Viser opslag med etiketten Musik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Musik. Vis alle opslag

torsdag den 20. oktober 2011

Efterårets bangerz...

Under denne lidt tørre overskrift, får i lige et par hårde hittere fra 1657. Det er ikke Credence Clearwater Revival, men de er også gode.

Kuedo Mix for Fact Magazine

FACT mix 288 - Kuedo by factmag

Kuedo kalder manden der tidligere kaldte sig Jamie Vex'd nu. Uden at der skal gå alt for meget Soundvenue i den, så er dette mix en dejlig blanding af det ene og det andet, dubstep, krautrock og crunkrap.

Lana Del Ray (Balam Acab remix)



Og så er der hende der med læberne, Lana Del Rey. På baggrund af 2 sange (Videogames og Blue Jeans) er der opstået sårn mild hysteri. Og javel, det er da fint. Bedst bliver det dog når der er nogen der piller ved hende. I dette tilfælde Balam Acab.

Massive Attack x Burial (feat. Hope Sandoval)



Massive Attack kender mange, lidt færre kender dubstep produceren Burial. Hvordan den konstellation ville lyde med lidt Mazzy Star kan man høre på den ovennævnte sang. Dejlig, lidt kedelig, togmusik. Man skal overgive sig før det bliver rigtigt godt. Høretelefoner hjælper.

lørdag den 4. juni 2011

På opfordring

Er jeg blevet bedt om at poste dette anthem, denne Baltimore CLUB inspirerede Kødbys dasker. Distortion HVER dag, hvor fedt ku det lige være!?



Snapback, Fix Bike, overskæg, ska vi knep?

torsdag den 28. april 2011

Fredagsbar

Dagens kamp mod Hvidovre er der vel ikke så meget at sige til. Vi er favoritter og mon ikke det bliver til 3 point. Vesterbros allerhårdeste holder det umoderne fodbold og cykler derud. Det er benhårdt.

Nuvel, fredag sker der sager. Ham der Diplo manden spiller gratis koncert tinge-ling i kødbyen. Og der kommer en masse mennesker og der er grill, sol og øl. Og det er gratis. Ikke dumt.

27 hours of DIPLO / MAJOR LAZER from Mad Decent on Vimeo.



Og så er det også på fredag at Ølbutikken slår dørene op i deres nye butik. De skriver:

På fredag den 29. april fra kl. 15-19 slår vi dørene op for den nye Ølbutikken på Istedgade 44, hvor vi byder vores kunder på nogle helt særlige lækkerier på fad.
Blandt andet har vi sikret os et fad af den eksklusive Cantillon Fou Foune, og så er der verdenspremiere på en ny øl fra Evil Twin Brewing 'Istedgade Hipster Ale', brygget særligt til gaden i anledningen af butikkens åbning. Så der skulle være lagt i ovnen til en fornøjelig aften!


Istedgade Hipster Ale? Jo tak. Eller, tjaaa.

torsdag den 3. marts 2011

Skinner er en vinder

... også genfortolker han sig selv og sit nu nedlagte The Streets under navnet Death of Marat. Det brummer i ørerne:

http://www.soonermusic.com/insider/mike_skinner_remixing_the_final_streets_album

lørdag den 1. januar 2011

Bamse: 1947-2010

En markant AGF-ambassadør er ikke mere. Musikken var måske ikke altid vores kop kaffe - men hatten af for Bamses positive tilgang til livet og engagement i klubben.

Mindeord fra Moderskibet her.

Og en traver her, hvis første vers rimer på AGF.

torsdag den 22. juli 2010

Oprykningsfesten: Musikken er på plads

Som tidligere nævnt er forberedelserne til Guldfesten sat på stand-by i en sæsons tid - vi skal jo lige rykke op ik'. Heldigvis, og der må vi sige tak til Eriktionen, giver det os mulighed for at blive rigtig varme udi det der med at holde store fester for fodboldfolket.

Planlægning af oprykningsfesten er i fuld gang, og selvfølgelig bliver det et kalas i noget mindre skala end den kommende Guldfest, men hyl - det bliver det. Og har man sagt hyl, har man også sagt musik.

