Viser opslag med etiketten Prisuddeling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Prisuddeling. Vis alle opslag

mandag den 28. december 2009

Hånlatter

Her inden vi går i gang med den store halvårsevaluering af vores egen trup, så vil jeg lige skæve til konkurrenternes ønskeliste og hvis dette er ambitionsniveauet, så kan jeg kun smile let overbærende. Hvad blev der af deres CL penge og ditto ambitioner?

Det er knoklere af bedste skuffe de er ude efter, så kunne de lige så godt udføre et eller andet genoplivningsvoodoo på Calle Facius, Søren Thorst, Thomasberg, et al.

torsdag den 21. maj 2009

MOS - sæsonens spiller

Afslutningen sig nærmer, og med to kampe tilbage begynder det derfor at give god mening at snakke om sæsonens spiller. Blandt venner og på engelsk: MOS! Ja, sgu!

Du tager nogle kartofler, jordskokker, persillerod... nå ik...

Vi river en afstemningen af os inden længe, men lad os inden da få et par kandidater på banen - og byd gerne ind med forslag og argumenter. Vi vil helt vildt gerne styrke vores interaktive profil, siger vores webcoach.

Havde vi ikke været ramt af SINDSSYGT mange skader skulle bl.a. Thomasssen, Dioh, Devdariani og Lumb nok med på listen, men i erkendelse af, at de kun har spillet hvad der (i bedste fald) sammenlagt svarer til en halv sæson - altså hver for sig -, er det no go.

Denne signatur indstiller og krydrer med stikord:

Jakob Poulsen - den vildeste midtermaaan. Skal klicheen om det høje bundniveau frem, er det her. Sparker som Ratzeputz på en mandag - første AGF'er på landsholdet i 10 år ellr deromkring.

Kasper Povlsen
- ingen pangfarvede støvler, bling-bling eller slikhår. Mere Bryan Adams og Søren Lerby. Cut the crap - her er fremtidens (landsholds) mand. Ser du med Morten O.?

Steffen Rasmussen
- i sofaen og på Skipper er det som stemningen omkring Staff er blevet lidt mere lunken. Jeg stemmer stadig for, at han er blevet markant bedre siden sommerferien. Om det så er nok til også at være anfører og førstekeeper? Tjo, tja, tji... Jimmy Nielsen og Søren Jochumsen kan da kigge forbi til en samtale.

onsdag den 3. december 2008

Efterårets spiller

Sæsonafslutningen nærmer sig og med den også tidspunktet for at kigge lidt nærmere på de spillere, der har efterladt sig de største positive aftryk i efterårets kampe.

De færreste kan - forhåbentlig - være uenige i at det er i nedenstående bruttotrup på fem, at efterårets spiller skal findes.

Afstemningen kommer snart op 'derude-til-højre-du-ved-nok' - i mellemtiden et par ord om kandidaterne til titlen:

Steffen Rasmussen: Indledte sæsonen med en miserabel kamp mod Randers, men den nyslåede anfører har siden vist, at han er vokset - desværre ikke fysisk - med opgaven som kulturbærer og sprællemand på både stregen og i feltet. De nervøse trækninger om mundvigene ved hjørnespark er ikke længere så udtalte, og Staff fortsætter den positive udvikling han har gennemgået siden turen i 1. division. Som den gode røde drue bliver han bedre og bedre med tiden og er velsagtens en af de, hvis ikke dén, bedste målmand i ligaen, når det kommer til mand-mod-mand og reflekser på stregen.

Michael Lumb: Atlektiktræningen har øget hans speed, og det fremadrettede spil bliver bedre og bedre. Sæsonstarten var lidt svingende, men Lumbinho har siden været inde i en positiv stime, hvor især rykkene frem ad banen og de giftige indlæg gør ham til vinterens varmeste navn på Danny Blinds liste. Det defensive arbejde skal udvikles, lyder det fra mandagstræneren.

Jacob Poulsen: Et af de bedste AGF-indkøb til midtbanen i mange år. Præsterer sjældent dårligere end godt, er en kronisk trussel på dødbolde og sætter med sit benhårde løbearbejde Lucenas manglende ditto i relief. Helt sikkert en mand, der i den BSN'ske optik også er et helt menneske med gode sociale kompetencer.

Anders Kure:
Han blev nærmest til grin på backpladsen, men har siden gjort alle skeptikere til skamme som fast mand i midterforsvaret. Har 20 i at lave syngende tacklinger og fortjekke, er en fighter af Guds nåde og kunne aldrig finde på at spille i lyserøde støvler. De fodboldtekniske kundskaber kan diskuteres, men ved siden af Baronen er han en elegantier. Tilmed en del af Ungdomsrevolutionen i de bagerste rækker.

Dioh Williams: Uforudsigeligheden selv, med lim på fødderne og den mest chillede attitude siden Jeffrey Jazz. Dækkker sin bold fremragende, kan afdrible et forsvar egenhændigt og står noteret som holdets topscorer. På minussiden er lysten til nærmest konsekvent at ville drible læderet over stregen.