tirsdag den 17. januar 2012

Aflysning - ingen angriber!

Loppen gør ikke, og Morten Nordstrand skal hjem til en retrætestilling i FC Nordsjælland.

Med andre ord: Brian Steen har afblæst transfervinduet, for sort sprittusch over de to største ønsker, kan han lige så godt lade millionerne stå og trække renter indtil sommerens fuldblodssatning - og så finde de _helt_ rigtige spillere til de kommende CL/EC-kampe.

Vi kan ikke tolke det anderledes, når han samtidig sender PG i byen for at fortælle Tipsbladet, at han - altså Peter, ikke Kniven - bliver klar til medaljekampene i maj.

- Passionen og glæden ved at spille fodbold er stadig så stor hos mig, at jeg ikke bare kan acceptere først at være tilbage i juli. Jeg er længere fremme i min genoptræning end hvad alle eksperter havde forudsagt, og jeg satser meget på at spille igen inden sommerferien, siger han.

Det er Peters egen idé, at det er sådan, det går - har han bestemt.

- Lægen i AGF er noget påpasselige med at udtale sig om mit comeback og ser det som en realistisk plan, at jeg kan være klar til 1. juli og dermed starte op helt på lige fod med de andre til en ny sæson. En løsning, som klubben vil være godt tilfredse med, men det er sgu bare ikke godt nok for mig.

Eller godt nok til VHA.

Så velkommen tilbage til PG, der jo dermed også kommer til at opfylde Peterstrojkaens ønske om en Peter Graulund-agtig angriber. Fås det bedre end The Real McCoy? Næppe.

Samtidig er han jo - ligesom en skadet Devdariani var det i sidste vindue (og i dette, men det snakker vi ikke om) - at betragte som en uventet erstatning, når han kommer tilbage. Det er også det, Kniven kommer til at sige i slutningen af januar. Vi ved det.

Det er win win x 2. Altså win win win win.

Ingen kommentarer: