Benny Burger

Husker du Benny Feilhaber? Amerikansk humørbombe? Ikke Wade Barrett, ham den anden som ikke var Jeremiah White? Benny Burger? Knaldgod til fodbold? Med i et VM Panini hæfte?

Bloggen har fundet fundet fire tjotalt Limited Edition udgaver af vores hyldest til den vævre yankee. Der er 2 gange XL og 2 gange L. Først til mølle og al den Jazz. 

De er til afhentning på Frederiksberg for en 100 kroners donation til enten Dansk Flygtningehjælp eller Røde Kors eller hvad vi nu ellers kan blive enige om er et værdigt formål. 

Skyd os en e-mail på vhabloggen@gmail.com(eller fang os på Twitter) og så skriver vi tilbage når vi husker passwordet til kontoen. 

Glimrende brok-blog

En sjælden gang bevæger vi os uden for egne navlepillende rammer og besøger andre sider. Her må vi give kudos til FodboldBrok, der holder til på Facebook og Twitter.

Senest har de forfattet nye ord til Natasjas "Gi' mig Danmark tilbage". Vi er i øvrigt enige.

"Vi kan kun sige en ting, Gi’ os ‘GF tilbage, som i de gamle dage.

Så gi’ den lige op for Natasja, from da grave! Den her går ud til heeele 8000 – smilets by, YO!

Ey Gymnastikforeningen, hvad sker der for dig?
Vi savner dig, Vi vil ha’ dig tilbage,
ligesom i de gamle dage hvor CL var målet.. YO!
Vi vil ha’ dig tilbage, ligesom i de gamle dage, hvor Tryllerik var bossen,
og hvor man mente hvad man sae’.

Ey Gymnastikforeningen, vi savner dig.
Vi freaking fucking savner dig.
Du keder os, YO!
Vi vil ha dig tilbage, for vi græmmer os.

Meget skal man høre, Gud bevare vores humør.
Så ta’ lidt luft. Kom til fornuft, kør en tur i Fodboldpensionistens bus.
CL-drømmene var fin’, og fornuften vil aldrig ku’ erstat dem.
De Hvii’e blev til grin den dag, de rykked’ ned.
Men i det mindste var det en fest, på førstepladsen i en måned.

Så gir de trænerposten væk til en forsvarsfanatisk sæk,
med Valdano ved roret, hvor er det u-frækt.
Gi’ os vores ‘GF tilbage, ligesom i de gamle dage.
Gi’ os CL-ambitioner igen, ligesom Plæn’klipperen sagde.
Gi’ os Gymnastikforeningen igen, vores farverige gamle ven.
Gi’ os Tryllerik igen. Vi vil ha Tryllerik igen!

Fjern Brian Svin fra Fredensvang og la’ klubben være.
Hvis du strammer spillerbudgettet, yo, så be’r du om ballade.

Halvvejs igennem opstarten..

...og hvad har vi lært indtil videre?

*At vores modstandere helst skal være fra 2. division hvis vi skal slå dem. Indtil videre er det blevet til en sejr over mit elskede Hobro og 2 uafgjorte mod henholdsvis Midtjylland og Århus Fremad. Og så lige gårsdagens nederlag til Esbjerg, et hold der er ved at udvikle sig til næsten Viborg agtigt kompleks for denne signatur. Bare synet af ham der Jesper Lange giver lange, ja endog rigtigt lange løg.

*At vores allesammens marmeladehjelm Mikkel Kirkeskov har spillet i 3 ud af 4 kampe. Tvivler stærkt på at han er førstevalg til venstrebacken, men at Erik spiller ham, må være et signal om han ikke er farligt langt væk pladsen. Såfremt ifald der ikke opstår den ønskede filipino-love-connection på holdet. Tro på det Mikkel!

*At Stephane Petersao er en reel tilgang. Graulund kalder ham vores næste landsholdsspiller. Uden at have trænet og/eller spillet med ham, så vil jeg ikke umiddelbart gå så langt, andet end blot at konstatere at han er en spillertype som der altid SKAL være plads til og at jeg er endog meget fortrøstningsfuld.

*At Høeghen også har fået en del spilletid. Dioh har været syg, hvilket han iøvrigt tit synes at være i vinteroptakten, men hvad nu hvis der er mange skader, bliver det her så sæsonen hvor Høeghen får mere spilletid og sågar et *gisp* gennembrud?

