Og spiller et knald af en kamp i Parken. Efterfølgende tager han sig tid til at kommentere indsatsen og roser kollektivet.
2 kommentarer:
Anonym
sagde ...
Graulund virker bitter og udbrændt! Fratagelsen af anfører-bindet, og måden det skete på, har givetvis ikke været noget skoleeksempel i god mandskabspleje fra den ellers så team-building-elskende ledelse.... Men efterhånden virker "Graulund-gate" mere som selve årsagen og ikke bare et symptom på den angiveligt lidt nedtrykte stemning i truppen. Kom nu Nando!!
Den nedtrykte stemning går vist noget længere tilbage end anførerskiftet..
Jeg har ikke meget til over for Graulunds præstationer det sidste halve år, men det betyder ikke han har uret i de her udtalelser. Jeg har meget længe været cirka lige så indebrændt over den mangel på vindermentalitet der tilsyneladende har hersket på Fredensvang i mange år.
Når man hører BSNs evindelige omtale af spillerens karakter som det vigtigste når han går på indkøb, så er det sandsynligvis fordi der er noget om det Graulund siger. Der er for mange undskyldninger og for lidt vindermentalitet. Og hvis det er problemet, så er det meget værre end ynglingespillere på midtbanen.
Det er derfor BSN har satset så mange penge på Kári, Luffe og Dan T. og nu mit ultimative bevis, nosserykkeren Hemmingsen (og ja, en kop kaffe om dagen er en større udskrivning når vi taler om Hemme, som vel reelt knap nok havde niveau til special olympics). Det de har til fælles er én ting: en respektløs vindermentalitet. Ulle kan også lægges til her. Og jeg tror, at man håber på Nando har lidt af det samme - måske på en mere loving måde.
Som en præcisering skal det tilføjes, at vindervilje og glidende tacklinger ikke er det samme. Fx virker Kure (og til dels Krabbe, i øvrigt) som en der fighter, men som i bund og grund ikke har den vindermentalitet der kan tage ham langt. Lidt indebrændthed skader ikke. Det er derfor sådan nogle kedelige typer som Ralf Pedersen og lignende stadig klarer sig bedre i superligaen end halvdelen af vores midterforsvar. Færre undskyldninger og mere vindermentalitet.
2 kommentarer:
Graulund virker bitter og udbrændt! Fratagelsen af anfører-bindet, og måden det skete på, har givetvis ikke været noget skoleeksempel i god mandskabspleje fra den ellers så team-building-elskende ledelse.... Men efterhånden virker "Graulund-gate" mere som selve årsagen og ikke bare et symptom på den angiveligt lidt nedtrykte stemning i truppen. Kom nu Nando!!
Den nedtrykte stemning går vist noget længere tilbage end anførerskiftet..
Jeg har ikke meget til over for Graulunds præstationer det sidste halve år, men det betyder ikke han har uret i de her udtalelser. Jeg har meget længe været cirka lige så indebrændt over den mangel på vindermentalitet der tilsyneladende har hersket på Fredensvang i mange år.
Når man hører BSNs evindelige omtale af spillerens karakter som det vigtigste når han går på indkøb, så er det sandsynligvis fordi der er noget om det Graulund siger. Der er for mange undskyldninger og for lidt vindermentalitet. Og hvis det er problemet, så er det meget værre end ynglingespillere på midtbanen.
Det er derfor BSN har satset så mange penge på Kári, Luffe og Dan T. og nu mit ultimative bevis, nosserykkeren Hemmingsen (og ja, en kop kaffe om dagen er en større udskrivning når vi taler om Hemme, som vel reelt knap nok havde niveau til special olympics). Det de har til fælles er én ting: en respektløs vindermentalitet. Ulle kan også lægges til her. Og jeg tror, at man håber på Nando har lidt af det samme - måske på en mere loving måde.
Som en præcisering skal det tilføjes, at vindervilje og glidende tacklinger ikke er det samme. Fx virker Kure (og til dels Krabbe, i øvrigt) som en der fighter, men som i bund og grund ikke har den vindermentalitet der kan tage ham langt. Lidt indebrændthed skader ikke. Det er derfor sådan nogle kedelige typer som Ralf Pedersen og lignende stadig klarer sig bedre i superligaen end halvdelen af vores midterforsvar. Færre undskyldninger og mere vindermentalitet.
Send en kommentar