torsdag den 10. marts 2011

Tillykke til os!

Et jubilæum har fået lov til at passere i al ubemærkethed. Men nu går den ikke længere.

For en uge siden blev indlæg nummer 1000 postet på nærværende blog, og i den mellemliggende uge har vi ventet på lykønskningerne. De lader til at vente på sig, men der har nok været så meget andet, tænker vi.  Det er næppe ond vilje.

Nå, men her i indlæg 1001 kan vi da godt træde lidt mere vande oven på en vinterpause, der har føltes, som det den er: ornli' lang.

Vi kan konstatere, at Hjalte er ude indtil sommer, at VHA's egen flammehavsfrisure af en venstreback nok skal få spilletid i foråret, at forventningerne til Mr. Putros-Putros-Ghali er enorme, og at Graulund nok snart smider ninja-huen til fordel for en ny Ed Hardy-bandana.

Lad os også få med, at  vi nu også har skrevet reserveholds-, U-19 og U-17-kampe på Øen ind i programmet i højre side. Service-minded, vi er. Og at vi ses på Skipper fredag aften - kickoff 18.45.

Som Dante svarer i et interview med Moderskibet:

Næste fredag går det løs. Hvorfor skal aarhusianerne vælge AGF i NRGi Park fremfor X Factor i tv?
DT: Haha, det skal de selvfølgelig, fordi Martin Jørgensen har meget mere X Factor end Babou.

Skarpt, siger vi. Skarpt. True dat.

9 kommentarer:

Plovmanden sagde ...

Jeg hælder til, at Babou og Danilo er én og samme person. Meget kunne tyde på det.

Stone Cold sagde ...

Det bliver nu godt, når bolden triller igen - i den rigtige division. Den dér mærkelige invitations-mickey-mouse-liga, nogen kalder den "superligaen", kan jeg ikke tage alvorligt.
Og helt vildt tillykke med jubilæet, jeg er frygteligt flov over, at jeg ikke har sagt det noget før. Uvidenhed er ingen undskyldning.

Peder Vendelbo Mikkelsen sagde ...

Jeg er skuffet over det manglende tip med sixpensen til Leo som er blevet 85 år gammel, skuffet.

Jeg følger mit hjerte.

Don Tapa sagde ...

Mabrouk habibis.

Den der dobbelt-whammy ude mod Lyngby early June, ligger den ikke lige til hoejrebenet?

Sidst vi var derude til ungdomsbold var jo en sand stjerneparade af Sanel, Vicko Palsson, Jackson, Gytkjaer og Lyngbys fjollede traener med fynsk accent.

Der var endda ogsaa uddeling af en dansk landsholdstroeje.

Søren HC sagde ...

Giver bloggen så kage eller...?

Mathias sagde ...

Hvis du køber, ja.

Søren HC sagde ...

Ok, tak for det. Den borgmesterstang smagte af mere...

Anonym sagde ...

Tak for en go' blog! Gir' I pølser og fadbamser ligesom Jacob Haugaard eller noget i den retning? :-)

jens sagde ...

Tak for én øl. Den var godt nok go.