torsdag den 20. september 2007

Historien om Dioh - part 2

Efter processen med at udvælge de 16 unge drenge ( som i sidste minut blev til 17 med efterhåndsudtagelsen af Dulee Johnson ) rejste de 12 årige drenge på træningslejr i Elfenbenskysten.

Samtidigt fik Gothia Cup's leder, Dennis Andersson, en opringning fra den legendariske liberianske landsholdsangriber George Weah, som berettede om et talentfuldt liberiansk drengehold som gerne ville komme og spille til Gothia Cup, men som det liberianske fodboldforbund ikke havde råd til at betale ophold. Hvis Gothia Cup ville betale for drengenes ophold så ville George Weah komme og lave PR for turneringen. Noget for noget. For Gothia Cup var det et tilbud der var umuligt at afslå.

Problemet var dog at det var den samme George Weah som også i sin tid ringede Herfølge op for at anbefale sin fætter, ergo ingen George Weah til at forfatte PR for Gothia Cup. Drengeholdet dukkede dog som lovet op i Göteborg.

Holdet, Monrovia Boys, havnede i en pulje med et af de mest talentfulde drengehold i regionen, Floda Boif, et hold som tidligere havde slået IFK Göteborgs drenge overbevisende med hele 4-0. Kampen mellem de to hold endte med en 14-0 sejr til de liberianske drenge, hvor stortalentet Dulee Johnson stod for 10 af målene. De liberianske drenge sang, dansede og spillede sig igennem til finalen hvor de overbevisende vandt med 7-1 over Västre Frölunda.

Dioh og drengene var landet på europæisk jord med stil.

*næste del: en svensker ser mulighederne i den gyldne generation*

Alt dette bygger på en artikel fra Offside 4 fra 2007.

Ingen kommentarer: