tirsdag den 21. oktober 2008

Mens der er meget, der tyder på, at AGF er i gang med den mest kluntede trænerfyring i nyere tid - en trænerfyring, hvis mage ikke er set siden selvsamme klub fyrede Motormunden for et par år siden - må man glæde sig over de ting, der vitterligt er at glæde sig over.

Hvis man griber ned i posen med lykke, kan man for det første konstatere, at Anne-Grete Bjarup Riis ikke længere smider tøjet for at bevise, at - tja, bum; det ved jeg faktisk ikke. Eller rettere: Jeg kan godt huske, hvad hun sagde, men det var simpelthed for fjollet til at give mening. Desuden kan man hæfte sig ved, at hun ikke spiller i AGF.

Dernæst bør man rette en tak til storken, som vel skal have æren for, at Aalborg i sin tid blev begavet med Martin Pedersen, mens vi fik Il Lumbino.



TAK!

@Mathias: Beklager mine visuelle evner udi opsætning. Men jeg kan lissom ikke mærke de der billeder - lev med det, smukke.

9 kommentarer:

Andreas sagde ...

Det kan godt være, det er en ret kluntet fyring, der i øjeblikket er under opsejling. Men det er altså også en af de mere underholdende.

Trænerskiftet danner jo en helt ny skole indenfor den slags personaleanliggender. Først den særprægede, men dog ikke helt enestående, funktionæraftale, som nærmest blev gjort ekstra eksotisk og hemmelighedsfuld af Windfeldt og Ove P.'s udtalelser til pressen.

Så Erik Rasmussens mærkværdige udtalelse om, at han skulle være parat til at tage over i en jysk superligaklub - og en i kørselsafstand fra Herning.

Og så Ove P.'s helt egen føljeton om hvem der vidste hvad hvornår, og gætterier om hvor længe han mon fortsætter i trænersædet. Dertil kommer så Windfeldts klassiske 'ikke-udtalelser' om tilfredshed og bla bla bla.

Jeg forstår egentlig ikke rigtig den voldsomme kritik af ledelsen i sagen her. De kan meget vel have haft deres grunde til at snakke med træneremner i god tid, og desværre har flere parter i sagen så ageret meget åbenmundede på et alt for tidligt tidspunkt i forløbet. En ny træner er ikke formelt på plads, hvorfor en officiel udnævnelse stadig er en umulighed. Den er besværlig.

Og så er jeg desuden blevet ret overrasket over at se, hvor populær Ove P. er gået hen og blevet hos bl.a. MTAC-fans'ne. At de fleste hader Erik R. er ikke overraskende, men at Ove efter tre år med mildest talt svingende resultater (der så godt som aldrig nåede at svinge opad) er blevet så populær, det kommer bag på mig.

Jeg er klar til nye vinde, og jeg håber af hele hjertet på en offensiv, teknikbetonet træner med friske ideer. Og hvis historierne om Erik R.'s taktiske mangler holder stik, så giv ham dog en smart assistent.

Det er nok bare sådan Eriktionen virker...

Jesper sagde ...

Meget muligt, meget muligt. Men du forholder dig ikke til kernen i oplægget: Har Martin P. været på Anne-Grete? (indrømmet - kan ved nærmere gennemlæsning godt se, at det måske ikke står så tydeligt)

Andreas sagde ...

Tja, Jesper. Nu går du tæt på.

Men måske er det virkelig sådan, sød musik opstår. Modsætninger mødes, eller opposites attracts, som de siger i Geneve. Jeg ved det sgu ikke rigtig.

Jeg har været så oprigtig skræmt efter jeg så den alt for lange liste med alt for højtråbende damer, så jeg slet ikke har fået bidt til bolle på den post.

Jeg nåede dog lige at fundere over, hvor skrækindjagende en cocktail det egentlig er med hende den højreorienterede præstedatter med yderligtgående religiøse synspunkter.

Som en helt skør bonusinfo om Winkel Holm kan det i øvrigt nævnes, at hun i sit Trykkefrihedsselskab hænger ud med en fyr, der insisterede på at skabe et kunstværk med titlen 'I en hel uge vil jeg kun benytte Århus Kunstmuseum, når jeg skal skide'. Virkelig sære mennesker.

Kalle sagde ...

Jeg melder mig efterhånden også klar til Eriktionen. Hvis han kommer til at stå i spidsen for et specialiseret trænerteam, som det er nævnt andre steder, jamen så er det super!

Så kan vi hive nogle eks-stjerner ind som henholdsvis angrebstræner, forsvarsekspert og midtbaneafficionado. Jeg forestiller mig eksempelvis John Stampe, Stig Tøfting og Lars Lundkvist i disse forskellige roller.

Anonym sagde ...

