lørdag den 20. oktober 2012

Muligheder, folks! 2.0

Deadline for Glenkøbet nærmer sig hastigt, og vi skal blankt erkende, at vi egentlig havde afskrevet muligheden for at købe og eje det, der ligner en mellemting mellem en fattigmandsudgave af Rune Klan og Mumitrolden.

Men over de seneste dage er der kommet et par tilkendegivelser, der alligevel tænder et håb.

Således har GFKarma tilbudt 300 kroner (og her har vi tilladt os at runde op), mens The RealDeal i ægte Hørning-stil har smidt 500 dask (er du i virkeligheden Tøffe?). Redaktionen kan stampe 600 slag op ad stenbroen, og så har en noget overraskende aktør, som vi vist hellere må holde anonym, lovet en plov. Med andre ord er vi oppe på 1.900 jyske dollar, og så mangler vi jo kun 1.400 kroner for at kunne byde på Hedens Finest.

Der er deadline på onsdag, så du har lige et par timer til at overveje, om du kan finde lidt midler af den pekuniære slags. Og det kunne jo egentlig være temmelig feeej.

22 kommentarer:

Kaysen sagde ...

Er der nogle klausuler tilknyttet aftalerammen, her tænker jeg jo især på den situation, hvor sælger bortskaffer det aktiv, hvori vi placerer den investerede kapital?

Kim Næst' År sagde ...

Det, Kaysen spørger om, er, hvad der sker, hvis hedekræmmerne skulle losse Glen ud (evt. som følge af, at Kristian Bak ikke kan forsvare og de derfor taber hele tiden), og det står faktisk på siden:

"Spillersponsoratet er gældende for resten af sæson 2012/2013 samt sæson 2013/2014, hvilket betyder, at virksomhederne reelt får halvanden år. Hvis spillerens kontrakt med FC Midtjylland ophører, vil spillersponsoratet overgå til en anden spiller efter nærmere aftale"

Og i øvrigt sker det ikke. De er helt pjattede med ham derude.

Kalle sagde ...

Jeg vil godt smide 300 i et stykke Glen!

Så mangler der 1100 - få det til at ske internet!

Andreasfrb sagde ...

Jeg smækker 200kr på bordet!

Kaysen sagde ...

300 herfra også, i betragtning af ovenstående garanti.

Kalle sagde ...

Så er vi nede på 600. Det er gak, kom nu internet! Glen til Vesterbro!

Christian sagde ...

Jeg føler det mest naturligt at betale ting fra Herning pr. kg. Derfor vil jeg smide en krone for hvert kg Glen kan mønstre. Mit gæt er 90. Men det kan bloggen måske undersøge nærmere.

Kim Næst' År sagde ...

@Christian: Vi kan godt følge din tankegang, men vi har sgu desværre nok ikke tid til at få hevet Glen op på vægten inden deadline. Men ender vi med at få pantebrevet på ham, kan vi jo veje ham alt det, vi vil.
Lige nu er vi imidlertid i operationelt mode - kan vi lave et vægtmæssigt sjus og runde op til 100 kilo/kroner? I givet fald mangler vi blot sølle 300 kroner for at lave et af de - om ikke bedste så - mest spektakulære indkøb i GF's historie.

Shc sagde ...

Også kilopris herfra. 50 øre pundet - ergo 100 kr., der kan erlægges til bloggens jyske korrespondent i morgen.

mabee sagde ...

Jeg kaster 150 kr i projektet, hvis det stadig kan nås.

Kalle sagde ...

Men først skal vi slå Appelquist og Co fra Lyngby af pinden, ikk? De har budt 3k for både Ridderen og Brian P.

Kim Næst' År sagde ...

Det kan i dén grad stadig nås - og alle bidrag modtagesmed kyshånd, så Bloggens koner får sværere ved at opdage overtrækket.

@Kalle: Nemlig. Det er derfor, vi går efter 3.300 (man skal hæve med minimum 300) - og så er der jo lige momsen, som vi i første omgang havde glemt. Vi er jo ikke kræmmere.

Kim Næst' År sagde ...

Det kan i dén grad stadig nås - og alle bidrag modtagesmed kyshånd, så Bloggens koner får sværere ved at opdage overtrækket.

@Kalle: Nemlig. Det er derfor, vi går efter 3.300 (man skal hæve med minimum 300) - og så er der jo lige momsen, som vi i første omgang havde glemt. Vi er jo ikke kræmmere.

SixBarrelSyndicate sagde ...

Betaler de moms på heden? Jeg køber gerne en anpart til 100 kr inkl moms.

Unknown sagde ...

Betaler man moms på heden? Jeg smider gerne 100 kr inkl moms.

krølle sagde ...

200 herfra!

Kim Næst' År sagde ...

Jamen det er jo krafthelvede herligt - vi antager ligesom I, at de ikke betaler moms derude, men derfor er vi vist stadig nødt til at gøre det.

Alle I dejlige typer bedes sende en mail til vhabloggen@gmail.com, så vi kan få aftalt nogle betalingsprocedurer. Husk at skrive jeres borgerlige navn og beløb, når I mailer, og så vender vi tilbage asap.

Kalle sagde ...

Jeg kan ikke forestille mig at de tør at lade Vesterbros Hårde Hunde sponsere Ridder Glen, men vi får se. Vi skal lige holde et vågent øje med et sent bud fra Steinlein Holding eller lignende.

Christian sagde ...

Jeg kan sagtens acceptere en oprunding til 100 kr./kilo. Når Glen er indfanget, kan der altid arbejdes med en forøgelse af hans kampvægt.

Laust, aka, Defaistisk fraktion Brønshøj sagde ...

Super appearance på go morgen af Matthias og Frej. Lagde godt mærke til at førstnævnte fremhævede sin placering blandt de rigtige fans. Så må jeg nøjes med VIP-pladserne med Frej og Krussel.
Har lovet sidstnævnte 200 bobs til sponsoratet af Mek Pek i trænerdragt. I får en mail, så han ikke drikker pengene op ved overdragelsen i aften.

Kalle sagde ...

Var mest optaget af *det* der foregik mellem Ibi og Mathias. Fik mig til at glemme alt om Glen i et minuts tid.

...men så vender tankerne tilbage til planerne vis a vis Coneheads tur rundt på Vesterbro blandt de glade sponsorer.

Simon sagde ...

Det kunne være elegant at give mere for et stykke med Glen, end hvad sådan et er markedsført til. Det er jeg også sikker på, at de vil sætte pris på i Herning.

Derfor vil jeg gerne give 100,- for hver gang, Glen har optrådt på Communalen iført jakkesæt og fodboldstøvler. Det er kun én gang ikke? Eller bliver det 1,- for hvert hår Glen har på hovedet. Det er vel også i nærheden af 100,- ?