinterhi. At skrive fanbreve til Langenæsbageren virker bare lidt mere oplagt når solen skinner. Ligeledes er det også mere oplagt at hidse sig op og svine Multeskræv, venligt oplyse BSN om AT VI MANGLER EN HØJREBACK (OG ER DU BLIND!? OG DUM!?), når temperaturen er over 20 og det stadig er lidt lyst udenfor.

Alt dette er naturligvis bare en dårlig undskyldning for en blog der ligger stille. Fodboldbrok lavede samme trick for nylig. Lå stille uddøende hen, men blev ved med at forsikre om at 'nu sker der snart noget, glæd jer', hvorefter det viser sig at de er ved at skrive en bog. Lad os prøve med den også. Vi skriver en bog og vi kan afsløre at arbejdstitlen er "Fucking Polak 2 - Et liv som Arek Gmur".


fredag den 21. september 2012

AGF - SønderJydskE

20:24 En kamp vi burde have vundet, men som vi på en kombination af dumhed og manglende erfaring smider til sidst. Det er ærgeligt, men undervejs spiller vi en fin omgang fodbold. Vi snupper de 4 næste med max point. Tak for nu!

20:22 VANVID! SjE kan sparke den ind på kampens sidste spark, men hamrer den i frisparksmuren. Vi kendte ikke vores besøgelsestid, som man vist siger. 3 point tabt.

20:20 Dumt og unødvendigt at vi smider det her. Frustrerende. Vi skal passe på ikke at smide det helt...

20:19 Overtiden startet. Sønderjydske kører desperationsbold.....og PIIIIIIIIS! Bechmann til 2-2.

20:17 Kirken tager et raid op af venstrekanten, som desværre løber ud i sandet. Kirken har virket langt mere veloplagt offensivt på venstrekanten, hvilket er SWAG.

20:14 Jønne forærer Vibe en kæmpechance, Vibe kommer fri mod mål og bloggen så et straffespark, som dog i langsom gengivelse viser sig at være Vibe der falder over sine egne ben. Tror vi.

20:08 Sønderjydske får en stor chance, men vi kører kontrakniven på dem, som desværre kun udløser hjørnespark. Skridtlasse bliver skiftet ud til fordel for Lars Martin. Lad os nu få pres på det her hjørnespark..intet pres på mål, men nyt hjørne....igen, intet specielt farligt kommer ud af det. Vi var så farlige på dødbolde tidligere på sæsonen.

20:04 Dick Turpinesque landevejstyveri ved højlys dag hvis SjE får point her. Endnu en stor chance til GF, som Devdariani forsøger at dirigere ind med hælen.

20:00 Al fokus er på Arne og rekorden der kan sættes hvis han scorer igen. Men det ville være dejligt med et afrettet kluntemål. Vi skal ha det tredje mål. Daniel Christensen kommer ind for Absalonsen.

19:59 Endnu et AGF frispark udenfor feltet...som Arne skyder i muren. Vi tager lidt let på det, men ok, der er også en fornemmelse af at vi sagtens kan få et mål mere. Men pas nu på.

19:57 SønderjydskE skubber spillet længere frem på banen, men mere på trods end med godt organiseret spil. Ikke at der er noget galt i det. Tommy Bechmann forsøger halvhjertet at filme sig til et straffe

19:54 2-1 Conor O'Brian med en lang tå. Midt i al dominansen, sad man med en følelse af at det kunne ske. Spændende!

19:53 Devdariani ind for Stephphan. Han var god i mandagskampen, Davdavdariani. Lad os se hvad han kan komme med her.

19:50 Vi sidder på det og får et frispark udenfor feltet....og Kirken fremtvinger en TV redning fra  Kenneth Stenild.

19:46 Tommy Bechmann gør sig klar til at komme på. En anelse angst sniger sig ind, men det skal man sige. Bloggen er ovenpå på den der hybris-agtige måde, men vi kan ikke gøre for det. Her hørmer af ædelt metal. TB ind, djævelske Bjørn Paulsen ud. Bloggen trak det her stik, Paulsen. Bedre held næste gang...SWAGløse feltmadras type.

19:44 Rart med Kirken på venstreback. Han får sig et gult kort efter at have plantet en albue i ansigtet på en af de Nordtyske statister.

19:43 Web 2.0 overload. Det brager ind med hilsner fra eksotiske steder som mellemøsten og Vejle og de siger allesammen det samme.....ARON=KÆRLIGHED.

19:39 Der er en stang Gauloises på vej til Arthyr. !Zut alors! Han har spillet som en drøm igen idag. Så rolig på bolden. Le instant cooool.

19:35 Arne Johansen! 2-0 til AGF! Fantastisk spil af Sorinenbauer på højrekanten. Han spiller den ind til Arne som prikker den med svagt med tåen, men der var kraft nok i til at den ruller over stregen. Var ellers ved at konstatere at Arne havde haft en lidt stille kamp.

19:33 Adam pillet ud med et kraftigt trælår, Atle Moar Oh Land kommer ind. Der bliver spekuleret i at Sorin kører ud på højrekanten og Kirken på venstre. Kunne dog, teoretisk set også være Jønne der ryger ud til højre.

19:27 Steffen er tilfreds med første halvleg, fedt nok. Det er sjovt med Staff, det er som om der altid har boet en 45 årig automekaniker fra Hasselager inden i ham og som for alvor blomstrer nu. Næste gang han udtaler sig, så luk lige øjnene og bare lyt. Det er skræmmende.

19:17 Adam og Åh'Brian knalder sammen i en 50/50 bold. Adam ser ud som om det gjorde en smule nas. Han er opvokset med den slags hårde skridt og knæslag siger JJ Brinch. Ok. Og der bliver fløjtet til pause. Bjørn Paulsen, min nemesis, udtaler at vi 'stjæler deres pres'. Herligt. Nå, fredag er CRAZINESS på Stenbroen og det der vasketøj hænger ikke sig selv op.

19:14 T Hansen aka den gule lejesvend får et gult kort efter han stopper Skridtlasse ulovligt. Hjalte med frisparket og det ender med at Jønne får en stor hovedstødschance. Jønne har iøvrigt spillet en fin kamp indtil videre. Sikker i sine indgreb og så fremdeles.

19:10 Gult til Stephphan efter en god lang sjuttende benknækker på Florian Hart, i samme ombæring skifter SønderjydskE en svimmel Niels Lodberg ud med Thomas Hansen, tidligere skadesplaget grå eminence i vores forsvar. Og en gul lejesvend med eget hævekort til vores pengetank. Dengang.

19:07 Vi kører stille og roligt derudaf. Fortsætter med det relativt direkte pasningsspil og ser egentlig ganske sikre ud. Farlige ord, men lad os se om ikke vi kan få et mål mere inden pausen...

19:02 OZZIE IN THE HOUSE! 1-0 AGF! Vi scorer efter et flot opspil med hvad der vel bedst kan kaldes for en glidende tacklingafslutning. Ozzie har været meget på bolden og fortjent at det blev ham der fik prikket den ind.

18:55 Vi får 6. hjørnespark. Lad os nu få noget pres på...efter et par returbolde pinger bolden frem og tilbage og blandt andet Skridtlasse får en kvart chance. Lad os nu få et mål, inden Bjørn Paulsen dukker mit hoved helt ned i toiletkummen med et heldigt mål.

18:52 Vi laver frispark lidt udenfor feltet i flere tempi. Skidt sted at forære SønderjydskE bolden, de er giftige på dødbolde i den position. Vi skal være koncentrerede i den næste periode, ikke flere dumme frispark i de positioner, tak.

18:50  Vi slår kontra efter semifarligt SønderjydskE angreb, men det glider alt sammen ud i ingenting, på en bane som ser pænt uforudsigelig ud. SjE begynder at komme mere med i kampen efterfølgende og Conor O'Brian og Henrik Hansen begynder at røre på sig.

18:48 Thygesen kalder Lodberg for en un-SWAG-VIASAT-havenisse. Bloggen nikker godkendende.

18:45 5 hjørne til GF. Vi er ikke rigtigt farlige på vores dødbolde indtil videre. Frygter at hånen af Bjørn Paulsen vender tilbage som en boomerang. Han ser ivrig ud.

18:41 Vi spiller med stor risiko og SønderJydskE viser deres taktik, hurtige omstillinger, som kan blive farligt. Især hvis de havde haft Quincy Antipatipasta. Nu har de Bjørn Paulsen, hvilket minder denne signatur om en autogenereret spiller i et Championship Manager anno ca 1994 ved navn Bjørn Bartram. En trind, men teknisk, midterforsvarer med nogle gode rush op af banen. Gad vide hvor han havnede senere...

18:36 Vi er startet ok og man kan vel argumentere for at vi strutter af noget selvtillid. Det kan dog hurtigt pilles af os. Osama kommer fri foran mål og forsøger et skud. Vi får et hjørne og et til...vi er startet godt....Osama virker livlig.....Ingen af vores 4 hjørnespark udmønter sig i noget konkret dog.

