tirsdag den 26. maj 2009

Brian vs. Kasper

Jungletrommerne har i et stykke tid buldret om Brian fra Vejle, men i et nyligt, ganske akavet interview, blev Kasper Lorentzen bragt på banen. Begge er fine spillere, men hvad er det egentlig de kan?

Brian Nielsen

Briandinho(sic) er hurtig, gennembrudsstærk og er vist hvad man kan kalde for en ægte venstrewing. I givet fald den første i klubben siden Jazzben. Lidt problematisk temperament og ikke nødvendigvis vanvittigt sympatisk, men mindre kan også gøre det. Stort videresalgspotentiale, men givetvis ikke helt billig her og nu.

Kasper Lorentzen

Kasper Wellemberg Lorentzen er ikke nær så eksplosiv som Brian, men har et mere taktisk overblik. Vidunderligt venstreben, masser af u-landsholdserfaring og en anelse mere versatil end Brian. Transferfri, men med Mads Jørgensenske glasben. Uha, uha.

Personligt hælder jeg mest til en Lorentzen løsning, men her tænker jeg også til dels på hans personlighed, som virker en anelse mere behagelig end Brians ditto. Ligeledes har han en masse erfaring fra landshold og lignende, imens Brian mest har spillet 1.Div.

...men for Sørensen altså, vi har verdens bedste trup. Når bare Dioh kommer tilbage.

18 kommentarer:

Andreas sagde ...

Jeg hælder stadig mest til den næste store Brian Nielsen fra Vejle. Det største problem ved ham er i mine øjne langt fra personligheden. Det er transfersummen til Vejle.

Han bliver formentlig kun aktuel, hvis vi sælger White - og så står vi igen og mangler en kant, hvis vi skal kunne mønstre tre klassespillere til de to kanter.

Problemerne med Lorentzen er vel primært skaderne og den manglende speed. I nævnte rækkefølge. Han har ikke spillet mange kampe i sin Brøndbytid på trods af sit enorme talent. Hvis han kunne holde sig nogenlunde skadesfri, så tror jeg, han kunne nærme sig landsholdsklasse. Spørgsmålet er bare, om det er realistisk.

Og så kommer hurtigheden, som vil blive savnet i kontrafasen. Men den slags kan opvejes af teknik og overblik. Og det tror jeg sagtens Lorentzen vil kunne. Hyperspændende med så tidlig en fjollesæson. Hyperspændende.

Suninho sagde ...

hvis Brian skulle blive aktuel, ville en klipning selvsagt være et must !!! Er dog jævnt ambivalent v endnuen egotripper og forfængelig Grahn-primadonna ! Til gengæld så kender vi GF's skades-held, og der kunne Lorentzen lugte lidt af en potentiel Luffe...

Mathias sagde ...

Der er vist ikke den store tvivl om, at Brian Nielsen efterhånden har indset, at skal det blive til noget seriøst med det hersens fodbold, er det slut med drukture og skabagtighed.

Grahn var da i øvrigt fantastisk netop på grund af egotrippertendenserne. Primadonna vil jeg aldig kalde ham. Det lyder så negativt ;o)

Jesper sagde ...

Jeg aner en snigende træthed, når talen og tanken falder på Brian Nielsen. Efter min ydmyge opfattelse - og her er det så, jeg må tilstå, at jeg er en bløde humanist - er en af årsagerne til holdets relative succes, at der er balance i tingene. Ikke at forveksle med lilla bleer og guitarspil rundt om bålet, men en god blanding af unge og gamle og en tilpas sjat respekt for hinanden. Jeg orker ikke en youngster, som skal bruge tid på at pisse territorie af og alt det jazz. Ikke et ondt ord om Grahn, som til tider gav holdet en ekstra dimension, men helt ærligt: Føler I ikke en lettelse over, at han nu er hest, når I ser balladen i træningskampen mod Viborg, skaberiet i forbindelse med udskiftningen for et par runder siden og al den driblen rundt på stedet med det der umiskendelige frustrerede ansigtsudtryk? Det gør jeg.
Summa summarum: Kasper - du skal være velkommen. Brian - du er for irriterende.

