torsdag den 29. marts 2012

Feberdrømme på stenbroen

Sidste år på den her tid lå vi og rodede rundt i en sekundaliga, og endnu et dundrende underskud var under produktion til den kommende regnskabsaflæggelse. Alt var stort set ved det gamle. Det er det ikke længere.

I skrivende stund ligger vi på en plads i ligaen, der er lig med europæiske kampe efter sommerpausen. Og det kunne jo være nok til at sende enhver rask AGF'er på en hårdkogt omgang dagdrømmeri om store EL-brag, kæmpe transfers osv. Og sådan troede jeg også, det forholdt sig for mig selv.

Men ikke nok med, at jeg i løbet af dagen skal tøjle mine tendenser til at flyde væk i dagdrømmeri, så er jeg også begyndt at opleve nogle voldsomme drømme om natten. Tag nu bare natten til i dag. Jeg husker det helt tydeligt, næsten URL for URL. Jeg drømte, at jeg surfede rundt på nettet efter GF-news, da jeg én efter én stødte på obskure artikler som AGF: Vi vil i EuropaAGF-træner: Vi skal være en magtfaktor, og endda AGF vil have Leon hjem.

 Jeg ville ønske jeg kunne vende tilbage til helt almindelige stress-drømme om arbejde, spøgelser under sengen eller voldsomme trafikulykker. Det andet der, det kan jeg ikke styre. Jeg vågner badet i sved og champagne, og aner ikke hvordan jeg skal vende tilbage til den grå hverdag, efter at have oplevet de her urealistiske begivenheder natten igennem.  

4 kommentarer:

GF Karma sagde ...

Urealistiske? Jæ forstår æ'!

Anonym sagde ...

Har dine drømme også omfattet rekordhurtigt comeback af selveste Graulund (du ved ham som Trols Becks kone skal lave en statue af til permanent opstilling på Stadion Allé)?

Mathias sagde ...

Hvad fortæller drømmene dig her dagen derpå?

Søren HC sagde ...

De handler vel om ringriderpølser - altså drømmene...