mandag den 21. april 2008

Tillykke 11013 0g 1313!

Nuvel. Alexander Jackson Møller har længe været en favorit blandt vestvoldens allerhårdeste nitter og nu har han så fået en fin lang kontrakt og det glæder mig virkelig. Ikke bare er Alex II i besiddelse af et fedt navn, men han er heller ikke så ringe på en fodboldbane.



Og samtidigt med at der kippes med de blåhvide farver, da er der også en enkelt tåre i øjenkrogen. Martin Mikkelsen aka Don Malle siger farvel og tager toget sydpå til Fredericia. Sådan måtte det unægteligt gå for den unge mand, men jeg var nu alligevel begyndt at holde af ham og hans fodboldmæssige kvaliteter. Adjø Malle og på forhåbentligt gensyn!

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Er det Gjesing Malle Malone hænger ud med dér? Og er det måske det spirende ungdomsoprør der er på vej til at blive skibbet ud af truppen..

Blicher, Lumb, Krabbe, Kure mfl virker tilfredse. Et gæt er, at Malle M, Syberg, Vester, Sarr og Gjesing er knap så tilfredse - er det ikke sådan det går..

I øvrigt en ambivalent dag for sportschefen: det virker som om han har sovet i timen med at nurse Mikkelsen. På den anden side er det næsten Troels Lund Poulsensk at pakke den dårlige nyhed ind i to gode (White MoM & Jackson) på agf.co.dk. Imponerende, BSN, men hvad skal vores nye venstre back nu hedde?

Andreas sagde ...

Kalle, må jeg komplimentere dig for din meget elegante måde at gennemføre dit eget stille korstog mod stadion-nazisterne.

I lidt mindre elegante vendinger kunne man måske undre sig over, hvordan et banner kan få lov til at hænge så længe på stadion, at man både kan nå at sætte en fadøl fra sig og lade sig fotografere ved siden af det.

Jeg ved ikke, om det hang der og prydede anlægget under hele kampen, men hvis Århus Elite mener alle deres intentioner alvorligt, så burde der ikke gå mere end højst to minutter, før banneret var væk - og bagmændende havde inkasseret deres livstidskarantæne.

Men sådan tager vi jo den slags så forskelligt...

Kalle sagde ...

...men altså, det skulle jo handle (mestendels) om Malle Mikkelsen og konspirationsteorierne, så her er mine 50 centimer:

Tapa, jeg tror du har ret i din formodning om et muligt b-hold som føler sig sat udenfor og som muligvis brygger på en ordentlig rævekage. Mon ikke både Cher og Gjesing er på vej videre til sommer, jeg tror det. Silkeborg eller Vejle eller noget i den stil ville ikke være dårlige bud på fremtidige destinationer.

Anonym sagde ...

Har jeg lidt svært ved at placere Morten Beck og Viben, men et godt bud er at udskillelsen til sommer generelt ikke vil ske så meget efter spillemæssige kvaliteter som efter træningskultur.

Der er mange muligheder for de bedste af dem der måske er på vej ud. For Cher er det måske mere oplagt at tage tilbage til Kbh-området. Fx tilbage til Lyngby. For Gjesing kunne det vel også blive Randers eller måske endda AaB.

Synes det lugter lidt af, at det er de mindst ærgerrige og dedikerede spillere der er utilfredse, ikke får chancen på 1. holdet og måske har lidt svært ved at vænne sig til ændringen i træningskultur. Måske med undtagelse af Gjesing, som virker som om han sætter holdet over sig selv og stadig kan have en fremtid på Fredensvang. Hvis vi nu er i gang med konspirationsteorierne, er det måske også den samme flok som synes Jebediah er bedrevidende. For mig at se er han stadig én af vores absolut mest seriøse spillere.

Synes i øvrigt, at BSN og OP selv er skyld i problemerne fordi de ikke lejer de spillere der ikke er i betragtning til Superliga ud.

Anonym sagde ...

Ove begræder MM's afgang på Stiftens hjemmeside. En anelse bitter.
I øvrigt kan man i samme avis læse, at "Unge i Århus har det herre nice".
Jeg har selv tænk på, om Sheikhen måske var på vej tilbage til Lyngby. Håber han bliver, synes han er super. Gjesing er simpelthen ikke god nok, virker som en lille, sur dreng der ikke får sin vilje, og griber bare ikke ikke chancen når han får den.
Og apropos talkoder, så kunne det måske godt være, at Esset skulle overveje at få sig en ny emailadresse i disse tider...

Mathias sagde ...

Av ja. Fyrsten 88 giver lige pludselig en helt anden mening...

Anonym sagde ...

Spændende billede i JP i dag:

http://jp.dk/indland/aar/agf/article1325770.ece

Det bekræfter hvad man længe har formodet om Djerry. Og jeg synes egentlig OP snart skulle tage en snak med ham og finde ud af om det er søvnapnø eller bong der er problemet.