torsdag den 24. juni 2010

Staff's snarlige exit...

Staffs agent har været ude og pimpe den 1.60 meter høje målmandstrold på det slumrende danske transfermarked. Kun iført et par af de der skinnende lakgamacher, neonpumps, lang hvid t-shirt og med et ordentligt funky silkebånd, blev han trukket ved bidslet hele vejen op til den stald der i daglig tale kaldes Essex Park.

Og til trods for at hans allerbedste ven, pruttepuden fra Vorup, Søren Pedersen slår sine folder i det kronjydske, jamen, så ville de sgutte ha ham! Står det virkelig så galt til? Er han ikke den fantastiske leder af mænd og menneskelige mur, som vi AGF fans har gjort ham til? Der er snak om at det er lønposen der er for tung for hestepigerne, men jeg sporer ugler i mosen.

Kære Staff, det er tid til at indse det...du er simpelthen ikke Superliga materiale. Og kom så ud af det bur og ud af min klub. Regionalligaen syd for grænsen venter spændt på din ankomst.

5 kommentarer:

Søren G sagde ...

Han kommer hvert fald ikke på mit 1. div-drømmehold. Der hælder jeg nok mere til Jonas Jensen fra FC Fyn. På bænken skal jeg KLART ha' gode gamle Bo 'Har et Neg som Hår' Henriksen. Spår Hvepsene en flot sæson lige over stregen...

Kalle sagde ...

Uha ja. Bomber Bo. Med en fortid i Darlington eller Kidderminster eller hvor han nu slog sine folder.

Hvor spiller man mon Faxe Kondi Liga Manager? Er der ikke en sej nørd som kan sætte det op?

Anonym sagde ...

meget præcist indlæg! :-)

Jake-8900 sagde ...

Måske han er go' nok til Vorup FB (udtales Våååp ÆæææfBeeee)??!

De mangler altid en der står helt stille inde på stregen ;-)

Kalle sagde ...

Det er jo også Søren P's hjemby. Vistnok.