18:34 JJ Brinch er imponeret over SønderjydskEs nye belgiers cv, som blandt andet inkluderer Feyenoord. Ældre fodboldkendere griner lumsk i skægget og tænker på ham Haaans Christians typen som Aab hentede i samme klub.

18:31 Peter Sørensen kører thermojakke (tænk Christian Kjær, snarere end Søren Ryge) i buret. Vi er hurtigt ude af starthullerne, Osama skyder på mål og vi får et hjørne....og et til....der løber ud i ingenting. Lovende start.

18:26 Graulund fyldte 36 igår og tillykke med det. Relevant bonus info, Graulunds kone er decideret syg med Joey Moe. Den er god nok. Nu løber holdene på banen og det PISSER ned. Decideret umoderne fodbold tiltage, we like. SønderjydskE har på papiret et, sårn, ok hold. Profilerne er vel spillere som Henrik Hansen, Johan Absalonsen og Viben.

18:18 Sigdal rocker en en mørkeblå cardigan med skjorte+slips og en lidt vel anonym blazer. Ikke noget fashion faux pas per se, men en vest havde klart været at foretrække, muligvis monokel.

18:16 JJ Brinch forventer drama, men han er også en venlig mand. Det pisser ned i Århus og mon ikke at det snarere bliver en slatten omgang stillingskrig. Et bud? 1-1.

18:12 Start 11'eren: Staff, Kirke, Jønne, Arthur, Adam, Stephphan, Hjalte, Sloth, Osama, Skridtlasse, Aron

18:06 Coming up: noget om FIFA 13 AGF Edition. Tror godt vi kan sende Cavlingprisen i TV2 Sports retning. Indtil det spændende indslag, spises vi af med nogle selvfølgeligheder fra Peter Sørensen.

18:02  Så er aftensmaden røget indenbords. Lasagne. Jo tak. Den vender sig allerede langsomt. Optaktsprogrammet har fokus på SWAG eller SVAJJJ som studieværtinden siger det.

tirsdag den 18. september 2012

Blazer of Glory

Vi gentager os selv. Vi har flere gange haft fat i Moderskibet vedrørende Knivens garderobe, og sørme om vi ikke tidligere har haft fat i Glen. Dengang var det noget med et tok-tok væddemål og noget hedehår, og i går var det så blazeren. Eller dugen. Eller hvad fanden var det egentlig, Ulveonklen havde svøbt sig i?

Vanen tro tog vi fat i Hernings Finest, The Man Formerly Known as Brand Manager i FCM og nu direktør i FCM Håndbold, Torben Kølbæk (og det sidste vidste vi sgu ærligt talt ikke, Torben - sorry. Men vi ser altså ikke ret meget håndbold, og nyheden må være druknet i larmen fra klappepølserne. Men direktør? Godt gået, gamle jas).

...

Hej Torben

Lad os lige få én ting på det rene: Når vi tillader os at skrive på sådan en aften, hvor såret stadig drypper, er det ikke, fordi vi er dårlige mennesker. Lidt ligesom vi ikke kunne drømme om at mistænke dig for at have slette hensigter, da du skrev, at vi skulle glæde os til Europa, fordi der var "gode oplevelser i vente". Der var et par georgiske kindheste, var der, og så var der ellers dårlig mave for resten af pengene.

Næ; vi er bare nysgerrige. For det er hverken Arons mål-raid eller Dannys - indrømmet - flotte scoring, der fylder hjernen her efter kampen. Det er som sædvanlig Glen. Sidste gang var det noget farvet hår, og denne gang var det en blazer, som mildest talt... ja... var der. Sad der. Lige der på Glen.

Til sagen:

1) Hvad havde de væddet om denne gang?

2) Er den lavet af en dug?

3) Hvorfor er Glens blazer lavet af en dug?

God aften på Herning-egnen, Torben. Held og lykke mod Brøndby. Gode oplevelser i vente.

Med sportslige hilsner

VesterbroHardcoreAGF


Ha ha – I hygger Jer J

TILLYKKE med sejren!
Jeg er siden sidst overgået til at være ansvarlig for FCM Håndbold og har ikke med fodbold at gøre mere. Så ved ikke lige om der ligger noget bag jeres tøj-observation.
Held og lykke – med klubben med det største u-udnyttede potentiale.
/torben

...

Vi kan med andre ord ikke bringe fodboldfolket tættere på sandheden om blazeren, men det er ikke Torbens skyld. VHA vil gerne benytte lejligheden til at takke håndbold-bossen for en god dialog, en god kommunikativ stil og for lykønskningen. Var resten af Herning bare som dig, Torben, ville alt være lidt nemmere.

Men for så vidt angår Blazergate er vi ikke i mål og arbejder selvfølgelig videre.

Kriger Kure

Har brækket armen og er måske ude resten af efteråret. Måske, bare måske, skulle man have beholdt Marky Howard indtil hans kontrakt udløb. Bagklogskabens lys er hårdt og ubarmhjertigt, men lige i midterforsvaret er vi ikke godt besat med andet end friske youngsters og knirkende oldies.

Nå. Nok om det....HEY ANDERS! MÅ VI SKRIVE PÅ DIN GIPS!?

torsdag den 13. september 2012

Pokalen vendt

*Ved stillingen 1-0 var der en følelse af frihed og lettelse. Hvis man skal følge Peterstrojkaens..trojka...så er vi alligevel ude af turneringen,  når vi møder hold som vi ikke bør slå (jvf. udtalelserne efter kampene mod hhv. FCN og FCK). Vi kunne ha sparet os det ligegyldige nederlag mod AC Horsens (eller FCN/FCK) i kvartfinalen, hvis bare vi kunne have holdt kampen på 1-0. Graulund, der bliver skulet stenhårdt i din retning, hr. jeg-scorer-lige-2-hurtige-som-får-jeres-forhåbninger-i-vejret.

*F til det R til det A til det N til S til det D til det H til det...fuck det. Frans Dhia Putros. Godkendt, både på det ungdommelige snit som vi elsker på disse kanter, men også på den der fodboldbane. Billig baggrund siger De? Vent og se siger vi. Der er noget Sivebæk'sk over knægten.

*Søren 'Bizzy' Berg er kørt ud på et sidespor, lagt brak, fået konfiskeret besætningen med mere. Rygter vil vide (dvs. Søren F på Twitter) at vores knuselskelige agronom pure nægtede at skifte til Vejle-Kolding Boldklub i transfervinduet og at han ikke ligefrem er på god fod med Fredensvangs komintern. Bloggen melder klart ud og har fuld forståelse for Landmandens manglende entusiasme ifht. et skifte til The Crazy Reds.

mandag den 10. september 2012

Der bladres...

Tidligere har vi løjet om at vi har læst tykke bøger og pralende nævnt det her på bloggen. Det er ikke helt rigtigt. Og nu kryber vi til korset: vi læser ikke (kun) tykke værker som Finnegans Wake og Krig & Fred, nej, vi bevæger os til tider også i det glitrende tidsskriftsunivers. Skammeligt.

Her et par eksempler på den lecture vi nærlæser for tiden...

When Saturday Comes
Denne engelske fodboldtryksag udkommer i et format som ikke er langt fra det format som denne signaturs barndoms kærlighed SHOOT. En tynd kulørt sag som dog, desværre, ikke har plakater med Sheffield Wednesday, men som heldigvis har lidt mere læsestof end ungdommens tidsskrifter. Tilpas kulørt, tilpas seriøst og med masser skæve vinkler. Det seneste nummers 'Match of the month' var eksempelvis en reportage fra kampen mellem St. Johnstone - Eskisherspor i den forbandede Europa League. Og det er da ret fedt.

(Det findes til salg i løskøb i Pressbyrån som ligger ovre i det der Sverige)

The Blizzard
Hvis When Saturday Comes er fodboldtidskrifternes 'Kender du typen', så er The Blizzard en temadag på DR K om russisk pre-revolutionær kompostionsmusik. Lange artikler om alt fra Cameroons nylige nedture, til dybdegående interviews med Socrates og Egil Drillo Olsen. Formatet er tungt og kræver tid, men det giver bonus hvis man involverer sig.

(Man kan købe fysiske udgaver online eller købe en billig ipad Moderne Fodbold venlig udgave)

Offside
Det er vist ikke første gang at dette tidsskrift bliver hyldet her på bloggen. Dog skal det nævnes at det stadig holder stilen og det er egentlig utroligt at man kan blive ved med at udgive et magasin, som ikke lefler, men som regel udgiver forbandet god fodboldjournalistik og meget, meget, sjældent rammer ved siden af. En slags mastodont indenfor den seriøse fodboldjournalistik.

(Kan købes i de fleste svenske kiosker og er ligeledes tilgængeligt i abonnement)

mandag den 3. september 2012

Brevkassen

Long John H har sendt en mail.
Han spørger:

"Hej der, fed blog men hvor var I i går i Silkeborg??"

