tirsdag den 2. oktober 2007

Vesterbro evaluerer også



Graulund gør det, OP gør det, Per Bjerregaard gør det sjældent og nu hopper Vesterbro med på trenden som ruller ind over den danske fodboldscene - den velkendte 5-10 kamps evaluering. Selvom det nu eftersigende er 11 kampe vi er oppe på, så lad os da kigge på de kolde facts:

2. sejre 2.krydser og 7. nederlag. Vi har scoret 6 berusende mål og ladet 15 nedturs mål gå ind og ligger på en 10. plads, et enkelt point over Krise-BIF.

Er det bare mig eller er det svært for alvor at lade sig begejstre af vores comeback sæson? Der har til tider været ok fodbold, der har været helt forfærdelig fodbold og så har der været chokerende få mål. Jeg ser et par enkelte problemer med vores spil indtil videre:

* Forsvaret skriger stadig på en styrmand. Hvordan Brian Steen kunne udse sig Kim Madsen til at indtage denne rolle må stå som et af vor tids større mysterier. Den røde baron er en helt udemærket fodboldspiller, men forsvarsstyrmand? Ergo står vi stadig med det problem som vores forsvar har haft siden man lod Mads Rieper gå ( sådan cirka ). Der er ingen der leder verbalt. Måske det hjælper når Luffe kommer tilbage.

* Vores midtbane har problemer. Lucena og Karí har været rigtigt gode, men Lyngby kampen viste, at så snart at man lukker vores centrale midtbane ned med en ekstra mand på Kari eller Lucena, så trækker begge sig for langt tilbage på banen for at hente bolden og så er der endda meget langt op til Graulund og Dioh. Det bliver spændende at se om Jens Gjesing kan bidrage med noget overraskende i kampen mod Aab. Et bud kunne være at der fra den centrale midtbane blev forsøgt at blive spillet lidt hurtigere ud på kanterne fremfor at forsøge at løbe den frem.

* Graulund benægter det, men mange har kunnet se det: der mangler selvtillid hos manden vi sætter vores lid til at føre holdet. Det er naturligvis problematisk. Det er klart at det hele kan vende når og hvis han får hul på bylden. Lad os se! Dioh skal nok få scoret mål, han er en dygtig spiller, men lad os være ærlige: det forsvarsspil han stod overfor, eksemplificeret ved Issah Ahmeds afslappede opdækningsstil, var katastrofalt og i fremtiden vil han få det sværere, hvilket han også tilkendegav efter kampen mod FCM.

På Vesterbro kaster vi dog ikke håndklædet i ringen. Med pre-match svin i maven kan det ikke gå galt, i hørte det her (næsten) først: vi slår Aab!

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

http://jp.dk/indland/aar/agf/article1113248.ece

Denne signatur siger: gi' dog manden den sofa! Enhver der har været vidne til Dembélés sovekammerøjne kan regne ud, at manden har seriøst brug for noget søvn!! Det er en overrumplende forklaring der kommer i JP, men ikke desto mindre giver det søvnige uddtryk bedre mening nu.

Kalle sagde ...

Spøjs artikel. Der var ikke meget nyt der.

Gad vide om Dembele er der til foråret også og om det med det in mente ikke er for tidligt at købe ny sofa.

Mathias sagde ...

Hørt. Lad ham nu sove i, skal vi sige et halvt års tid, og så se hvad der sker, når han kommer ud af sit dvale til et spirende dansk forår.

Har han sat en fod rigtigt apropos evaluering?

I de glemt, jeg har set ham må svaret være nøøøø... (og så er det frem med "han har ikke fået chancen", "ny mand i klubben", "andet sprog" etc.).

Til gengæld har han et garn som denne signatur her fra krydset af Istedgade og 1657 i dén grad misunder. Kunne jeg dog bare være Démbelé for en dag.

Mathias sagde ...

Glemt skal betyde glimt ovenover. Men i konteksten giver det nu alligevel en form for mening. Glemt, altså.

Kalle sagde ...

Jeg har ikke set ham selv, men enkelte brugere på MTAC hævder at han er en lejesvend som hæver penge.

Han skal jo også være væsentligt bedre end vores teen lokum - Morten Beck Andersen - før vi forlænger.