*At træningskampe egentlig nok ikke siger så meget om spillerne og holdets virkelige form. Men som når man nu er glad for de hvide, så er der alligevel en slags vægt i disse kampe. Selvom Erik og holdet måske ser det store billede og vil være klar til sæsonstart, så vil den almene fan og manden på gaden (det' nemlig sådan nogle streetvise banditter som undertegnede) også have sejre. Så hvis du læser med Erik, så skal Hønefoss altså køres ud på røv og albuer på La Manga i slutningen af februar.

Moderne fodbold

Den ene uge er det hvide handsker, grønne jakker, strakte arme og røde LOOK, den næste er det noget helt andet fjolleri.

Hvad er der sket med de dage hvor man havde en termokande med boullion med et par røde wienere tucked in med på Communale?

I am getting too old for this shiiiiit.

En gigant er gået bort

2. holdets kamp for overlevelse og alle diskussionerne om kommende transfers blegner i dag fuldstændig i lyset af meddelelsen om, at Aage Rou Jensen er gårt bort.

Med sædvanlig sans for betydningen af klubbens fantastiske historie, beskriver AGF i dag på hjemmesiden, hvordan Aage Rou som en af de største - måske den aller største - i klubbens historie har gjort nogle uslettelige indtryk på hele klubben.

Han var utvivlsomt en helt speciel karakter både sportsligt og personligt. Hvem ville ikke give 700 mio. for en spiller, der igennem en hel karriere med sådan en personlig succes kunne takke nej til samtlige tilbud fra andre klubber. På grund af kærligheden til klubben - og på grund af et lukrativt job på det lokale bryggeri.

I øvrigt præsterede Rou - ved siden af en lang række andre meritter - at spille samtlige kampe i 11 år for klubben. Sådan en skadeshistorik kan man godt skele lidt misundeligt til i de her år...

Æret være hans minde og al mulig tak til Rou for hans kæmpe indsats for AGF.

Lokummet fra Brügge spøger igen

Så er den gal igen. Han var lige ved at gå i glemmebogen, men nu dukker en gammel kending her fra bloggen så op igen: Lokummet fra Brügge.

Han har tidligere været svaret på vores bønner, men denne gang tvivler jeg nu på, at det er os, der er ude efter ham. På trods af angrebskvalerne ovenpå Diohs skade.

Mere sandsynligt er det nok, at Ove P. har været langfingret nok til at rapse vores shortlist, før han diskret listede til Esbjerg i december. Ellers er det desperadoen Hans Lauge i Vejle, der i vanlig stil er ved at skifte den uønskede Pinones-Arce ud med en ny (og større) model.

Læs mere om lokummet på bold.dk eller her på bloggen.

Hippiehouse

Mens musikåret 2008 viste sig at blive lidt af en mellemsæson, er der noget der tyder på, at 09 til gengæld bliver et rent brag. Det er i hvert fald startet med fuld skrald. Animal Collective er tilbage, og hvis man kan klare al hypen, så er det bare om at gå ombord.

For ikke nok med at Merriweather Post Pavilion faktisk lever op til de uhyrligt gode anmeldelser, så er bandet faktisk også så småt på vej til Danmark. Eller i hvert fald til Amager. Indtil da kan man nyde den her psykedeliske hippiehouse video til 'My Girls':

Return of the king

...desværre skal han snart på Rønde Højskole, så der røg vores plan om at sende ham til Coppa Carnevale.

Livet. Ikke altid retfærdigt.

Mindeord til en stor mand

Uden den mindste snert af ironi vil jeg bare henvise til det bedste og mest opbyggelige, jeg kommer til at læse i dag. Mindeordene om Per Thune Jensen.

Havde du glemt, hvad en fodboldklub kan betyde for et menneske, så får du det lige repeteret her. Jeg lærte ham aldrig at kende, men jeg er fuld af beundring for hans enorme arbejde for klubben. Mange tak for det.

Den Islandske Myte

Nok var Kári den der i sidste sæson fik raget flest gule kort til sig, men det er som om, der klæber et "manden med de mange gule kort" prædikat til ham - og det holder ikke i indeværende sæson.
Man kan vel næppe gå en tur på Istedgade uden på et eller andet tidspunkt at høre en svag hvisken i krogen. Med tiden er denne hvisken blevet højere og højere, ja grænsende til det italesatte.

