Den røde løber

Så er det lige om lidt, at vi med en 3-0 sejr kan sætte os på førstepladsen i Suppen. Når Aage Rou er blevet mindet med ét minuts stilhed, triller bolden med følgende spillere i truppen - og et bud på formationen.

Steffen Rasmussen
Frederik Krabbe - Dan Thomassen - Kim Madsen - Michael Lumb
Jeremiah White - Benny Feilhaber - Jerry Lucena - Jakob Poulsen
Nando Rafael - Peter Graulund

Bænken: Sanel Kapidzic, Mark Howard, Jens Gjesing, Kasper Povlsen, Dioh Williams, Lars Pleidrup, Anders Rasmussen.

Baronen er sgu noget af en korkprop, hvis han igen får spilletid fra start. Men en gedigen korkprop synes jeg. Resten af opstillingen er spot on. Selvom tanken om Krabbe/Lindkvist som efterårets muligheder på højre back ikke er videre ophidsende i positiv forstand, er den ikke længere så skræmmende endda...

Den islandske diamant og Kapidzic på landsholdet...

Ingen pølser på grillen eller voksenkaffe - til gengæld et kig på, hvordan nogle af fremtidens førsteholds AGF'ere ser ud.

Fællesmassebetegnelsen for den slags hedder U-18, og det var netop disse uslebne diamanter, som i den nyligt overståede weekend gæstede Lyngby og dermed periferien af nærværende blogs habitat.

Og lad os da bare få den skuffende 2-1 sejr til Lyngby på banen med det samme, og så ellers koncentrere os om de opløftende AGF-momenter ved den i øvrigt ganske jævnbyrdige kamp, der understregede, at tabellen aldrig lyver - begge hold var før kick-off placeret i den tungere ende af tabellens midte.

Set fra sidelinien var der et par spillere, der skilte sig ud denne lørdag eftermiddag. Tillad os at præsentere:

Mikkel Kirkeskov - venstre back. Skralder igennem på tacklinger, tør spille det fremadrettede spil, er en fighter og vil det bare så meget. Med andre ord solgt til West Ham for 30 millioner om et par år. Spidskompetencen for Mikkel er det for os hidtil ukendte udtryk "genpres", der blev introduceret fra trænerbænken og ikke skal forveksles med bænkpres. Det handler vist om at være i haserne på modstanderne over hele banen lige efter bolden er mistet.

Vi blev også positivt overraskede over Jonas Thorsen, der fungerede som midtbanesweeper med stor autoritet og Jesper "Fleck" Fleckner, der dirigrede forsvaret og udviste gode lederevner.

Men over dem alle var vores ubetingede Man Of The Match, den islandske midtbanegeneral Gudlaugur Victor Pallson. Husk, hvor du læste det først: Han bliver stor.

Med sublimt overblik, sikkerhed, gennembrudsevner, pasninger og driblefærdigheder, så det ud som om, han var et godt nøk over sine mod- og medspilleres niveau. Det bliver spændende at følge denne Kari i svøb.

Du kan selv se ham efter i sømmmene, når U-18 spiller forårets sidste kamp. Det er i Århus på lørdag, hvor Hvidovre gæster kl. 15.

Efter nederlaget til Lyngby udspillede der sig i øvrigt smukke scener, da indholdet af en SuperBest pose så dagens lys i hænderne på ligaens topscorer og AGF's anfører, Sanel Kapidzic.

Et styk dansk landsholdstrøje med navn og nummer blev overrakt med kærlig hilsen fra den østdanske AGF-celle efterfulgt af en lille fotoseance. Baggrunden for den lille listige happening, er at bosniske Sanel, der har boet i Danmark de sidste 16 år, er i gang med at søge om dansk statsborgerskab, så han også kan repræsentere landsholdet i det land, hvis indbyggere om føje år vil være på både for- og efternavn med bomberen. Desværre trækker det lidt ud med det statsborgerskab, så vi tog forskud på glæderne...

Og så afslutningsvis lidt til vores store skare af stadionafficinados: Måltavlen ved banen havde ikke "vi" og "de" eller "os" og "dem", men listige piktogrammer. Hjemmeholdet symboliseret som et hus med en mand indeni (klar reference til områdets meget velbeslåede husejere), mens udeholdet må tage til takke med at være reduceret til passagerer i en bus. Stærkt!