. . .

Hej John,

Vi var slet ikke i Silkeborg. Det var nu heller aldrig planen at tage derover for lige at få det på plads.
Erkende må vi dog, at vi missede live-updaten - dette nye tiltag, som vi fornemmer er med til at skabe en fornuftig temperatur i mange en AGF-tilhængers buks.

Forklaringerne/undskyldningerne på/for at vi ikke udkom denne smukke lørdag er lige så mange, som der er hoveder på bloggen. Værs'go:

- Jeg er til fodbold i Gelsenkirchen/halvfuld i Köln på lørdag

- Jeg skal til bryllup på lørdag, sgu

- Jeg kan desværre ikke - har familiebesøg og kommer ikke til at se (hele) kampen.

- Jeg ser på den på Skipper. Hammid og wi-fi er ikke to sider af samme bodega.

En opsamling af en slags

Tju-bang for en uge, vi lige har været igennem. 

Først blev Horsens kørt midt over af rekordmager Arne "Bacon" Johansen, og lige efter levede Silkeborg i sandhed op til at være de brugte bilers by. "Smal sag at vinde der," sagde Kevins islandske tvillingebror efter endnu en gang paradekørsel op og ned ad Keld Bordinggaard.

Hvilket iøvrigt minder os om, at vi engang havde en pigesur beef med SIF's pressemand. Den kunne man da godt overveje at tage op igen, nu hvor situtationen virkelig er til det. 

Nå, men midt i måltørken signede Kniven så også lige en angriber. Ikke en højre back, en angriber. Man skulle være godt dum, hvis man ikke havde set en georgier som næste mand i truppen - og selvfølgelig en med international erfaring. Nederlag i Europa er den nye måde at scoute på, så iført guldkæde fra et garagesalg hos Tøffes ex, kunne Jakkesættet storsmilende tage imod det næste offer for fodboldtrafficking. 


Helt sikkert vi nok skal blive glade Mata Vatsadze, der ikke kan være en dag under 30 med den five o'clock shade. Så mangler vi bare den udtalelige udgave af hans hans navn - skyd løs. Første (og ikke-brugbare) bud er Mata-vata-dudde-da, inspireret af...:

mandag den 27. august 2012

AC Horsens - AGF Live

20:49 Moldskrev vokser. Han har en vidunderlig højreskøjte. Desværre får vi ikke mere at se til ham. Kampen er fløjtet af. Vi vinder 1-4 på 4 mål af Aron. Det er gak. Tak for nu, vi ses lige pludselig!

20:46 MulteskrævWatch Pt. 2: han jager en bold på lynhurtige listepoter og vinder et indkast. Han er en lusket størrelse. Vi kan li det.

20:42 MULTESKRÆV SKYDER PÅ MÅL! Det var slattent og fladt, men det var et skud på mål.

20:38 Den tidligere AGF'er Kenan Hajdarevic scorer til 1-4. Pissrenden og Kirke laver en bizar dans i feltet, bestående af dårlige clearinger og, igen, et rejehop fra Kirken. Mystisk forsvarsspil.

20:36 En langsom gengivelse viser at Horsens blev snydt for et straffe, begået af Kure på Toft. Det virker altsammen lidt ligegyldigt nu. Vi har skiftet Muldskred ind, det er så meget den her kamp er færdig.

20:32 Egbedi ind for Stephphan. Stephphan har spillet en god kamp.

20:28 Som en lille taktisk finurlighed, skal det nævnes at Hjalte har overtaget Jürgens som manden der henter bolden i forsvaret og spiller den frem. En rolle som han har varetaget rigtigt flot iøvrigt. Det klæder ham at svinge lidt med dirigentstokken, for ofte ser man ham ikke.

20:24 Aron bliver skiftet ud til fordel for Multeskræv. Det er overskud. Gad vide hvad han kan egentlig?

20:21 Sloth har været en oplevelse. Kampens bedste spiller, Arons mål til trods.

20:19 Scheelaci skal ind for Davit, som har haft en lidt anonym kamp. Inden da lobber Stephphan den på overliggeren. Kan ikke huske hvornår vi har domineret så meget. Vi kunne have været foran med både 5 og 6 mål.

20:16 Vi spiller fornuftigt, men på en lidt billig baggrund. Vi får et hjørne....som bliver headet væk, Osama hamrer den ind i hovedet på en Horsens spiller. Det skal iøvrigt pointeres at det med at det er en billig baggrund at vi spiller godt på, at det absolut ikke gør noget.

20:12 Aron tæt på at score nummer 5, men ender med at sende den bagud til Sloth som dog ikke når den. Tænk at man nogensinde skulle skrive det. 'Aron' og '5' og 'mål' i samme sætning...tsk...

20:06 Horsens er et skizofrent hold. I febervilde øjeblikke er Johnny Mølby dukket op i drømme og har  taget over efter Peter Sørensen, men det står efterhånden klart, at dette Horsens hold ikke er det helt store.

20:05 Straffe! Sloth fremtvinger et klart straffe som Aron skal sparke....og han scorer sit fjerde mål! Jøsses Maria! Han er jo en målmaskine!

20:03 Og vi er igang igen. En storsmilende Peter Sørensen var et par knurhår. funky boots og lidt pels fra at være en Mesterkat i Støvler. Han osede af erotik og overskud med andre ord.

19:59 Skal iøvrigt beklage eventuelle trykfejl og alternativ kommatering. Det er hektisk nu hvor der er kommet en sjus med i spillet. Tænk Frankrig og anis og så er du godt på vej. Det er Frederiksberg og dekadent det her.

19:57 Arons hattrick tangerer Ebbe Sands i hurtigste hattrick i Superligaen, fortæller en Claus Elming, klædt i hvad der vel bedst kan kaldes fuchsia farvet blazer, mig. Den er lissom ikke lyseblå, men heller ikke bare...blå.

19:47 Bum. 0-3 ved pausen. 3x Aron. Der er ikke så meget at sige til det. Nu var det tid til en sjus...ses om et kvarter...

19:44 Osama får en friløber fra en lidt skæv vinkel, men brænder desværre. Ikke meget man har set til den gode Hr. Akharraz iøvrigt.

19:43 Horsens foretager sin 2. udskiftning. Mads Agesen landede forkert på sit ben efter en hovedstødsduel, det så ikke rart ud. Europa League tømmermændene, var det taktisk klogt at lade sig slå ud med vilje så tidligt?

19:41 0-3 er den farligste føring, folkens...

19:38 Denne signatur er målløs. 0-3 på små 5 minutter, det er det glade vanvid. Vi har været tandløse og uskarpe i sæsonen indtil videre og nu dette. Kan ikke huske hvem der sidst scorede hattrick og kan heller ikke huske at jeg nogensinde har tvivlet på Arons killer instinkt. Overvejer en kæmpesjus i pausen. 

19:35 HATTRICK HERO!!! Aron afslutter et vidunderligt kontraangreb hvor Sloth er den store arkitekt...

19:33 Halli Hallå, mens denne signatur kæmper med et ikke fungerende internet, så smækker Aron to mål ind. Bizart, men dejligt! Skal vi ha et til inden pausen? Aron, han bruger meget tid på at virke ufarlig og så pludselig er han farligheden selv!

19:26 Jesper Thygesen mener at Stephphan lever en 'skyggetilværelse i forhold til sit potentiale'. De mentale billeder, af en Stephphan i cottoncoat som lusker rundt og sender lange blikke til sit potentiale...derovre, er rare billeder. 

19:24 Adam ryger til baglinjen, hamrer den indover og et par spillere hopper over den inden Stephphan skyder på mål. Sloth var arkitekten der startede det hele. Sloth har hidtil været vores bedste spiller i foråret. Basta. 

19:21 Horsens frispark på et farligt sted, som Kortegaard hamrer lavt ved siden af mål. Horsens får et hjørne og Anders Nøhr er pludselig fri feltet, men Kirke rejehopper ind og presser ham. Horsens presser på og Henrik Toft kommer i løbeduel med Pissrenden, men det ender med frispark til de hvide. 

19:18 Vores blitzkrieg af en kampstart er gået over i en mere fesen skyttegravsforestilling. Jens Jørgen Brinch har noteret nul chancer på sin blok. Han keder sig tydeligvis.

19:14 Horsens høster deres første hjørne....som løber ud i ingenting. De er ved at komme mere ind i kampen.

19:11 Devdariani 'ejer' Toft på et indkast i vores felt. Regulær coolness fra Georgien.

19:09 Vi spiller en omgang lækker pasningsfodbold og sidder fuldstændigt på den temmeligt gule, men meget lidt farlige fare. Masser af halvfarligt opspil, men endnu ingen helt oplagte chancer. 

19:07 Hver eneste gang Jens Jørgen Brinch nævner Horsens spilleren Troels Kløve er der mentale billeder af rynket nøgen hud på en båd.