Jeg ved, at især én bruger af denne blog bliver begejstret, når jeg nu punkterer Den Islandske Myte: Mr. Kári Arnason rager ikke gule kort til sig i ét væk. Færdig.

I sidste sæson, ja. I denne nej. Om det er Ovelutionens skræppen op om, at den slags gider neglebideren ikke, eller hvad der gør udslaget, skal jeg ikke kloge mig på, men advarslerne har været (påfaldende) få for Den Islandske Diamant, Senior.

Jeg ville egentlig helst have opgivet det i antal spillede minutter, men kan ikke finde et sted, hvor de opgiver den slags, så statistikken tager udgangspunkt i spillede kampe.

Indtil videre er hitlisten:

Lindkvist: 5 advarsler (et rødt konveret til to gule) i 11 kampe.

Baronen: 3 advarsler i 7 kampe.

Dioh Williams: 4 advarsler i 12 kampe.

White: 3 advarsler i 13 kampe.

Kári: 2 advarsler i 11 kampe.

Kure: 2 advarsler i 12 kampe.

Lucena: 2 advarsler i 13 kampe.

... og så er Kári def. midt og SKAL have gule kort for at rydde op... slut.

Ny/gammel elev i klassen!

Som mange måske ved, så mødtes mange af VHA's skribenter igennem det der hed Galehuset. Ja, faktisk skylder vi Galehuset alt. Uden Galehuset ingen AGF, sådan cirka. For et stykke tid siden lukkedes Galehuset og uden at komme videre ind på omstændighederne omkring det der skete dengang,, så er der da bare at konstatere at det var en trist begivenhed som efterlod et hul på tribunerne.

Indtil nu forstås. For Galehuset er tilbage! Og nu i blogformat! Hvem kunne ha' luret at det der weblogging skulle blive så populært? Undertegnede er glad for at se at Galehuset igen er at finde på de danske tribuner, omend man undres lidt over hvorfor de trods gentagne forsøg på at påvirke dem, ikke har taget navnet Fafner, THYR, Solhverv eller Kucheza. Scenen har ændret sig drenge, hvad med et nyt navn? Drikker i tyndt mjød eller hvad?

Nuvel, velkommen tilbage.

#1 Is Håvard Flo...

Midt i al halløjet om det potentielle trænerskifte dukkede der i dag en nyhed op, der må få enhver AGF'er til kortvarigt at lukke øjnene i, tænke tilbage og svømme væk i minderne om en tid, hvor alting var meget mere simpelt og såre godt.

Håvard Flo, en af de største i vores tid som GF-fans, har besluttet at stoppe karrieren. Udover en fornem afslutning hjemme i Sogndal vil det være en karriere, der primært huskes for to fremragende år i dansk fodbold.

Håvard var nummer 1, og så er den ikke så meget længere. Og ifølge sangen, der altid vil følge ham, var han så også lige nummer 2. Og nummer 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11.

Håvard, for satan. Dig glemmer vi aldrig.

Erotik

Da jeg var yngre elskede jeg WWF Wrestling. Tilsyneladende havde jeg glemt hvor homoerotisk det var. Så er det godt at denne video med det amerikanske 8-bit band Truckasauras kan minde mig om det. Fuck manner, Hulkmania 4 ever!



(for at se videoen i et mere venligt format)

Månedens hit: fried rice med dokumentar

Så bliver det ikke meget bedre. Og jeg mener det.

Lige nu - og frem til 1. juni - kan man hver eneste aften ml. 20 og 22 stille sig ned på Istedgade og nyde en glimrende lille film om Vesterbros udvikling gennem de sidste 50 år. Og ikke nok med det, man kan gøre det sammen med alle de andre forbipasserende på gaden.

Og for at det ikke skal være løgn: så er naboen til den her fine filmforestilling ingen ringere end...Isted Grill. Så stil dig ned på gaden, afgiv din bestilling (jeg foreslår en fried rice med grøntsager), bed om en plastikgaffel, og nyd.

Filmen indeholder blandt andet et interview med en stamgæst fra Skipper, der harcelerer over Jernstangens sørgelige lukning - og ikke mindst vinbaren Malbeks senere overtagelse. Bedste mad-/filmoplevelse i lang tid.

