
Åh, tænk sig at kronjyderne - af alle - skulle
skrive under med Tobbe Grahn. Jeg er på nippet til at rive mit gamle anpartsbevis på manden over, men det er måske lige at overreagere.
Spørgsmålet er, om den evige fodboldnomade igen-igen kan få gang i sin karriere her i DK, for så en halv- eller helsæson senere at formøble det på endnu et mislykket udlandsophold?
Og hvordan får humørspilleren det med at skulle indordne sig under Pikhårs kadaverdisciplin?
Jeg håber på en og samme tid, at han bliver en Superligaprofil igen - og at han falder til jorden med et brag. Disse skismer. Den personlige kærlighed og det modsatte til hans nye arbejdsgiver.
Nå, så skal der igen spejdes ud over de brusende bølgers slag mod sten, mens snusen tager sig en tur i gummeren og tankerne flyver væk.