tirsdag den 2. marts 2010

Signalforvirring pt. 1

Jeg er forvirret og en anelse vred. Jeg voksede op med det som unge mennesker kalder indie. Det vil sige, Happy Mondays, Janes Addiction, The Smiths, Pavement, Blur, Swervedriver, Melody Maker, al den jazz. Det var noget med at stå nede på Musikcafeen og svinge med hennahåret i en Sonic Youth t-shirt, efter gentagne Århus sæt på City Bar (RIP).

Og tingene udvikler sig da. Jeg udviklede mig. Men alligevel der er det som at denne reklame for Vegas nye folkelige indie natklub skurer. Det ligner helt ærligt mere en aften på Park, end et sted hvor man kan stå i en lidt for stor t-shirt og spille følsom med the ladiez, mens man mumler med på den der "16, clumsy and shy".

Jeg er for gammel til den her slags, som vel snarere er en slags reklame, lavet med moderne fodbold in mente. Ikke i mit navn yuppier, ikke i mit navn. La lucha continuarle...kom så allesammen..."UN PUEBLO UNIDO..JAMON SERANO SENSIDO!"

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Du har så evigt ret! Nutidens oprør, alternativ og modkultur kommer reelt fra poppens (og måske til dels hip hoppens) verden. Indie døde med club drive!

Kalle sagde ...

Så sandt, så sandt. Club Drive...hvor mange gange har man ikke, etc.

Mathias sagde ...

Fesent, tænker jeg. Om reklamen altså. Er det i øvrigt en AGF-supporter, der gemmer sig på credits?

Thomas Løvetæmmer sagde ...

Hvem i credits tænker du på? Tror der kan gemme sig et par stykker faktisk.

Uanset hvad så tror jeg hellere, man skulle gå ned og stille sig i kø hos den lokale plade-pusher efter "Amsterdam Throwdown King Street Showdown"

http://nsrcdreviews.blogspot.com/2010/03/solex-vs-cristina-martinez-and-jon.html

(kunne desværre ikke finde en lydbid, men den ligger på spotify)