Mathias sagde ...

Bevares, harmonien i truppen har været - tror jeg - en kæmpefaktor ifht. præstationerne, selvom der ligesom på alle andre arbejdspladser sikkert også er utilfredse medarbejder og kliker.

Jeg tror bare, at homogeniteten pt. er så udtalt, at der skal mere end en Brian Nielsen til at spolere det. Der var situationen alt andet lige noget anderledes, da Grahn var i klubben.

På det personlige plan er jeg da klart mere til Lorenzen, der som person virker som the right stuff... men skaderne... skaderne...

Andreas sagde ...

Men hey, er det ikke lidt urimeligt, at vrage Brian Nielsen pga. Grahns attitude i de seneste kampe?

Brian Nielsen bliver vel især dømt på diskussionerne og byturene i forårsoptakten. Men især når det kommer til unge spillere, så vægter jeg det ret højt, når de er i stand til at træffe et valg (i det her tilfælde at tage fodboldspillet mere seriøst), og så efterfølgende gå ud og 'gøre snakken'.

Brian Nielsen har, så vidt jeg ved, ikke haft hverken disciplinære sager eller egotrippet på banen i forårsturneringen. Han er til gengæld gang på gang blevet nævnt som Vejles bedste mand og som deres eneste offensive trussel.

Det kan være, jeg tager fejl. Men jeg tror altså ikke, at vi her har tale om sociale dysfunktioner i Grahn-klassen. Bare en fodboldspiller med et næsten lige så stort potentiale, som det kunne være sjovt at få del i...

Mathias sagde ...

*enig-knap*

Jesper sagde ...

Hey! Jeg betaler faktisk skat, så derfor har jeg KRAV på at straffe Brian for de fejl, som Tobias begår!

Nå, men ellers har du da ret. Jeg mente egentlig bare, at jeg er træt af primadonna-typer, og jeg ser Brian som en sådan. Der er ingen tvivl om, at han er en dygtig spiller, men han har altså (i hvertfald haft) et problem med indstillingen. Jeg kan ikke huske den præcise dato, men jeg mener, at han forud for denne halvsæson selv meldte ud, at han skulle til at stramme op for ikke at formøble talentet. But hey - manden er jo ikke 17. Han er 22 år gammel og har efterhånden et par år i topfodbold (hvis AB regnes med) på bagen, og så kommer den erkendelse sgu lidt sent. Kunne man forestille sig de samme issues hos Kure, Lumb, Niller eller en af vores andre Young Guns?

Nå, men jeg erkender, at jeg nok bare har set mig sur på ham. Jeg siger bare, at han er bad company. Bad company. Det samme gælder Den Hvide Abe, som du må hive til samtale hjemme i soveværelset, Mathias, hvis du insisterer.

Jesper sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Andreas sagde ...

Han er ikke nogen ung pistol, bevares. Men de findes heller ikke rigtig udenfor Fredensvang. Og når vi nu ikke har det vildeste venstrekant-talent i landet, så kan man jo blive nødt til at tage et par downsides med i købet, hvis man vil have det.

Jeg tror stadig, han bliver helt igennem sindssyg. På den gode måde. Især hvis han står for fristelsen til at tage til Cottbus eller et andet fjollet sted, hvor skatten er lavere. Han har brug for et par år under Eriks erikgerende vinger. Så er det med landsholdsudtagelser, store transferbud på bordet og hele pivetøjet. Det er jeg overbevist om.

Jesper sagde ...

Ok - købt. Hvis du altså henter en kop kaffe til mig. Nu. Jeg sidder i Højbjerg.

Frej sagde ...

Sympati eller vildskab. Med vores lidt stramme økonomi, så synes jeg at den sympatisk Kasper virker som lidt af et sats. Han har haft chancen i Brøndby, uden helt at gribe den. Ja ja han har haft skader, og "de blå knæ" synes ikke han passer ind i brøndbys spillestil, der i parentes bemærket går ud på ikke at have nogen spillestil....!!!..