Bamse, Helmig, Peter Viskinde - Århus' sande helte er lagt på is, indtil det rigtige guld kommer hjem - og vi har i stedet allieret os med:

torsdag den 20. maj 2010

Svenske popBANGERS

Mens AGF rykkede ned, sad denne signatur på Södermalm i Stockholm og kontemplerede fremtiden. Samtidigt tabte det der ishockeyhold, som vi holder lidt med fordi de vinder, 6-1 til Rusland. Jeg tænkte: "er det her bare en forbandet sportstid vi går imøde?". For lad os dog indse det...vi taber til Sverige idag, vores VM hold sutter røv og Graulund stopper karrieren.

Vi kan ligeså godt lægge os på maven med det samme. Disse BANGERS er svensk pop når det er bedst. Sy's jeg

Oscar Linnros - Ack, Sundbyberg

Tidligere rappede han, nu skriver han sange om at komme fra forstæderne til storbyen. Hvilket 3/4 af denne blog må kende til. Kun et eks. er vokset op inden for Ringgajen. 8000 C biyatches.



Kalle J - Vingslag

Når man deler navn med en svensk pop prodigy, så ligger det lissom i kortene...



Familjen - När planeterna stannat

Featuring nogle af dem fra Kent. Voksen Sport på 3'eren musik, som rammer 2 børns- fader-segmentet. Jeg mener, Kent? Voksent...

onsdag den 14. april 2010

Vi varmer op - REDUX

Jeps. Aftenens nedtur mod FCM (come on, tror DU virkelig på 3 point?) skal drikkes og danses væk. Den er god nok, i takt med foråret har enkelte dele af 1657'erne pådraget sig en slem omgang danzuella. Og da selvsamme gruppering i grupperingen (en mere spicy gruppering perhaps?) er edderglad for den nye Hot Chip plade, Shakira fan og har ganske sandfærdige hofter, jamen så kan det ikke være anderledes..

tirsdag den 17. november 2009

Abemanden er her igen

Det er nærmest gået ubemærket hen, men en god ven af huset har faktisk sendt en ny plade på gaden. Og ikke nok med det, så kommer abemanden fra Manchester faktisk en tur til Vesterbro, før du overhovedet får set dig om.

Sørg for at skaffe dig en billet til Vega-koncerten d. 25. januar. Nu kan du ikke sige, at vi glemte at minde dig om det. Og tjek så lige Mr. Cool ud lige her nedenfor.

fredag den 30. oktober 2009

Vi er vilde med dans

Mens vi venter på, at de gode tider vender tilbage (du skal nok ikke holde vejret, mens du venter), så lad os da fordrive tiden med noget fornuftigt.

For ærlig talt, så stinker hjemmekampen mod FCM ikke ligefrem af de normale tre sikre point. Vi kan ikke score mål, mens midtjyderne nærmest går amok i en gedigen målrus i disse dage. Jeg snupper gerne et enkelt point efter en højdramatisk 2-2 forestilling. Så må de gode tider vente en uges tid mere.

Og det er lige præcis tid nok, til at du kan nå at lære at danse til dubstep. Ja, indrøm det bare, mens du faktisk synes, det lyder meget fedt, så har du heller aldrig helt fattet, hvordan man egentlig danser til de der sære beats. Men kig med her, skru op, på med danseskoene og så er det bare med at kaste sig ud i det.

søndag den 22. februar 2009

Det hører... Henrik Bundgaard

Var det ikke for Staffs opadgående formkurve, havde vi nok set mere til Henrik Bundgaard, der nu hygger sig som keeper i Aarhus Fremad (når han da ikke er på kontorstolen i Codans skadesafdeling).

I steder for singler griber vi her ned i Bundgaards fem favorit-langspillere med følgende indledende kommentar fra hovedpersonen selv:

"Fællesnævneren for alle albums er den gode melodi, som absolut er det vigtigste når jeg skal vælge musik at lytte til. Dertil er føjet en god gang rock, både af den tunge, klassiske, melankolske og moderne slags, hvilket jeg holder rigtig meget af. Antony And The Johnsons er dog indie af den stille slags, dog med en god melodi og et budskab - derfor er den også med på listen. Min musiksmag er meget varieret, men ofte er det de albums, som jeg skal lære at holde af ved at lytte til dem mange gange, der for mig holder længst og bliver til klassikere.