19:05 Man kan leje en Skybox på CASA Arena. Skybox?!? Tager de pis på os? Selv i vores vildeste, mest oppustede selvforståelse ville vi aldrig kalde VIP loungen på Communale for en Skybox. Aldrig. Men ok, nu er Horsens jo også stadig med i den Mickey Mouse turnering man kalder for Europa League.

19:03 Vi presser på og Aron fyrer et skud af fra en spids vinkel. Godt opspil. Og vi holder presset...indtil Hjalte knalder den over baglinjen. Første indtryk: lovende.

19:01 Kirken er så håbløst et-benet at han gør aspirerende pirater grønne af misundelse. Derudover er han 'bomstærk' ifølge Jesper Thygesen. Hvis bare bomstærk betød 'løber over midterlinjen og laver offensive aktioner'. Hvis bare.

18:59 Mølby ved godt at vi vil lave nogle gode omstillinger på dem. Bare vende dem om og køre løs. Horsens stiller op uden Fagerberg, det gør mig glad. Og de har Henrik 'træstamme' Toft med også, det gør mig også glad. Han er kattemad for Kure. 

18:56 Claus Elming!!! Hans tango med PS efter kampen mod Esbjerg, se der er et match up som er værd at glæde sig til. Sidst slog det gnister under foxtrotten, da Claus Elming skruede den dybdeborende journalistiske stil på i studiet efter kampen. 

18:53 Har optakten virket tilbagelænet og let negativ? Tjaaa, denne signatur synes det bløder dårlig karma fra Fredensvang for tiden. De er nogle straight shooters og luskebukse derovre for tiden. Briksen er ringe og Howard er skadet, hvad er rigtigt, hvad er forkert og hvad er gode signaler at sende. Det er sådan noget man tager let på når der er kommet 3 point på kontoen.

18:50 Start 11'eren er: Staff, Kirke, Pisrenden, Kure, Adam, Stephphan, Hjalte, Sloth, Osama, Dav Dav Devdariani og målsluger Aron. Johnny Mølby er ængstelig.

18:47 Aftensmaden er så småt fordøjet og endnu et afsnit West Wing (0501) er set. Optakten til det østjydske opgør bliver ikke mere rock'n'roll. Der bliver bidt i den knap så spicy pølse med andre ord. Hvad der dog er absolut nagelfast, er dog at aftenens kamp meget gerne må resultere i 3 point på kontoen. Så lugter det hele lidt af midterfeltet...

fredag den 24. august 2012

... and hello Oliver

Trist med Mark. Virkelig trist. En sympatisk fætter, som på plussiden havde den rigtige indstilling, den rigtige attitude og de rette evner, men på minussiden havde ankler af glas.

Men alt er ikke skidt. Eksempelvis viser dette klip, at Victor Pálsson ikke behøver at være den eneste diamant, AGF har hugget ud af den islandske undergrund.

Tjek det spark, tjek den frisure og tjek den smil. Den mand kommer til at knuse hjerter og knæ.

Oliver - VHA har din ryg. Og når du bliver stor, tager vi dig med i byen. Så kan du måske trække nogle damer til os, thi barnevognsture og realkreditlån har gjort os rustne.

Og lad nu være med at gå i stykker, iggår?

(PS: Klippet er nærmest absurd langt, men det er også fyldt med Gollum-godter, masser af smilende Peterstrojka og Graulunds tænder)

Cheerio Mark...

Så er det farvel og goodbye til Mark Howard. Man ved at han er skadet og alt den jazz, men alligevel er det lidt uhyggeligt at tænke på kombinationen Atle/Petri fremadrettet. Petri/Kure er egentlig slem nok. Alle forsvarskombinationer lugter af fisk for tiden. Gad vide om BSN nogensinde køber en spiller under 30? Ak, det er blot spekulationer...

Nuvel, hvor var vi? Jo! Godspeed Sir Marky! Safe recovery and please dont turn up at SønderjydskE or AC Horsens and play the best football of your career...

torsdag den 23. august 2012

Kom hjeeeeeem

Så har Leon sgu scoret igen. Klask. Mod Slask. Vi taler jo en veritabel stime.

Nogen, der lige kan køre forbi Graulund og høre, om vi kan låne stråhatten og lade den gå rundt, så vi kan få samlet lidt mønt til at købe knægten hjem? Det ville være passende.

fredag den 17. august 2012

Pokal: Drømmen om Europa 2013

"Den letteste vej..:" og alt det der. Vi møder Varde fra 2. div. Vest. Dem husker de i Brøndby.

http://www.youtube.com/watch?v=q1biceBGiys

Nå ja, vi slog dem efterfølgende 0-1. Det ligner en walk over, GF-style.

Dagen inden dagen inden kampen

Folkens!

Følgende:

*I en kommentar til et nyligt opslag bliver der regnet statistik. Folk som er gode til internet og tal har regnet sig frem til at vi har vundet 6 kampe i 2012. Det er alligvel ikke så voldsomt meget. Hvis man havde den negative (runde Harry Potter style hipster) brille på, ville man kunne fastslå at det ikke er den succeshistorie, vi er blevet solgt af Peterstrojkaen et al. Hvordan vi havnede i Europa på den baggrund er vel nærmest absurd.

*Kampen mellem AGF og FC Nordsjælland bliver med 99% sikkerhed ikke dækket her på bloggen. Vi ville egentlig helst lade skinne igennem, at det drejer sig om en hidsig action overfor klubben og de seneste resultater, men virkeligheden er nok nærmere, at vi er anderledes optaget af familiehensyn og manglende Kanal 9.

*Og så får i lige lidt Diagrams, som er dejligt og rundt og let melankolsk og i familie med Tuung og en masse andet snask.

søndag den 12. august 2012

Liveblog: FCK - AGF

(20.59) Nu skal der smøres madpakker, og SÅ skal den pose slik kværnes. Tak for i aften.

(20.56) Status efter 5. runde: Vi har mødt de to oprykkere, AaB, Brøndby og nu FCK. Det har kastet en sejr, to uafgjorte og to røvfulde af sig, og vi ligger nummer ni i ligaen to point fra stregen. Det er ikke så fedt, men til gengæld hænger spillet ikke sammen hverken den ene eller den anden vej. Find lige de pensionister, find et nyt tændrør til Stephphan og find en ny højre back.

(20.48) Køteren er tæt på med en signatur-afslutning, der kryber lige over tværstangen. Han virker tændt, mens Osama for sin del vist ikke har rørt bolden. Der er der i øvrigt ikke ret mange andre end Staff og Sloth, der har.

(20.44) Peter Kjær mener, at AGF kan tage følgende med fra kampen: Der skal skabes større chancer, og defensiven skal være bedre. Der tilflyder lige GF-lejren et notat med de guldkorn

(20.41) Mens Ariël Jacobs ifølge kommentatorerne hiver i elastikkerne, hiver Petri i Alfonsen og giver dermed endnu et straffespark til FCK. Santin får ganske pædagogisk lov til at prøve igen, og nu fører hjemmeholdet så 3-0. Vi har stadig kun haft to reelle chancer (og den ene var en afretning). Det er altså ikke gangnam style, Sørensen & Sørensen (tror vi nok - koreansk er ikke vores spidskompetence).

(20.33) Skylder måske lige at forklare rokaden, der sender Stephphan på højre back, Osama på venstre midt og Køteren på toppen sammen med Briksen. Effekt? Nope.
Ældste afkom har mistet interessen og grebet iPad'en. "Der kan man altid slå FCK". True that.

(20.29) Kunne virkelig godt bruge en god højre back. Og en kop kaffe mere. Og den pose Matadormix, der ligger ude i køkkenet.

(20.27) Arhmenaltså. Stephphan vælger at fejre Graulund og Osamas indtræden på plænen (ud med Arne og Kirken) med at gå ned på højre back og plante en pote på bolden. Straffe, som Santin sender på overliggeren. Som sagt den gode gamle Santin. Og gode gamle Stephphan.

(20.24) Så døde vi vist. Alfonsen sparker langt udefra og passerer Staff, som ikke kan gøre det store. Briksen har bortset fra et hovedstød ikke ligefrem leveret den bestilte skarphed. Men hov...

(20.20) Kjær mener, at vi ser en ny Santin. Jeg er nu helt sikker på, at det er den gamle.

(20.18) Med rette. Santin bringer FCK foran på noget, der rettelig må beskrives som et flot mål. Pis.

(20.14) Mens der kæmpes i Parken - og GF faktisk leverer noget, der ligner et pres (blandt andet må Wiland lige redde en flad afslutning fra Landmanden) - sidder denne signatur mest og venter på, at børnene falder i søvn og "ikke mere slik efter den sommerferie"-doktrinen kan sparkes ad helvede til. Nervøs, man er.

(20.11) Kure viser lige Santin, hvad jyske drenge er lavet af. Desværre inde i feltet. Og heldigvis så dommeren ikke noget. Pisse ærgerligt, hva' FCK-typer?

