lørdag den 31. maj 2008

Fjollesæson: Din transfer top 3

Selv om vi med al kraft forsøger at holde transfergryden i kog, så må vi indse, at der stadig er meget stille ved den kasse, hvor Brian Steens indkøbsvogn skulle have stået. Men så kan man jo fordrive tiden med endnu flere drømmerier om det perfekte transfervindue.

Så i stedet for at hænge sig alt for meget i realisme, kroner og øre, så opfordrer Vesterbro Hardcore AGF dig hermed til at byde ind med din helt egen top 3 over ønsketransfers i vinduet her. Min egen liste ser (lige i dag) sådan her ud:

1. Jan Kristiansen: En såkaldt 'universalspiller' der kan dække flere af de pladser, hvor vi er tyndest besat. Ville formentlig blive hentet til venstrekanten, men han kunne også være tiltænkt en af backpladserne, hvor hans chancer for flere fremtidige landskampe er størst. Jeg regner det i øvrigt ikke for særlig usandsynligt, at han snart bliver præsenteret på Stadion Alle.

2. Johan Oremo: Et af Stiftens mange interessante bud på en kommende angriber. Jeg mener helt afgjort, klubben skal gå efter en ung angriber, der ikke fra dag 1 forlanger at overtage pladsen fra hverken Dioh eller Graulund. Han er allerede inde omkring det svenske landshold, og det er i det niveau, vi skal købe ind - også selvom han kunne gå hen og blive 3. angriber.

3. Espen Ruud: Det lugter lidt af, at han kunne være en fremtidens højre back i hvidt. Dog afhænger hans potentielle skifte til Århus meget af, om Jan Kristiansen kunne være Den Udvalgte til netop den plads. Ruud er, åbenbart, en offensiv back med en lovende fremtid. Jeg er lun på ham.

Men hvordan ser din aktuelle top 3 ud?

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

1: Tobias Grahn (yes, I said it!) - bedre spiller har der ikke været i Århus i 10 år. Alternativt Tidiane Sane, og hvis ingen af dem er realistiske så træder ønske nr. 4 i kraft i stedet.

2: Espen Ruud. Gode rapporter fra Norge.

3: Jan K. Vil egentlig helst Krohn-Dehli, men vi har ikke råd til for mange skader. Desuden siger alle de offensive 4-3-3-fløje, at de mister lysten til at spille fløj i systemslaven OP's 4-4-2-regime.

4: Slavkovski. Vi har brug for spillere der kan noget på egen hånd, for Oves spillestil skaber i sig selv ingen kreativitet.

Andreas sagde ...

Hvis man nu skulle tro nogle af de seneste rygter på mehralseinverein.jetzt, så kunne sommerens transferaktiviteter - samlet i en pakke - komme til at se nogenlunde sådan ud:

Ud ryger:
Jens Gjesing
Emil Lyng
Jeremiah White/Alex Valencia

Ind kommer:
Jan Kristiansen
Kim Christensen
Hjalte Bo Nørregaard
Dan Thomassen

Hvis det gik hen og blev resultatet af Brian Steens anstrengelser, så ville jeg stå med ikke bare håret i postkassen men også seriøse bekymringer for den kommende sæson.

Derfor vælger jeg at slå koldt vand i blodet, og satse på at flere rygtesmede er helt galt afmarcheret. Jan Kristiansen ville være en glimrende forstærkning, men de øvrige ville i mine øjne være gennemsnitlige indkøb uden hverken garantimærker, videresalgsmuligheder eller underholdningsværdi.

Tak. Men nej tak, mtac.

Kalle sagde ...

Sjovt, jeg synes alle 4 ligner absolut solide indkøb, med evt. undtagelse af Hjalte Bo Pikhår. Dog er det alle potentielle ligalandsholdsudtagelser, og med det nuværende landshold in mente, eventuelt kommende A-Landsholdsspillere.

Andreas sagde ...

Så kom sommerpakken pludselig til at se lidt mere indbydende ud! Nando Rafael i stedet for Kim Christensen...

Nu mangler vi bare Jan Kristiansen og en forsvarsspiller, og så skulle vi være klar til træningsstart d. 23.6. Jeg frygter dog et køb til midterforsvaret, hvor der kan blive voldsomt overbefolket.

Hvad ville der være galt med en højre back?

Andreas sagde ...

Hvem er mon den forsvarsspiller, der også skulle kunne spille back, som Stiften refererer til? Er det Thomassen?

Og insisterer Brian Steen og Ove på, at vi også skal have en central midtbanemand til at presse den islandsk/fillipinske midterakse?

Der er skam stadig nogle meget spændende udeståender i vinduet...