1. Metallica: Black Album


2. Antony and The Johnsons: I'm A Bird Now


3. Dizzy Mizz Lizzy: Dizzy Mizz Lizzy

4. Nephew - Interkom Kom Ind

5. Guns 'N Roses - Use Your Illusions I + II

søndag den 15. februar 2009

Det hører... Bjørn Pedersen Due

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi (seriøst!) har prøvet at kapre BPD og hans legendariske træningsrapporter fra de fredensvangske græstæpper. Desværre uden held, må vi så også erkende. Tiden er ikke til det, når der også skal være plads til Rønde Højskole.

I stedet har vi så helt undtagelsesvis set vores snit til at hive en top fem frem fra en ikke-spiller. Sådan må det være, når træningsrapporternes Günther Wallraff ikke vil lege med Vesterbroerne.

Følgende er skrevet under the influence of dejlig øl, men giver forhåbentlig et retvisende billede af BPD's musikalske fixpunkter.

1. Bruce Springsteen: Streets of Philadelphia

BPD siger: "Dejlig stille sang, som det næsten er obligatorisk at nyde en god kold Ceres Top til."

2. Metallica: The Unforgiven

BPD siger: "En sang der er velegnet, når man er i forstadiet til en fest og gerne vil have lidt gang i stemningen (vel at mærke en sang for rigtige fyre og ikke dem med løse håndled og blingbling i ørene).

3. Imogen Heap: Hide and Seak


BPD siger: "Sangen der bruges i lidt triste øjeblikke, eller når man bare gerne vil lege Singstar i et lydtæt og aflåst rum."

4. Ricky Martin: Ole Ole Ole
BPD siger: "Sangen der sætter gang i enhver fest og løse hofter."

5. The Police: Message In A Bottle
BPD siger: "Endnu en hyggelig sang, som lå i skarp konkurrence med fx Hotel California og Knocking On Heavens Door."

God forårssæson til alle læsere fra Mr. BPD, der i øvrigt er mand for en Top 50, hvis vi en dag kommer i bekneb.

torsdag den 29. januar 2009

Det hører... Navid Dayyani

Det skal sgu ikke kun være nuværende AGF'ere, der kommer til fadene i den store musikbuffet, så her har vi Navid Dayyani, der med ordene "Jeg hører mest rap, hiphop og r'n'b - det har jeg sådan set altid gjort!" åbner ballet.

EDIT: Navid cruiser en Opel Astra årgang 2000.

Nr 1. Geto Boyz - G-code


Navid siger: "Min klare favorit for tiden. Kan ikke blive træt af den, og den kører på konstant replay".


Nr 2. Timbaland - The Way I Are

Navid siger: "En stor klasikker indenfor dette område af musik. Og trods det den har været fremme i snart to år, kører den for fuldt knald i bilen. En sang jeg heller ikke kan blive træt af."


Nr 3. Outlawz - Real Talk



Navid siger: "En stor sang der også blir skruet fuldt op for i bilen, trods den også er gammel. Musikvideoen dertil er også glimrende."


Nr. 4 Diskofil - Magi i Luften

Navid siger: En sang fra omklædningsrummet i AGF. Den blev ofte afspillet, og jeg blev stor fan og lytter af den. Specielt efter en sejr skabte den en fantastisk feststemning."

Nr. 5 Tonto Irie: It a ring


Navid siger: "Reggae, dejligt afslappende sang. Af Bob Marleys søn. Jeg lærte sangen at kende i en rigtig god film der hedder Shottas."

torsdag den 22. januar 2009

'Det hører... Jesper Blicher'

Efteråret var lidt et anti-klimaks for Jesper Blicher, der - undskyld retorikken - ofte var et frisk pust over land i foråret '08. Skader og hårdere konkurrence i truppen gjorde det sværere for ham at kæmpe sig til en plads i start 11, men nu skulle han så småt være i gear igen.