(20.08) Fortroppen har ringet hjem fra stadion og melder om forholdsvis stor beruselse, probs til GF's forsvarsevner- og iver og noget mere, som ikke rigtig kunne høres. Syng for helvede, drenge. Syng.

(20.05) Devdariani er ikke længere på banen, men er blevet erstattetaf Søren Larsen. Ifølge Peterstrojkaen skyldes det et ønske om mere skarphed. Javel.

(20.01) I øvrigt skriver den gode mand - som svar på en invitation til at nappe en håndbajer:
"I'm looking forward to that beer next time I'm in Denmark;) I'm happy to see that AGF is doin well in the superliga. Best of luck tomorrow against FCK it will be a great game I'm sure. Give all the AGF'er my best. Enjoy the game."
Det sidste kniber lidt, men damn, den øl bliver mindeværdig.


(19.58) Her i pausen vil jeg gerne overbringe en overbringe en personlig hilsen fra manden, som i en lidt træls periode (hint: svensk brandmand med storhedsvanvid) scorede 10 mål i 41 kampe og ellers bare var - og er - en cool kanalje. Qhrista George, mine damer og herrer, havde fødselsdag i går, og som sædvanlig var VHA på pletten med en lykønskning.
Qhrista? Jeps - for funky George har da lige købt en konsonant (og solgt en anden): "Yes I changed a letter in my name from C-Q I guess I just like to stand out a bit that's all:)".

Stand out? You bet ya.

(19.49) Så er der pause, og det er heldigt. De andre er nemlig lidt bedre end GF, så længe bolden er i spil. Må sgu hellere lige kigge på de glasskår igen.

(19.44) Det hører med til det samlede billede, at Sloths feltherre-attitude fra BIF-kampen har overlevet både solointerview på Onside.dk om fodboldspilleres intelligens og turen over Storebæltsbroen. Han spiller godt, den bette Sloth.

(19.40) Status efter en god halv time: FCK har bolden, og vi har balladen. De sværmer om vores felt som Duncan om en pølsevogn, og vi har kun sporadiske kontraangreb, som primært Stephphan tøver ihjel. Et frispark i en god position bliver sløset væk. Af Stephphan. Som dog - og måske med rette - råber af holdkammeraterne. Det lugter ikke af tre point.

(19.36) Peter Kjær oplyser, at Andreas Cornelius måler 193 cm. Han ligner en heftig alfons. En led karl.

(19.32) Ahh - espresso er en god følgesvend til pirogger, der nok havde sin storhedstid i 80'erne, men som er faktisk er en herlig spise. Herfra anbefales Den Skaldede Koks variant. Apropos variant burde FCK nok overveje at lade være med at variere noget som helst - Nicolai Jørgensen er ved at spare alvorligt sammen til en pind eller fire.

(19.21) Nu er der brug for en espresso, så hvis der sker noget spændende, må I godt lige skrive det ind i kommentarfeltet.

(19.20) Vi har temmelig svært ved at tøjle Nicolai Jørgensen, der får sendt panfløjtespilleren godt igennem. Han løber dog ind i Kirken, som slår sig. Det strammer til, som man siger. 

(19.17) Ups, Devdariani. Det der med at tæmme bolden i eget felt og spille bande med stolpen er måske go' lir i Tblisi, men her kan det altså give strafløb i en 14 dages tid. FCK presser en del. Lidt feje hold.

(19.15) Ok - Staff fedtede faktisk helt vildt. Til gengæld virker Stephphan mere animeret et på noget tidspunkt det seneste års tid. Han har stadig lidt svært ved bare at løbe direkte, men måske det er på vej?

(19.13) Chance-bonanza. Først klasker Landmanden en hård fætter ind i feltet og rammer Arne, og returbolden bliver banket ind mod mål og rammer Kure. I den anden ende kommer bolden på tværs, og Staff fedter en smule, hvorfor Bolanos får en stor mulighed. Der kom pulsen lige op.

(19.09) Folket vil vide, hvorfor vi kalder Devdariani for Devdariani i stedet for Demba-Arne, som jo er hans borgerlige navn. Sandheden er, at hverken I eller vi kan styre det, så længe den anden Arne er i huset. Og sådan er det bare.

(19.03) Så ruller kuglen. Denne signatur synes i øvrigt ærligt talt, at Kris Stadsgaard ser en lille bitte smule underfrankeret ud. Ikke meget, men en lille bitte smule. 

(18.59) Men virker det? Staff ser ærligt talt ikke specielt gangnam style ud. Men måske er det for at narre fjenden, det der lidt søvnige udtryk.

(18.56) Forud for CL-finalen mellem Barcelona og Manchester United viste Guardiola sine spillere filmen "Gladiator". Rygterne vil vide, at Peterstrojkaen netop nu viser sine spillere denne lille sag.  

(18.53) På grund af barn, der kastede glas mod badeværelsesgulv, var denne signatur lige i det paniske hjørne et øjeblik og missede derfor det, der fra afstand lignede et pimpet portræt af Peterstrojkaen. Og hov - nu hylder de Sloth. Alle vil ha' en bid af de hvii'e, mayn. Alle.

(18.43) Apropos Lars Martin var det jo hans højrepote, som skaffede et point sidste gang, FCK bød på tyndt fadøl og ufatteligt lange pølsekøer (dem bør i arbejde på, FCK-typer - dét finder Chris Martin sig ikke i. Siger det bare). Mon Arne Johansen kan ride videre på sit vilde scoringstogt? Der håbes. Og tvivles.

(18.38) Altså stadig ingen Lars Martin eller Atle. Gad vide, om de simpelthen har forladt deres ældreboliger, og om de i givet fald var i den klassiske nedtrykte sindstilstand? Den følger vi lige op på.

(18.36) Hey; den lå jo på Moderskibets hjemmeside, så her er de 11, Filosørensen & Partner har givet et bette prik og sagt "du skal forsvare Århus' ære. Eller du skal i hvert fald starte inde" (fra højre):
Staff
Kirken - Petri - AK27 - Adam
Landmanden - Hjalte - Sloth - Stephphan
Devdariani - Arne Johansen
 
(18.32) Nå, folkens. Så er piroggerne blevet kastet ned, og vi er ved at være klar til kick off, som de kalder det de steder, hvor man taler engelsk. Vi er tilbage med en startopstilling, så snart vi får unger skubbet væk fra tv'et.

VHA at your service

Det er væltet ind med forespørgsler om, hvor vidt vi liveblogger fra aftenens kamp i Coldplay Arena, og selvfølgelig gør vi det. Det er jo ikke Christiania, det her.

Inden da skal vi lige ha' lagt tøj sammen og sår'n, så hold lige hovedet koldt et par timer endnu.

søndag den 5. august 2012

Liveblog: AGF-Brøndby

(20:51) "Han er gået fra skrot til Sloth". Peter Kjær, mine damer og herrer. Og med de smukke ord: tak for denne gang. Tre point mod Brøndby. Igen.

(20:48) Vi går ind i overtiden med svedige håndflader.

(20:43) "Passive Petri Pasanen" er overskriften til Brøndbys 3-1 mål. Han sover, da Makienok tæt under mål scorer.

(20:39) Frederik Holst har stadig et misundelsesværdigt overskæg, Carsten Werge kan stadig ikke udtale Makienok. Det er sådan noget, vi hygger os med, mens de tre sikre bliver trillet hjem.

(20:31) Emil Scheel ind for Arne. To 80er-frisurer bytter plads. Vi har stadig ikke set skyggen af Briksen.

(20:27) Et mål mere og vi er nummer seks. Det lugter af en ny tur til Tblisi.

(20:23) 3-0. Osama. Eller selvmål nok nærmere. Vi er ligeglad. Der er prygl i luften.

(20:20) Ud af ingenting MÅÅÅÅÅÅL. ARNE JOHANSEN! Kure header fra egen halvdel AJ fri. Han løber fra skidt placeret Goodson. Ufortjent, men det spiller vi ikke med. Stephphan ud. Osama ind.

(20:16) Kure taber løbeduel til Romme, der giver ham et lille bitte puf, inden han scorer. Frispark AGF. Fejlagtigt. Og så: DD ud, Briksen ind. Vi forventer os ingenting.

(20:10) Kure glider i feltet, Makienok med stor chance. Staff bejler igen til at blive MOM. Lidt for intenst til vores søvnige søndag.

(20:05) Så er vi da igang med stor chance til Brøndby og to hjørnespark i træk. Vi bli'r trykket. En tilsyneladende ædru Romme er kommet på banen.

(19:57) "En af de værste halvlege, vi har spillet siden Åkeby. Og dræbende kedelig," skriver de ovre på gf-forum. Nu sidder vi helt og savner Brandmanden. Og "om-tre-år-vinder-vi-guld"-meldinger.

(19:46) Pause. 1-0. Og OL-guld til en cykelrytter, kan vi forstå. Vi skal lige have pulsen ned.

