fredag den 22. maj 2009

Imod moderne fodbold...

... er sådan et udråb, man kan rive af sig, når man synes, at tingene ikke helt flasker sig efter det fodboldromantiske hjerte.

Ofte kan IMF'erne være noget skingre i deres retorik og argumentation. Sådan lidt "vi-har-ret-så-fuck-dig"-agtigt, men visse pointer gemmer der sig dog ind i mellem.

Nu bringer vi så en lille delikatese på banen, der nok skal kunne få endnu flere - denne signatur inkluderet - til at råbe IMF!

Som en fodboldens svar på SingStar eller GuitarHero giver AGF til kampen mod Brøndby tilskuerne mulighed for at være med i ... taaa daaaa... BannerBattle.

Retningsbestemte mikrofoner og et kamera er med til at opfange sang og dans/ukoordineret bevægelse på tribunerne, og resultatet bliver så omsat til grafik på to skærme. Så kan man ligesom se om det er "os" eller "dem", der supporter mest...

Med de gæster vi får på besøg i kommende spillerunde, må man håbe, der også er taget højde for sædeafbrændinger, mobiltelefonkast og andre spidsfindige måder at give udtryk for sin begejstring på.

Læs mere om tiltaget her

1 kommentar:

Kaysen sagde ...

Og det bliver en fest for fuldt hus: http://www.agffodbold.dk/news.asp?id=6614

Jeg vil gøre mit og udføre "den stående orm" i sponsor-loungen.

De gode gamle dage er i sandhed tilbage!