Når Blicher ikke spiller bold spinner han følgende på the wheels of steel:

1. Timbaland: The Way I Are


2. Gabry Ponte: Geordie


3. Kanye West: Love Lockdown


4. Suspekt: Amore Infelice


5. Jason Mraz: I'm Yours


I lighed med bidragyderen til seneste omgang 'Det hører...' så holder JB sig også til de korte meldinger, når hans valg ved DJ pulten skal kommenteres:

"Har en meget bred musiksmag (og meget anderledes i forhold til Pleidrup), men synes at de her 5 numre er super fede, og kan sætte gang i en fest - med undtagelse af den sidste.

onsdag den 14. januar 2009

Mere musik: året der gik #3

TV På Radioen er noget der kan splitte signaturerne på de her sider. Jeg synes, de lavede en glimrende plade sidste år, og fra den kommer den her lille sag, jeg varmt vil anbefale.

Love Dog. TV On The Radio.

torsdag den 8. januar 2009

Mere musik: året der gik #2

Efter balladen med Ghetto kommer her andet afsnit i serien Året der gik. Vi bliver i London, men skruer stemningen ned på dyster. En af årets bedre plader. Et af de aller bedste tracks, spørger man mig.

The Bug: Poison Dart.

onsdag den 7. januar 2009

Mere musik: året der gik

Nu hvor vi allerede har afsløret, hvad der bliver mega hot i '09, så er tiden inde til at afsløre, hvad vi hørte i '08. Det er ikke længere hot, men derfor kan du jo godt spendere et par minutter på at lytte til året der gik.

Her er lyden af London. Ingen video. Bare Ghetto og 'I'm Ghetts'.

mandag den 24. november 2008

'Det hører... Esset'

Det er ikke uden en vis stolthed, at vi her præsenterer kulturbærer Numero Uno, Jimmy Høyer Pedersens favoritmusik. Nok er han ikke længere OFFICIELT AGF'er, men lur mig om ordsproget "Man kan godt tage Esset ud af AGF, men man kan ikke tage AGF ud af Esset" ikke gælder her. Det tror jeg nok.

Her er listen, kommentarerne og en indledende betragtning: "Generelt er jeg vild med melodisk og samtidigt lidt tung rock, som krydres med en kraftig vokal". Og det kaster denne Top 5 over Essets favoritgrupper af sig. Krydret med eksempler, så du kan komme helt ind under cognacfrakken.

1.Danzig
Esset siger: "Danzig-nummeret 'Devil's Plaything' fra Lucifuge - Danzig 2 er helt fantastisk. John Christs guitar og Glenn Danzigs stemme skriger paa anlæggets repeat-knap."

2. Pearl Jam
Esset siger: "Det samme gælder, når Eddie Vedder synger 'Yellow Ledbetter' med ord, som han vælger ad hoc alt efter hvilken stemning han er i. Og Mike McCready's lead guitar er fænomenal."

3. Misfits (i tiden med Glenn Danzig som forsanger)
Esset siger: "Misfits er fra Glenn Danzigs punk-år. Der er så mange fede, korte numre, at jeg næsten ikke kan vælge. Så det må blive enten 'Some Kinda Hate' eller 'Angelfuck'."

4. Metallica

Esset siger: "'Mama said' skarpt fulgt op af 'Fade to Black'. Hetfields stemme er stærk, og så ligner han jo en rock'n'roller. Også fedt med en dansker til at tæske i skindet."

5. Bad Religion

Esset siger: "Bad Religions '21st. Century Boy' er virkelig fed. Rocket og punket. Af mere stille numre vil jeg anbefale 'Slumber'.

Desuden må jeg nævne 'Bye, Bye Baby' af Ramones og 'The Kids Are On High Street' af Madrugada.

Om musikudvælgelsesprocessen: "Det var egentlig lidt svært, for det skifter jo lidt efter humøret. Ang. Danzig er det 1-4, som jeg er pjattet med. Da det var tråd og ikke elektronik. Madrugada fra Norge er nok nummer 6, hvis det er... Tjek albummet Deep End.

Har godt hørt og læst lidt om jer gutter fra Vesterbro! I har sgu fat i noget af det rigtige :-) Hils drengene!

Bedste hilsner fra Jimmy"

Hermed gjort Jimbo. Og tak. For alt.

torsdag den 20. november 2008

'Det hører... Kári faktisk'

- Radiohead
- Led Zeppelin
- Pink Floyd
- Strokes,
- Interpol and of course...
- Rage against the machine

Kalle, det er der sgu da ikke meget indie-kid over aight?