onsdag den 8. oktober 2008

Der er håb!

Man går i forvejen og føler sig Tom & Jerry pådrager sig så lige et splatterknæ. Den var værre, for nok er den phillipinske landsholdsbobler efter denne signaturs bedste overbevisning endnu ikke vågnet af forrige års vinterhi, men med Karí, Benni og måske også Gjesing i bulet stand er der sgu (beklager det harske sprogbrug) lidt tyndt på midten. Kasper Povlsen kan der næppe regnes med, da han jo både går til konfirmationsforberedelse og har ondt for tænder, så Ringgaden græder for midterbanen.

Men der er håb bag tårerne, for uanset hvad der ellers sker, har vi mennesker en støtte, vi altid kan læne os op ad. Her tænkes der ikke (kun) på Ken Ragus, som ellers rocker huset i Otterup på Nordvestfyn, men på øl. Denne svalende ven, der altid står klar til at give en krammer, og som aldrig svigter dig.

Spørgsmålet, der går ud til Vesterbros Finest (og andre, der også nyder en dråbe nu og da), er: hvilken slags øl nyder du these days?

10 kommentarer:

Kalle sagde ...

Denne signatur er glad for alle slags øl. Tynde, tykke, varme og kolde.

Dog er der især to typer som på det sidste har vakt ekstra begejstring. Den tyske hvedeøl og den amerikanske Pale Ale og India Pale Ale. Dejlige bajsere, som dog nok især gør sig godt i sommervarmen.

Hvad drikker man om vinteren?

Mathias sagde ...

- Hvilken øl drak signaturen, da han layoutede artiklen?

- Hvilken øl drak signaturen. da han skrev den første uforståelige sætning.

Det er gas for fa'en, og du er ny i klassen.

Jacobsen Dark Lager er vinteragtig, mørk og lækker og blev indtaget på en nylig bowlingdate med damen. En anbefaling. Lager og bowling mmmm.. Det minder mig om, at der bør afholdes VHA Cup i den ædle "sport".

Kalle sagde ...

Bowling? Det er totalt 2002. Nææh hør nu, det der lufthockey, det er ungt og det er hip og det er imod moderne fodbold.

Jacobsens, jeg er aldrig faldet for produktet. Jeg må se at få prøvet den der DARK LAGER.

Mathias sagde ...

Jo, men er 2002 ikke også det nye 2008? Jeg spørger bare.

Lufthockey?Næ, gi' mig discgolf. Og en Høkerbajer fra Hancock.

Anonym sagde ...

Jeg synes den første sætning er noget af det tætteste Jerry nogensinde kommer på en genialitet. En vaskeægte kompliment til forfatteren herfra.

Jesper sagde ...

For dælen, Mathias - er det, hvad der sker, når man går fra at være skriverkarl til at blive radioaktiv? Indsæt et komma og byt et stort 'T' ud med et lille ditto, og så er sætningen forståelig omend lidt mindre sprød.

Nap evt. en Hoegaarden eller en half'n'half (porter og pilsner - IKKE citronvand, som enkelte farisærer dyrker) som denne signatur og hop af den der Carlsberg Lite-bølge, som tydeligvis slører dit syn.

Jesper sagde ...

Når denne lille twist nu er ryddet af vejen, vil jeg gerne bakke op om bowling som koncept. Dog ikke den gængse variant, som kendes fra bowlingcentre, da den næsten per definition giver kramper i den venstre balle. Næ - Facebook-varianten giver ikke krampe, og msn behøver ikke bevæge sig væk fra sofaen.

Mathias sagde ...

Indrømmet, jeg er megasløv og fangede den slet ikke. Jeg giver en half'n'half til bowlingtræffet.

Hvis du til gengæld lover at layoute dit lård ordentligt, aight?

Jeg er i øvrigt mindst ligeså meget skriver- som radiokarl. Tekst TV side 201 - det er mig. No shit.

Unknown sagde ...

Jeg er helt klar på en bowling udfordring, men Mathias pas nu på du ikke booster din selvtillid udi den yndefulde sport på et tyndt grundlag. Rygtet vil jo vide at du ikke var oppe imod ligemænd sidst du var på de bonede gulve.

@Kalle
Hvis du er til Indian Pale Ale, så vil jeg gerne forære den en af slagsen som min tidligere arbejdsgiver fik brygget på Bryggeri Skovlyst. Jeg er sgu ikke til det stads... altså pale ale. Øl kan jeg godt lide, men det er I næppe i tvivl om efterhånden!

Anonym sagde ...

Hvis i skal have nogle til at trække gennemsnitsalderen ned på bowlingetræffet ved i hvem i skal kontakte og hvis altså kalle mangler yderligere info om de utilpassede fra 3460;)

Simon/