søndag den 31. august 2008

Bearnaise, vi har så meget styr på dig?

Ja, jeg skulle da lige prøve den velkendte med noget rødt kød, hjemmegjorte pommes (se tidligere post) og så selvfølgelig den gule dyppelse - Mr. Bearnaise. Det er der man lige for en kort stund tænker "fuck Solhatten - nu skal der sul på kroppen."

Det var ikke nogen 100 pct. succes, mest på grund af konsistensen, der var lige vel til den tynde side. Knorr er aldrig (!) en mulighed, så den lader vi ligge der, men hvordan laver du en orn'lig syg bearnaise, spørger jeg bare? Er du vandbadstypen eller har du styr på din gas?

Hos mig endte det med klaret smør, æggeblommer, essens og den friske estragon i nævnte rækkefølge, men jeg kan se, at andre tyr til bouillon, mel og hvad ved jeg... Bring it on!

4 kommentarer:

Kalle sagde ...

Knorr hele vejen baby! Hvis bølger går højt så fyrer man lige en ekstra pose i og et skvæt eddike. Boo ya.

Anonym sagde ...

Efter at have rådført mig med den højeste ekspert bistand, langvarig research og utallige skriftlige kilder, skulle dette være den sikreste metode.

Essens piskes med æggeblommer

Det hele varmes op over vandbad

Smør hældes langsomt i, mens der viskes kraftigt.

Der smages til med citron, salt og frisk estragon.

Ifølge Paul Cunningham, er man hverken mindre mand eller gastronom, hvis man bruger vandbad. At gøre det med gryden direkte over varmen, svare lidt til at jonglere, mime eller vælte rundt på en et hjulet cykel – det kan lade sig gøre, men det går galt for de fleste og der er virkelig ikke nogen grund til det.

Mathias sagde ...

For at komme eventuelle misforståelser i forkøbet:

Der skal viskes kraftigt og ikke hviskes kraftigt, aight?

Cunningham er i øvrigt det nærmeste jeg kommer på et forbillede i køkkenet, så jeg køber hans måde at gøre det på.

Og så ikke flere striwer - men stjerner, tak.

Andreas sagde ...

Bernaise har aldrig været blandt mine favoritter, men lige nu finder jeg faktisk en ret betydelig lettelse ved at læse lidt om sovs.

Nyheden om Dan Thomassens skade gjorde et lidt større indtryk på mig, end jeg lige havde kalkuleret med, og så kan lidt sovse-snak godt have en vis terapeutisk effekt.

Jeg plejer at hade landsholdspauser i ligaen, men lige pt. er jeg ganske fornøjet med ikke at skulle tænke alt for meget på fodbold og AGF i nogle dage. Jeg er bedrøvet.