Jeg er også mere end klar på end stenhård og frugtbar Eriktion... Syntes sgu Ove har fået en ærlig chance uden at vise noget hr. hvem-som-helst (eksempelvis Johnny Mølby?!) ikke også kunne have præsteret.
Så nye vinde og Eriktioner, jo tak !
Angående Anne-Grete uden tøj på, så vil jeg ikke engang synke ned på det uappetittelige niveau. :-(

Som Tapa siger, Få det billede væk ASAP !!
Folk har døjet med søvnløshed for mindre...

Anonym sagde ...

Jeg forestiller mig så, at en formiddagstræning kommer til at forløbe cirka sådan hér:

Errrik: Hva' så drengene, hold da kæft nogle dejlige damer hér i by'n.
Stig: Nu holder du krafteeeme kæft, Erik. Jeg er allerede godt træt af dig og det er vi mange der er.
Lars: Mumler uforståeligt mens han stiller vores hold op i en 9-0-1.
John: Sidder på en bold ovre i hjørnet af træningsbanen og undrer sig over det der nymodens kunstgræs mens han prøver at formulere en sætning til Dioh. Sandsynligvis noget i retning af: "Do you know a player called Niels Bo Daugaaard. No? Okay, but still, just do a little like him."

Sagen er den at gammelt nag til side så peger alle udtalelser i retning af at Gyllerik er et wild card som kun måske har niveauet. Det er dér det virkelige problem ligger. Jeg kan heller ikke lide Capello (den gamle fascist) men det er jo ikke sådan at man ville være ked af at få ham til Århus.
I øvrigt er 'naget' (hedder det virkelig det?) ikke særlig gammelt - det er faktisk helt friskt efter at have set vores nye træner blamere sig i en FCM-hue mens han er ved at afslutte forhandlingerne med os. Hvorfor? Måske for at narre fjenden i Ålborg..måske fordi Erik går sine egne veje..JEEESUS!

Det der plager mig allermest - skarpt forfulgt af den formodede inkompetence og BSNs manglende entusiasme - er at vores ny træner primære krav var, at han ikke ville flytte fra Herning. Gosh. Det er jo en forstad til Thyregod.

Da Kalle oprettede en afstemning tidligere på året havde jeg Erik på en sidsteplads ud af alle kandidaterne, hvor der ellers var nogle tvivlsomme typer imellem. Så er det sagt.
Hm, jeg har faktisk også tænkt en enkelt positiv tanke men det må lige vente til jeg er mere afklaret.

Anonym sagde ...

Kom lige til at tænke på en løsning. Måske man kunne have Errrik som en slags humørspreder og tovholder, mens man så kan benytte et rotationssystem på hjælpetrænerposterne. Forstået sådan, at den på det givne tidspunkt langtidsskadede spiller fra den kæde står for specialtræningen.

Fx tror jeg Thomassen og Persson ved mere om offsidefælder og den slags komplekse fænomener end life coachen fra Herning.

Det der med opposites attract er i øvrigt slet ikke dumt. Det er vel også derfor, at man nogle gange er tiltrukket af den lidt tørre men fagligt kompetente træner fremfor Erik Six-Pack som snakker længe om offensiv fodbold og godt kan lide at hygge sig og hamre bajere. Ikke ulig os andre.

Nu skal jeg koncentrere mig om Barcelonas fodboldkunst og Basels fænomenale hjemmepublikum der nede 0-5 har gang i et rigtigt feel-good nummer og olé-råb. Det er noget man kan forstå som århusianer.

Anonym sagde ...

tjaaa....

Ved godt at Gyllerik virker noget loose, men på den anden side så fik han resultater i gylletanken (selvfølgelig med væsentlig bedre spillermateriale, og posen fuld af uslebne diamanter af egen avl).
Men han skulle dog jonglere med "fodboldintelligente" spillere såsom "Thyge", som jeg personligt tror hamrer en seriøs ramme bajere (indianer-style), for ikke at sige amf, speed, og viagra, når det først går løs i de sene nattetimer på Crazy Daisy i Herning!!
Så det fordrer i det mindste tvivlen om hæderlig mandskabsbehandling .
Hehe ... Kom lige i tanke om at det sgu nok må have været "Thyge" der, høj på den føromtalte tof-coctail, fornikerede med Gylleriks bedre halvdel... Så den med mandskabsbehandling trækker jeg lige tilbage igen... BIG TIME :-)

Så er der vist ikke andet tilbage at synge den gode gamle GF-evergreen:

"Struck, Struck,Struck, Struck, Struck, Struck, Struck, Struck,Struck, Struck" !! :-)

Anonym sagde ...

Martin Pedersen går eftersigende under kælenavnet "Martin Gris" på AaBs træningsbaner. Kombineret i en sætning med kælenavnene "Augo" og "Ene", giver det et herligt billede på en vaskeægte provinsklub.

Hør det for det indre øre sagt med Kuhns stemme og smag på det: "Jeg vil i dag fremhæve spillere som både Augo, Ene og Martin Gris". Det er kræs.