Viser opslag med etiketten Boom Boom. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Boom Boom. Vis alle opslag

torsdag den 21. juli 2011

Og det siger Boom Boom...

Vi er egentlig ikke meget for at hjælpe kommende modstandere alt for meget på vej, men måske de hos grænselandets stolte fodboldflagskib, Sønderpølsen, skulle skæve lidt til samme organisations ishockeyafdeling for at få... sådan rigtig... succes.

Her har de nemlig fået nyt udstyr, der skal tromme dem frem til flere point på isen. De har sgu fået en ny tromme. Wup! Bare sådan lige.

Det har de selvfølgelig skrevet om i Jyske Vestkysten, hvor der også er et lille billedgalleri af nogle af de implicerede parter. Fra venstre ses Michael Rasmussen fra bestyrelsen i supporterklubben, Kent Nielsen fra VVS Søberg, Peter "Patter" Christensen og Peter Vollstedt.


- Den er ikke indviet, før den har fået blod, fortæller "Patter", der af og til bliver så ivrig, at han slår sine fingre til blods.

mandag den 5. april 2010

VHA siger: - Vi har en vinder


Bedre sent en aldrig, ikk'? Vi skulle lige straffe ørerne, straffe et par lam, straffe en kommende brudgom og straffe toilettet, men hovedsagen er, at vi nåede det. Altså vi fandt en vinder af Sanelka-konkurrencen.

Vinderen - Søren - spurgte: "Daw! Ska' du også ha' en marcipanhest?", og det er jo ikke helt dumt. VHA er godt nok ikke meget for heste, og havde der stået persipan, havde det været helt i skoven, men marcipan er læggis læggis. Da Søren samtidig var den første, der bød ind, kunne vi med glæde sende ham til fuss på Communale.

Godt taget, Søren - dit spørgsmål vil givetvis blive brugt ved lejlighed. Tror vi nok.

PS: Billedet forestiller IKKE Søren (og det ved vi, for vi har set ham), og der er heller ingen hest. Til gengæld er der latterligt meget marcipan, og så har knægten strømper i sandalerne. Ikke dårligt!

onsdag den 7. januar 2009

Mere musik: året der gik

Nu hvor vi allerede har afsløret, hvad der bliver mega hot i '09, så er tiden inde til at afsløre, hvad vi hørte i '08. Det er ikke længere hot, men derfor kan du jo godt spendere et par minutter på at lytte til året der gik.

Her er lyden af London. Ingen video. Bare Ghetto og 'I'm Ghetts'.

søndag den 16. marts 2008

Camenbert, Kure og Dioh

En lang, lang aften er ved at være slut. Timerne har varet som dage, men omsider nærmer vi os søndag, afgang og drømmeland.

Men på vejen gennem fredag aften har jeg fået trofast støtte af nye og gamle venner. Blandt de gamle tæller jeg allerede også den fotogene lækkerbisken på billedet herover. Isted Grills fine camenbert sandwich. En ny klassiker, du hellere må vænne dig til.

Men om mindre end 12 timer må camenbert være camenbert. Der hedder din ven Anders. Eller måske Dioh. Eller noget helt tredje. Sandsynligheden taler for, at han er en usleben diamant. Og at han inden længe spiller Champions League i sin bedste hvide trøje.

torsdag den 28. februar 2008

Optakt 08 - vores angreb

Som den sidste brik i pre-sæson puslespillet, så præsenterer vi her fra VHA nu nogle aldeles personlige vinkler på hvem det er der skal sparke mål i foråret.

I teorien er der en række kombintioner der dog alle starter med Graulund, men i praksis er det vel de færreste som ikke kan forestille sig et angreb bestående af:

Graulund - Boom Boom Dior

Dernæst er det vel Folde der står på spring som andenbejler, såfremt ebony og ivory bliver skadede. Af spændende jokere i stakken er der Høeghen, som virker skarp, Vester, som virker som om at han skal have lidt mere tid i 2. div og ikke mindst drønet fra Lyseng, Morten Beck, som vist også lige bruger en sæson mere i den tredjebedste række.

Desuden kunne man sagtens se både White og Valle blive skubbet helt i front i et af Tænkeren fra Thyregods (knapt så) skumle skaktræk. Det tegner spændende - jeg kan ikke vente!

søndag den 24. februar 2008

Boom Boom Boom

"Med sin førsteberøring får Williams snydt Ole Budtz og i samme bevægelse, som han vender rundt, kanonerer han bolden op i modsatte kryds. En klassescoring, som bliver fulgt op af fortjente klapsalver fra med- og modspillere".

Boom Boom Boom, let me hear you say 'Dioh Dioh'!

torsdag den 20. september 2007

Historien om Dioh - part 2

Efter processen med at udvælge de 16 unge drenge ( som i sidste minut blev til 17 med efterhåndsudtagelsen af Dulee Johnson ) rejste de 12 årige drenge på træningslejr i Elfenbenskysten.