Tillykke 11013 0g 1313!

Nuvel. Alexander Jackson Møller har længe været en favorit blandt vestvoldens allerhårdeste nitter og nu har han så fået en fin lang kontrakt og det glæder mig virkelig. Ikke bare er Alex II i besiddelse af et fedt navn, men han er heller ikke så ringe på en fodboldbane.



Og samtidigt med at der kippes med de blåhvide farver, da er der også en enkelt tåre i øjenkrogen. Martin Mikkelsen aka Don Malle siger farvel og tager toget sydpå til Fredericia. Sådan måtte det unægteligt gå for den unge mand, men jeg var nu alligevel begyndt at holde af ham og hans fodboldmæssige kvaliteter. Adjø Malle og på forhåbentligt gensyn!

Duncan eeeeeeeeeeelsker Brøndby!

Ved godt at de fleste nok har set den her episode, men kan nu alligevel ikke helt lade være med at hive den frem igen. Det er godt nok skidt, især for Peter Madsen, men hvorfor er det altid Duncan der bliver viklet ind i de her bataljer?

EB idag afslører at følgende ordveksling skulle have fundet sted, inden Boom Boom Madsen satte sin slagserie ind:

PM: Kom nu igang
Dunken: Luk røven, kom selv i gang

Sandelig stærke sager.

Farvel til løbebanen?

Det meget omfattende visionsoplæg for området omkring Atletion er måske endnu mere omfattende end først antaget.

For lige nu pryder en farverig model over fremtidens Atletion både søjlehallen og Århus Elites hjemmeside, og af modellen fremgår det, at løbebanen omkring grønsværen er skåret ned til noget, der ligner et enkelt spor eller to.

Det kan meget vel være en ung arkitekt hos schmidt hammer og lassen - arkitekter kan godt lide små bogstaver - der bare har set sig umådelig sur på den løbebane, men det kunne jo også være Lars Windfeldt, der ikke længere kan udholde synet af de smukt beliggende men meget lidt frekventerede røde løbebaner. Lad os håbe, byrådet hopper på den, og vi om fem år står med et rigtigt fodboldstadion til et rigtigt tophold...

Moderne fans pt. 2

Det er sjovt så moderne alle de her u-moderne fodboldfans er ved at blive. Tendensen er klar: moderne fodboldfans klager deres nød, gerne ved at møde op på træningsbaner med stadigt mere svulstige slogans. Moderne fodboldfans kræver trænerens afgang prompte, gerne med følelserne helt uden på tøjet og ytringer a la Ove/Per/Anders RAUS!!!

Her på VHA har vi tidligere, i forbindelse med en kamp i Esbjerg, kastet et nysgerrigt blik på denne fodboldens nye frontlinje, kampen mellem den moderne og den umoderne fodbold. I Esbjerg var det Viasat der ( så sandelig ) fik noget at tænke på. Vi vil ha' fodbold klokken 15 om søndagen, sådan som det altid har været. Basta.

En tilkendegivelse der giver udtryk for en vis tilknytning til traditionerne. Det er i kølvandet på dette at jeg er gået hen og blevet en smule forvirret. Her gik jeg og troede at vi var imod det moderne, lige indtil jeg åbnede for dagens AGF nyhedsstrøm. Det viser sig at ukendte gerningsmænd (dog kendt af kernen på MTAC, som påberåber sig kildebeskyttelse) har været så nederdrægtige og, ja, moderne at hænge et lagen med teksten TRØJEN FORPLIGTER op ude på Fredensvang. Endda så højt at spillerne kan se det.

Og ovre på det altid så livlige forum hos Galehuset er der nu startet en afstemning om Oves fremtid, et træk der også er særdeles 'cutting edge' og oppe i tiden. Moderne om man vil.

I ser hvor jeg vil hen. Jeg er splittet og ved ikke hvad jeg skal tro. For et par uger siden var vi traditionernes vogtere og nu er vi så hamrende trendy at jeg slet ikke kan følge med.

Jeg er gammel.

Those Were The Days...

Danmark 1957: Efter pokalfinalekampen i fodbold mellem AGF og Esbjerg fejrede AGF 2-0 sejren i ABC-teatret, hvor Kjeld Petersen og Dirch Passer udnævnte anfører Aage Rou Jensen til indianerhøvding.

Foto: Børge Lassen/Scanpix