(19:43) Arne Johansen skal virkelig til at træne lette løsninger og almindelige indersideafleveringer. Det kunne gøre ham godt. GFerne er - trods alt - ved at ramme hinanden bedre på BIFs halvdel. Alt andet ville også være umuligt.

(19:39) Eckersley er udfordret på backen. Også i dag. Han må meget gerne snart ramme sit rigtige niveau. Fløjt nu bare den ulige kamp af.

(19:34) MÅÅÅÅL. Godt opspil, Stephphan er hurtig på kanten, Tørnæs kan ikke holde indlægget. Devdariani scorer.

(19:34) Billeder af barmavede Biffere arm i arm. Med romerlys i hænderne. Imod Moderne Fodbold, tolker vi.

(19:29) "Milde moses," siger Carsten Werge. Han kan noget med ord. Og atletik.

(19:28) Det går op for os, at vi har kaldt Arne Johansen for Demba Arne. Det er virkelig en fejl, vi beklager.

(19:26) Nærbillede af Jan Kristiansen. Rygtene vil vide, at hans Café Rugbrød på Vesterbro ikke viser kampen. Det er nok kompagnon Jan Frederiksen, der er bag bardisken så.

(19:24) Det er vores taktik at vente, siger Peter Kjær. Det har det så været i et år.

(19:21) Vi står dybere end Marianergraven og spiller på omstillinger. Eller det ser i hvert fald ud til at være taktikken. Vi når ikke længere end til midten. Suk med Randers på.

(19:19) Carsten Werge siger "centersbanen". Han ved meget om atletik.

(19:16) Brøndby har heller ikke trænet afslutninger. Tre chancer i træk. Petri og Kure skal steppe op, tak. "Der er ikke blevet lyttet efter, da der blev trænet defensiv organisation," som Peter Kjær beskriver det. Vi ser den samme kamp.

(19:11) Makienok bruger hovedet til det. han kan bruge det til. Header i hænderne på Staff. Han er godt  nok høj. Simon altså.

(19:06) God tur af Sloth op af banen. Semou flæsker og får kort. Det blir ikke det sidste, lyder det fra Oddset Jannis mandlige pendant.

(19:00) Vi er sgu lidt lorne ved den opstilling. Ser man virkelig Demba Arne og DD lave de løb bag BIFs slatne defensiv? Peter Sørensen ved det heller ikke. Han aner ikke, om vi vinder. Filosofisk.

(18:56) "Allez, vi er mestrene," synger de tilrejsende. Imponerende selvtillid. Måske det er en hilsen til Romme og Frikadellis bytur?

(18:52) "Tak for alt John. Legender lever evigt" Banner på stadion og et minuts stilhed, inden kampen begynder kl. 19. Stikker stadig i hjertet.

(18:35) Velkommen til! Midt i omni-something-cykelløb og andre OL'ske påhit, glæder vi os til tre sikre på uindtagelige NRGi Park. De udvalgte er:

Staff

Kirken - Petri - AK27 - Adam

Agronom - Hjalte - Sloth - Stephphan

DD - Arne Demba

Bænken er stærk: Ousager, Jens, Osama, Scheel, PG, Briksen og Muldskræv.

Vi putter lige ungerne, mens vi venter på kick-off.

fredag den 3. august 2012

The comeback kid

Mens vi i det små finpudser de gylde poter, så de kan danse over tastaturet ved søndagens liveblog-nedsabling af Brøndby, skal vi have med, at Leon i aftes luftede glasbenene for Hannover 96. 

I EL-kvalen (som vi husker, vi har glemt) scorede han i sin comebackkamp for tyskerne til 1-0 efter 6 minutter. Echt geil!

 

søndag den 29. juli 2012

Randers FC - AGF Live

(18:51) Og så er det slut. Jeg vil ikke lyve, det var en sløj omgang. Nu er der trøst bøf-med-løg-kartofler-sovs-og syltetøj (og spejlæg). Ses!

(18:48) 3 minutters overtid. Jeg har kastet handsken. Det ser ikke ud som om at vi kommer tilbage i den her kamp. Vi starter kampen sløjt og på hælene og vi slutter den lige sådan. En gedigen lortekamp fra vores side. Vi er som tidligere bemærket, tydeligvis mærket af det ene eller det andet.

(18:46) Larsen header over. 2 minutter tilbage. Randers er pt nummer 3.

(18:45) Vi får et par dødbolde. Kom nu!

(18:42) Randerstilskuerne hævder at der er stille i Århus, men hvordan kan de vide det? Hvordan?!? De er et flaskekast fra Tante Olga, som mig bekendt ligger i Randers.

(18:40) Vi høvler lange bolde fra forsvaret op mod angriberne. Fuck kreativitet.

(18:38) LAD OS DOG FOR HELVEDE PRØVE AT RAMME EN MEDSPILLER 3-4 GANGE I TRÆK. Tak.

(18:35) Alt går imod os lige nu. Jürgen høvler den udover sidelinjen. Esben Hansen hævder at det er 'anarkiet som skal redde AGF i det sidste kvarter'. Tror ikke helt på det, så skulle det være en dødbold eller noget andet heldigt.

(18:33) Atle ud, Larsen ind. Stephphan ned som højre back. Desperation.

(18:31) Vi er hele tiden lige ved og næsten i opspillet, men så snart vi når deres felt så falder korthuset af svage afleveringer og glidende tacklinger.

(18:29) Hvis det her resultat holder, så skal vi gerne have 3 point på søndag mod BIF. Ellers positionerer vi os i bunden fra begyndelsen og så er der langt til den CL plads 13/14.

(18:25) Osama ud, Edafe Egbedi ind. Vi ser trætte ud over hele linjen. Det er skidt med skidt på.

(18:23) Bronie Shwartxz scorer til 2-1. Pis. Det er desværre vores egen skyld. Vi har hængt i med det yderste af neglene i store dele af kampen.

(18:22) Remco river Graulund i halsen. Burde være rødt, men bliver gult. Han er lidt sårn, underfrankeret, ham der Ramco.

(18:20) Vi (Staff) leger med ilden. Der er lidt en (syg) fornemmelse af at Randers scorer det næste mål. Hvis vi skal noget mere ud af det her, skal det komme fra en dødbold. Hvis Viggo Jensen kigger med, så skulle jeg hilse at sige at han godt vil ha sin gameplan tilbage.

(18:15) Status: forsvarsmæssigt har vi spillet os lidt op og Kirken virker lidt mere sikker. Petri har haft en ok debut, en grå eminence, lidt a la Atle. Vi er synligt mærkede af det ene eller det andet. Kampen i Georgien, Diarreen fra Tblisi, det taktiske oplæg, Stampe.

(18:14) Arne ud, Graulundi ind. Esben Hansen kæler lidt verbalt for Graulundi.

(18:10) Sloth forsøger det spektakulære i en overtalssituation og fejler, relativt, spektakulært. Osama er startet med en del plads i sin side og har lige lagt den flot ind over. Men der er ingen derinde. Vores angribere er sjældent i feltet. Vi er et hold der ikke arbejder med indlæg fra kanten til feltet. Det er derfor at Søren Larsen ikke bliver sat ordentlig i scene, når han kommer ind.

(18:06) Randers udligner. Lasse Rise knalder til den fra 30 meter og det var, ærligt talt, et godt mål. Og måske ikke helt ufortjent. Vi er ikke længere nummer 3. Praktikanten hævder at alle de positive ting vi har snakket om i pausen nu er nulstillet. Praktikanten har tydeligvis glemt den ikke særligt flatterende 1. halvleg. 'Drenge, vi er foran. Thats it'. Alt det er nu nulstillet. Vi er doomed.

(18:01) Vi er efterhånden ved at være klar til 2. halvleg. Jesper Sørensen er med på at vi starter dårligt og erkender at vi er heldigt foran. 'Vi kan ikke bare forsvare den her hjem'. Har konstateret det før: fodbold er ikke raketvidenskab. Vi er pt. nummer 3 i Suppen.

(17:49) Pause. Vi henter nogle flere øl.

(17:46) Randers har mere eller mindre kontrol over den centrale midtbane, men kan ikke rigtigt gøre noget ordentligt med det. Vi har endnu et forsøg kort over mål ved Atle på en dødbold. Vi har nu ikke scoret i åbent spil i 5 kampe. Dødbolde, det er vores 'ting'.

(17:43) Arne høvler den over mål fra 15 meter. Praktikanten kalder et kontraangreb for en omstilling. Er det almindelig anerkendt at omstilling er det nye kontraangreb?

(17:37) Vi ejer den her kamp nu. Skagenskinken er udskiftet med ostepops og vi får et hjørne. Snart skinner solen også. Randers er usikre som en nyfødt kalv i eget felt. Atle får et frispark for brok. Man har indtryk af at Remco har en finger eller næve med i spillet.

(17:35) SUT PÅ DEN H2O TYPER! Vi scorer på et hjørnespark som Stephphan header elegant ind. Ikke vildt fortjent, men hey, vi tager den alligevel.