Jeg orker ikke endnu spiller der skal køres ind på holdet over 1-2 år. Og som i min verden, lidt har mistet drivet, eller erkendelsen som Jesper omtaler.

Jeg har også forbehold over for Brian "the new beast" Nielsen, men jeg vil hellere have en vildmand fuldt med nyvunden erkendelse af, at der skal fandeme arbejdsseriøst, end en Kasper Lorentzen der i en ung alder ser lidt træt ud - mentalt.

Omvendt kan det jo være at Kasper laver en Abselonsen, men jeg tror det sgu ikke. Johan A fra fyyyyyyyn har netop lidt af det samme vildskab som Brian N. Og derfor hælder jeg også til sprallebasen fra Nørreskoven, frem for sympatifyren fra Vestegnen.

Vi har masser af sympati i truppen, nu skal vi holde fast i subtoppen, og der kunne en Brian N være løsningen.

Men spørgsmålet er ??? hvad er prisen, for vildskab kan også købes for dyrt!

solarex sagde ...

Enig-smiley ang. betydningen af harmonien i truppen. Den bonus har fortrinsvis været hævet af de bageste 5 herunder Young guns og The Staff, der styre i retningen af top 1 på listen over antal kampe for De Hviiie.

Der har været svipsere som OB og starten på foråret. Men forsvaret har vundet vores point. Og Lumb ser helt uhyggelig ud i sin fokus, beslutsomhed og mentale styrke. Aldrig har jeg oplevet en spiller der har brugt en sur tid i sygesengen så konstruktivt.

Rusk blot op i midtbanen med vildbasser og andet godt folk. Det kan ikke gå galt. Husk blot tilmed at kurere angriberne.

Don Tapa sagde ...

Jeg vil vende Lorentzens svagheder om så de hedder: manglende hurtighed efterfulgt af skader. Han mangler speed 1-mod-1 så jeg ser ham simpelthen ikke som venstre fløj i en Erikgeret 4-3-3. Hvis vi henter ham skal han slå Davit/Feilhaber af inde centralt. Med andre ord, jeg tror ikke vi henter ham.

Jeg er heller ikke vild med Brianalda, så jeg håber der findes en tredje vej. Een der ikke har med langhårede Brian'er at gøre. Selvom knægten har potentiale holder jeg evt positive kommentarer tilbage indtil han står på i Århus med en hvide trøje.

Jeg håber på noget uventet!

Don Tapa sagde ...

Jeg glemte helt at jeg håber på Rurik Gislasson. Han ser pissegod ud. Og målrettet.

j-kidse sagde ...

Yes, bring Brian !

Erik ka jo håndtere hans slags. Han håndterede Zidan ligesom den flok af skaldede, vilde, unge mænd der huserede på heden dengang (Om han fik håndteret David Nielsen er dog uvist)
Brian har lavet drengestreger i småklubberne AB og Vejle. Bevares. Her er han i storklub og vil prompte ryge ned i hierakiet og ud i glemslen hvis han dummer sig. Der er strøm i hegnet på Fredensvang og erikgeret langemand!
Manden har trods alt selv ambitioner, mon ikke han skulle kunne bruge sin energi nyttigt.

Mit indtryk af Rurik er negativt præget af at han kommer fra Viboring. Han kan meget vel være go. Men er han uefa cup go ? For det skal han være, er talk of the town.

j-kdi sagde ...

Erikgeret pegefinger, var hvad jeg mente.

Søren HC sagde ...

Kan Erik håndtere det største ego syd for Danmarks største frysehus, så fint med moi. Men han virker godt nok som en fyr med en noget underlig personlighed og med nogenlunde lige lidt sympati og empati, som hans venstreben har talent - altså Brian.

Så i modsætning til andre tænder jeg på Lorentzen af flere årsager. Han er mere driftsikker, vi har aldrig haft en med det efternavn i AGF, han er transferfri og så virker han noget mere fornuftig og sympatisk, trods stedet for sin fodboldopdragelse end den noget bizare personage ved navn Brian Nielsen fra Vejle.