mandag den 19. januar 2009

Det lyder sgu' fornuftigt


Mens Dioh Williams forlængst har fået syet elastikken sammen, har AGF angiveligt endnu ikke besluttet sig for, om der skal satses på The Young Guns #2 i skikkelse af Sanel Kapidzic og Dennis Høegh eller om der skal hentes nye, gamle heste ind i folden som backup til Graulund og Nando.

En af de velestimerede VHA'ere lod forleden meddele, at han ville ringe til Mads & Monopolet for at få friske øjne på ovenstående dilemma, og det er en glimrende idé - hvis det da ikke lige var fordi, at Mads Steffensen er AaB'er. Føj siger vi bare og ringer i stedet til en anden mand, som godt nok også har rødder i det nordjyske, men som så heller ikke har andre fejl.

Jimmy Høyer - hvad fa'en gør vi?

- I Nando og Peter har AGF jo stadig en stærk angrebskonstellation til superligabold. Hvis en af dem bliver skadet, er det svært at spå om udfaldet af at benytte en af dem, der nævnes. Dennis ville jeg ikke selv være bange for at benytte. Han har god mentalitet og uden tvivl stort talent. Sanel har også stort talent, men hvordan han ligger i forhold til at begå sig 90 minutter i SAS-ligaen, det har jeg for svært ved at vurdere, siger Jimmy Høyer, som dog efterlyser en gammel, ung kending i ligningen:

- Jeg mener jo i bund og grund, at de burde få trukket Michael Vester op i den førsteholdstrup igen. Ikke kun fordi han er min gode ven, men også fordi han er et omvandrende musikleksikon. Nå ja, og så fordi han er hurtig og målfarlig. Tror han ville blomstre op under en type som Erik Rasmussen, lyder det fra Jimmy Høyer.

Selv om Esset altså har stor tiltro til Nando og Hunden på toppen, er han dog alligevel ikke helt sikker på, at truppen har dét, der for alvor skal til.

- Jeg tror ikke, at den nuværende trup kan vinde CL i år. Og det er ikke kun, fordi de ikke deltager. Men jeg mener jo også, at CL er en af de stærkere turneringer, man kan opstøve på verdensplan. Mon ikke top 6 burde være et realistisk bud i år? Jo. Ok, det er så mit bud, lyder det fra Århus C.

Hvis det er dit bud, Jimmy, er det også mit.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Efter jeg flere år har undervurderet Essets styrke, må jeg nu give mig. Jeg har altid respekteret manden, om end ikke andet, så for de rygter, der florerede på Fredenvang om hans overdimensionerede bat. Der må man bøje hovedet i respekt for Jimbo. Dette indlæg siger alt om Esset. Elegance, underfundighed og taktisk snilde. End dog en evne til at forudsige fremtiden, som Nostradamus. Jeg konverterer i dette øjeblik til Jimmismen. Jeg ser Jimmy Høyer som min spirituelle leder og rådgiver. Er der nogle, der har hans konto nr. så jeg ka' overføre alt hvad jeg ejer til Esset?

Mathias sagde ...

Faktisk ja:

Sparekassen Farsø
reg.nr 9174
kontonummer 1801812453

Vi ved alt om Jimmy... seriøst.

Anonym sagde ...

Hvis ikke jeg vidste at VHA faktisk har Fodboldfilosoffens kontonummer ville jeg nok tro at ejeren af den der konto boede på Vesterbro.

Mathias sagde ...

Det er så oplagt, at det naturligvis skulle være en konto på Vesterbro/Caymen, men du har ret og vi er reelle: donationer til Læderjakken foregår på ovenstående kontonummer. Husk, han er i særdeleshed ramt af finanskrisen aka Islands undergang.