(17:33) Endnu en stor chance til Randers som Staff snupper. Igen fra venstresiden. Har jeg jinxet Stephphan?

(17:31) Randers' sturm und drang eksperiment er tonet lidt ned og det mere tilbagelænede tempo passer os lidt bedre. Dejligt at Stephphan er ovre på venstrekanten, det hjælper lidt defensivt.

(17:28) Tankeeksperiment: kunne man have startet med Jønsson centralt og Pasanen på højre back? Det er frækt, men tænk over det.

(17:26) Praktikanten kalder os for et 'ungt' hold. Praktikanten har ikke kigget på Lars Martins dåbsattest  på det seneste.

(17:24) Arne skyder på mål og får et hjørne. Det er en halv sejr som det ser ud lige nu. Hjørnet skaber mild panik hos Randers, men løber ud i sandet..

(17:22) Vi er rystede. I taktiske nyheder er Stephphan rykket over til venstre for at hjælpe Adam. Randers har kørt hårdt på venstresiden i de første 20 minutter. De ved godt at Ozzie er en lover, ikke en fighter.

(17:21) Remco er genfødt. Har alle dage været lidt af en baby og martyrskikkelse. Vi vinder ingen andenbolde. Vi taber det her hvis ikke der bliver taget fat. Lad Stampes ånd guide jer!

(17:19) Staff har sæbe på handskerne og er ved at give RFC et mål. Og efterfølgende et mere. Praktikanten hævder at det ikke ligner Steffen Rasmussen. Praktikanten ser ikke nok fodbold.

(17:16) Kure, Berg og Hjalte er ude med georgiske mavekramper. Staff og Sloth lider stille. Gad vide hvad de kommer i maden dernede? Diarreen fra Tblisi forklarer den eksperimenterende opstilling, som man godt kan se ikke virker helt optimal.

(17:16) XL Byg har en butik i Vorup.

(17:12) Randers rammer igen målet. De omstiller efter et dårligt slået hjørne af Eckersley. Vi virker lidt kuede og Randers kørte britisk tempo. Praktikanten der har fået jobbet som kommentator (trak det lange strå da der blev trukket fra tyskerhjelmen) havde kaldt den inden kampen. 'Bulder og brag' kalder yndlingen det.

(17:09) Første chance til GF. Jürgen prøver et skud fra distancen. Godkendt. Hektisk start på kampen. Tror godt vi allerede nu kan sige at den her ikke slutter 0-0.

(17:07) Vi kunne sagtens have været bagud med 2 allerede. Vildt. Randers FC har en fanclub som heiler og går i West Ham farver. Hvilket er...kækt.

(17:05) Endnu en gigantchance til Randers! En kombination af Staff og overliggeren redder os. Det har sejlet de første par minutter. Kirkeskov virker IKKE som en højreback. Får vores opstilling til at virke ret mystisk. Vores højreside er trængt af Thomsen og Kamper, Eckersley bliver overrendt gange 2.

(17:04) Kæmpe chance til Randers. Kirkeskov sover big time. Pyyyh, der skulle Randers reelt set have scoret.

(17:01) Start 11'eren: Staff, Kirke, Pasanen, Eckersley, Petersen, Sloth, Jørgensen, Osama, Aron, Skridtlasse. Spændende! Pasanen, hvem havde set den komme!?

(17:00) Et minuts stilhed for Stampe.

(16:58) Der er lagt blå staniol til de lokale randrusianere til det man på de kanter kalder for en 'tiijfo'. Tja.

(16:54) Randers et sted med meget brune teens, en regnskov og et fodboldhold som spiller i H2O.

(16:49) Stampe, mand, suk.

(16:45) Kanal 9 har præcis præsenteret Randers som et røvsygt sted med MEGET brune teens og en regnskov. Bjørnetjeneste, på den gamle måde.

(16:43) Thor i plastkrus og stadionpølser er fravalgt og erstattet af denne bandit fra To Øl og Skagenskinke. Man må nøjes. Og så rodes der febrilsk efter en startopstilling, men Graulundi er ude. Og Berg.

(16:41) Staff synes at starten på sæsonen har været 'ok'. Ikke en mand der sprudler, Staff.

(16:39) Øv og pis med Stampe.

(16:35) Så er vi på plads til dagens kamp. Dog lidt svært at koncentrere sig om PS og optakt på TV når tankerne summer omkring den triste nyhed at John Stampe er gået bort. Sørgeligt.

fredag den 27. juli 2012

Europa League 2012 og al den jazz..

*Vi springer let og elegant henover vores europæiske eventyr, men vil dog konstatere at det mest ophidsende (i positiv forstand) ved det eventyr, var da ham Horst Hrubesch trak kugler fra en skål i Svejts. Vi ses om 15 år, Horst!

*Ovre på Fodboldbrok kalder de Jerry for 'Jerry Sneglen'. Det kan godt være han er et slattent ikke eksisterende stykke bagværk, men han er stadig Jerry'en i vore hjerter. Så, øhh, snitterne væk, medløber typer!

*Og så fortsætter vi med det der liveblogging når vi møder Randers på søndag. Det var let stressende, men også intenst og af uvisse grunde trumfede det bleskift og opvask. Så vigtigt blev det gjort og dermed fik man set næsten en hel kamp uforstyrret. Kvinder, mand. de er totalt nemme.

*Georgisk fjernsyn fik i den grad bevæget sig ind under huden. Den måde de gnidningsløst og elegant fik tilføjet endelser til en række spillere, Slothy, Graulundi, Anderseni (!) - det var beundringsværdigt! Og musikvideoen i pausen, woof! Hvem gider at se på Dan EngelbrechthumperUllaEssendink efter den omgang pumper-schlager?

torsdag den 26. juli 2012

Terroren fra Tblisi

Pludselig var de der, en flok unge blonde knægte med smilehuller som hurtigt blev populære. Og så, lige så hurtigt som de var ankommet, så var de væk igen - puf!

Og nej, det er ikke de friske fyre fra Hanson der refereres til, men derimod det udmærkede fansite Mmmmmmmtac. Og jeg hylder dem i disse dage, for en af deres brugere hævder at have fundet et livestream til kampen i Georgien. Jep, den er, eftersigende god nok...Georgisk TV1 viser kampen. Public service når det er bedst.

mandag den 23. juli 2012

AGF - Esbjerg FB live

(20:49) Slutfløjt. Ikke helt godt. Vi spiller ok, men er uskarpe. Nogenlunde godkendt over hele linjen. Dog med pil nedad til Kirke og muligvis Aron. Tak for nu.

(20:48) Akharraz forsøger at modbevise min påstand med et godt forsøg! Kom nuuuuuu!

(20:46) 3 minutters tillægstid. Jeg vil henvise til mit sats omkring 20:31.

(20:43) Ifølge Thomasberg er PS ude i næste kamp i Suppen. Jesper Sørensen skal stå i spidsen for os i næste kamp. Forvent Barcelona inspireret tiki-taka stil og fest. Kampen? Vi ser trætte ud. Vi har Dila Gori i benene.

(20:42) Graulund får gult får brok. Fuck systemet.

(20:39) Endelig lidt nerve i den her kamp. Desværre er det EFB som presser på og header på stolpen

(20:37) Kampens debuterende dommer bortviser PS! Angiveligt fordi han sparkede til en flaske. Tsk. Og kort efter får Esbjerg deres største chance i kampen, men Staff redder fint. Røveri ved højlys dag hvis de havde scoret.

(20:34) Status: Esbjerg har mange mand i feltet når vi angriber. Kombinationen af det og vores langsomme spil er ikke ligefrem ingredienser til en spændende kamp.

(20:31) Fuck det. Jeg går all in: den her kamp ender 0-0!

(20:26) Og så skal Søren Larsen ind. Aron ryger ud. Sidder med en fornemmelse af at det her Esbjerg hold er et hold vi bør (skal!) slå.

(20:22) Stephphan ind for Jürgen. Man må formode at Sloth rykker ind centralt og at Stephphan tager kanten. Lucena trisser også ud og bliver erstattet af ung mand med strithår der hedder noget i stil med Andersen eller Hansen eller Jensen. Blond er han også. Har de en arisk menneskefarm dernede? Lucena får ikke den forventede æresport af AGF Support. Skam.

(20:19) Graulund tester igen Esbjerg af. Der er en svag odoeur af et mål fra hans fødder. Det hørmer ikke af scoring, meeeeen....

(20:15) Graulund prøver Esbjergs målmand af med en klassisk afslutning. God redning af den ellers ganske usikre EFB'er. Endelig noget nerve og gejst i afslutningerne. Watch and learn, Arne, watch and learn.

(20:12) Den lovende start på halvlegen der blev nævnt? Glem det. Vi er tilbage ved det adstadige tempo. Det er faktisk en lidt kedelig kamp.