Samtidigt fik Gothia Cup's leder, Dennis Andersson, en opringning fra den legendariske liberianske landsholdsangriber George Weah, som berettede om et talentfuldt liberiansk drengehold som gerne ville komme og spille til Gothia Cup, men som det liberianske fodboldforbund ikke havde råd til at betale ophold. Hvis Gothia Cup ville betale for drengenes ophold så ville George Weah komme og lave PR for turneringen. Noget for noget. For Gothia Cup var det et tilbud der var umuligt at afslå.

Problemet var dog at det var den samme George Weah som også i sin tid ringede Herfølge op for at anbefale sin fætter, ergo ingen George Weah til at forfatte PR for Gothia Cup. Drengeholdet dukkede dog som lovet op i Göteborg.

Holdet, Monrovia Boys, havnede i en pulje med et af de mest talentfulde drengehold i regionen, Floda Boif, et hold som tidligere havde slået IFK Göteborgs drenge overbevisende med hele 4-0. Kampen mellem de to hold endte med en 14-0 sejr til de liberianske drenge, hvor stortalentet Dulee Johnson stod for 10 af målene. De liberianske drenge sang, dansede og spillede sig igennem til finalen hvor de overbevisende vandt med 7-1 over Västre Frölunda.

Dioh og drengene var landet på europæisk jord med stil.

*næste del: en svensker ser mulighederne i den gyldne generation*

Alt dette bygger på en artikel fra Offside 4 fra 2007.

mandag den 17. september 2007

Detaljer om Dioh

Vores sædvanligvis velunderrettede kilder på Horsens Folkeblad (læs: Satin Tommy) har igen frembragt detaljer om AGF, man ikke finder andre steder. Måske et fællesabonnement til 1657'erne snart bliver aktuelt?

Det følgende bliver en kende abrupt og kontant, men de sprolige blomster er lige lidt tørre i dag. Og så er det ren ripoff, men mon ikke der bliver set igennem fingre med det hos dem, der sidder med ophavsretten... årrrh please.

Efter kampen mod Hestene udtaler Dioh til avisen:


"Jeg har valgt AGF efter fire år i Häcken for at komme et skridt videre med min fodboldkarriere. For mig er det et springbræt til en større klub i Europa. Jeg har en fire-årig kontrakt, men jeg har en klausul i kontrakten, så jeg kan komme videre."

Halli hallo. Du bliver fandeme her Boom Boom! Og det er ikke til diskussion. Prisloftet i den klausul skal være Tullborg x 10 ...

Nå, eller siger vores nye hardhitter:


"Jeg har følt mig meget velkommen i AGF, og jeg har oplevet en fin atmosfære og en meget professionel og seriøs træner.
- Det er hårdere at spille i dansk fodbold, fordi man skal løbe meget, mens jeg i svensk fodbold har oplevet, at der spilles mange høje bolde ind i straffesparksfeltet. Mit store forbillede er George Weah, som også er fra Liberia. Jeg har set ham spille to gange i Europa og har været sammen med ham flere gange hjemme i Liberia. Jeg er glad for at spille på landsholdet, og det er foreløbig blevet til ni A-landskampe."

Helt i tråd med Kalles tråd (som forhåbentlig tråder videre) - mon ikke Dioh bliver den nye Mr. Liberia?

Videre i teksten:

" Jeg spillede en enkelt sæson sammen med Stig Tøfting i Häcken, og han anbefalede mig at komme til dansk fodbold. Først ville han have mig til Randers, men det blev altså AGF. Stig og jeg er stadig fine venner, men det bringer ingen skår i glæden over sejren i dag, at det netop var Stig Tøftings hold, vi vandt over."

Mikrofonen til Ove:

"Vi havde selv opdaget Dioh Williams , og vi havde fundet ham uden Stig Tøftings hjælp. Det var først, da vi skulle kontakte ham, vi brugte Stig Tøfting," siger neglebideren og fortsætter:

"Jeg har svært ved at finde nogen, man kan sammenligne Dioh Williams med. Han har visse lighedspunkter med Sibusiso Zuma, men han falder ikke ud af kampen på samme måde, som Zuma gjorde. Williams er en to-vejs-angriber, og jeg er sikker på, at vi også kommer til at bruge ham som offensiv midtbanespiller. Han er fysisk stærkere, end man skulle tro, og han lader sig ikke skubbe væk. Desuden er han udmærket i hovedspillet, og så sparker han glimrende udefra. Jeg forventer, at han og Peter Graulund kommer til at gøre hinanden stærkere."

Og vi slutter hos Tøffe:


- Jeg har ingen kommentarer, hverken om Dioh Williams , eller om hvordan han kom til dansk fodbold, sagde Stig Tøfting, der tilsyneladende havde haft en lidt større rolle omkring liberianerens klubskifte.

Alt i alt et stykke spændende læsning, som gør os klogere på Boom Boom - og hos denne signatur giver kriblen i maveregionen. Lige omkring det sted, der snart skal fyldes griseburger og fritter på Aces regning.

FOTO: agf-foto.dk (og dér har vi heller ikke spurgt om lov. Rebel-rebel er det.)