(20:10) Overboen har sat "Killing me softly" med Fugees på. Sidste gang var den på repeat i halvanden time, samme sang. Ren waterboarding.

(20:07) Graulund gør sig klar til at komme ind. Har aldrig forstået hvorfor man ikke bare skifter ud i pausen, istedet for at vente 10 minutter. Aron vil være et godt på bud på en mand man kunne pille ud. Graulunds hår er ikke en Riddersholm! Det er en undercut med indian på! Ophidsende! Graulund ind for Davit.

(20:05) Vi er kommet ud med fart og bevægelse. Umiddelbart lovende. Vi får se.

(20:02) Kure væltes i feltet. Ville have været et tyndt straffe hvis det var blevet dømt. Kirkeskov har problemer med at kaste kontruktive indkast, ikke Kirkens kamp, denne.

(20:00) Ingen indskiftninger i pausen. På et tidspunkt ville det være dejligt med en skarp angriber. Zak Egholm har lige kaldt PS for 'Søren'. Overraskende nok er Zak Egholm stadig i live.

(19:51) Claus Elming, den mand er den danske Cary Grant, giv ham dog et program i bedste sendetid med nogle b-liste kändisser som løber på brændende kul i junglen istedet for at gemme ham væk på TV2 Sport!

(19:45) Pause. Sloth hævder at det går for langsomt og at når de har haft lidt mere fart i spillet. så har de fået chancer. Fodbold er ikke ligefrem raketvidenskab.

(19:40) Indtil videre har der ikke ikke været tale om at 'blamagen' i Europa League 12 er blevet vasket af. Vi laver lidt for mange fejlafleveringer og Aron virker noget uskarp. Stenbroens kælegris numero uno, Mikkel Kirkeskov, har reelt ikke sat en fod rigtigt offensivt indtil videre. Thygesen har fået sin fatwa ophævet efter en slet skjult hyldest af Peter Graulund.

(19:32) Under en diskussion om barsel og børnepasning, blev jeg gjort opmærksom på Graulunds nye frisure, som vel nærmest er en blanding af en lang crewcut og en Glen Riddersholm. Ish. Like. Graulund så glad ud. Kampen? Esbjerg har fået overtaget lidt og vi spiller relativt uinspireret fremad.

(19:25) Status: Vi spiller ok, men mangler lidt skarphed og tyngde oppe foran. Det er en kende kålhøgent at hævde, men Søren Larsen havde sparket nogle af de chancer ind vi har haft. Esbjerg spiller nogenlunde, men kommer ikke frem til det store når de kommer ned til vores felt. Indtil videre er deres største (halve) mulighed kommet ved en dødbold.

(19:19) Thygesen hævder at Søren Bergs timeglas er ved at rende ud. Thygesen fatwaen af 2012 udstedes hermed. Og jeg vil mene at timeglasset over Thygesen pre-match cardigan udløb for et par sæsonen siden. Sooooo 2009.

(19:16) Hjalte falder i feltet, men ikke noget straffe. Der var heller ikke straffe. Ingen protester heller. Esbjerg, de har bolden meget, men stiller ikke rigtigt noget op med den. Modsat arbejder vi enkelt og kynisk. Lidt som en klapperslange. Eller en kobra.

(19:14) Endnu en kontrachance til Aron. Og endnu en lidt halvslatten afslutning. Håber ikke det er den gamle Aron der er tilbage.

(19:12) Status: EFB har bolden mest. Lucena har været en general. Kirken har været lidt overmatchet. Vi har set skarpe ud i omstillingerne. Gad vide om omstillinger er det nye vende-vende? Både Thorup og PS har snakket omstillinger.

(19:08) God chance til Aron. Esbjerg pressede på, men vi kørte kontrakniven og Aron ender med at fyre en rigtig halvfesen Aron afslutning af. Hans skud på mål statistik er unik.

(19:05) PS har en ternet skjorte på som er knappet godt ned. Vores bud? Mister Jardex.

(19:02) Første chance til EFB på et langt indkast. Staff griber sikkert. Vi prøver en omstilling, men det løber ud i sandet. Kort efter får vi en pæn chance ved Davit. Ikke dumt. Spændende om der er mål i det her hold?

(19:00) Lucena spiller centralt for EFB. Kender de ikke sneglen?

(18:58) Opstilling: Staff, Sorin, Atle, Kure, Kirke, Osama, Hjalte, Martin, Sloth, Aron, Davit

(18:57) Andreas Frb har sendt et billede af en Store Claus, som får det til at rumle seriøst i denne signaturs mave. Fuck Claus Meyers tærter, mand.

(18:55) Esbjerg spiller i røde trøjer sponseret af Det Faglige Hus. Ville have lavet en hurtig sammenligning af kampen mellem KRIFA og 3F andetsteds, men er ikke sikker på hvad Det Faglige Hus er...

(18:50) Bloggen har personlig beef med Thomasberg. Det er had.

(18:47) Så kører vi! Let forsinket. Stenbroen syder af bleskift og tærter fra Meyer der skulle fortæres inden TV'et kunne tændes. Og med Claus Elming i hvad der vel bedst kan kaldes for en rubinrød blazer, så er det vel det nærmeste vi kommer en flyvende start.

AGF - EFB i levende live - liveblog fra ca. 18:30

Fodbold, altså, ikke sådan ude i virkeligheden, på et stadion, med fans og pølser og fadøl. Nixen! Den slags er for folk der kan lide at være i selskab med andre mennesker. Det der hentydes til her, er for de folk der sidder der bag skærmen, Vejmandstylee, og følger kampen.

Som noget nyt og revolutionerende kan du nu følge kampen her på din yndlingsblog. Fagre nye verden. Fra klokken cirka 18:30, vil der, mens det sker i Århus, blive kommenteret på aftenens kamp.

Så sidder du på din arbejdsplads, i din sofa eller sommerhus. Er du i en bus på vej hjem fra Poetzsch eller ved stranden - kig forbi, det bliver festligt.

torsdag den 19. juli 2012

EUROPA LEAGUE 2012

Lad hysteriet begynde. Vi spiller i aften europæisk for første gang i 15 år. Håber at det kommer til at ske hyppigere, så man ikke behøver at lade som om at man for alvor er ophidset over et eksotisk hold fra Georgien.

Nuvel, vi bider til bolle. Til trods for at Peterstrojkaen allerede 24 timer inden kampen stiller sig tilfreds med en 0-0, så er der vel ikke for alvor nogen der synes det er så fedt. Europa League, første gang i 15 år, så vil man sguda se lidt fyrværkeri, Piotr Shioronzhon!

På en regntung og sommerferieramt stenbro satses der stærkt på et par mål og en rar fornemmelse i maven inden turen til Kaukasien. Skal vi sælge den for 3-1?

onsdag den 27. juni 2012

Højreback karrusellen snurrer

Mathias Concha er på besøg fra Bochum. Denne signatur husker ham mestendels som værende en vigtig brik på Djurgårdens hold som vandt og spillede med om guldet for en 6-7 år siden. Det var dengang Snuffe og hans fitnessregime prægede de skandinaviske vintertræninger. Det var også dengang Djurgården havde navnkundige spillere som Babis Stefanidis og Gijsbertus Cornelis den Ouden. Good times.

Nu er Concha så på prøvetræning hos Europa League vinderne 12/13 og det er da fint nok. Ældre herrer med skrøbelige knæ skal man ikke nødvendigvis være forudindtagede overfor. På den anden side lugter det også lidt af lappeløsning og sMuldrende skræv(e). Vi har virkelig brug for en højre back, men hvor ville det være fedt med en back der spiste op og var i starten af 20'erne og sårn. Sådan en må man da kunne finde et sted? Hvad laver Patrice Kwedi for tiden? Spiller i Radik Sesvete siger du?! Nå ok, så...

mandag den 25. juni 2012

FC J Dila Gori

Gori! Vi knepper jeres kælllinger! Hvis der er nogen. Og hvis de ikke er alt for traumatiserede over den krig, der landede bomber i jeres by fornylig. I så fald, knepper vi dem ikke, men hilser belevent med et lille kip med den danske fane (Aabyhøj 187) eller et lille løft på og med six-pencen.

Nuvel, vores kommende AWAY byder ikke bare på en stensikker og halvpinlig 1-1 kamp, men også på en tur til Stalins fødeby, og en by der så sent som 2008 blev invaderet af den russiske hær. Yikes.

Samtidigt kan Dila Gori byde på en fanbase, som ikke bare består af 28 personer, men som også narrer fjenden i Vorbasse Krigshavn med kærlighed til såvel Skittles som Alicia Keys. Hvem er de her mennesker? Og er det bare denne signaturs armhår der rejser sig ved tanken om en aften arm-i-arm med en georgisk Alicia Keys fan, altimens man kvæles i Skittles?

EDIT: Kampen er flyttet til Tblisi, så når overnatningen hos familien Devdariani er krydset af, tager vi på udflugt til Gori. Det ville være dumt andet, når nu man er på de kanter.