torsdag den 10. juni 2010

Træneremner wtf?!

Timingen er perfekt. For mens alle andre kigger VM, så sidder Vesterbros bedste, med hvase penne og spidser og spidser. For vi er forrest i klassen eller det troede vi, mens vi grublede og korrekturlæste vores vinklede indslag om træneremner til den kommende, meget spændende, sæson.

Engang imellem, især i agurketider, så tænker to redaktioner samme tanke og det er hvad der er sket i tilfældet træneremner, fremtid og AGF. For ovre hos AGFFAN har man skriblet en masse ting ned om et kommende trænernavn i klubben. Og når man står i en situation, hvor man kan beskyldes for plagiat, jamen så kaster man håndklædet. Også selv om vores artikel havde et uhyrligt højt LIX-tal til sammenligning med AGFFAN's artikel.

Derovre er brugerne ikke til lottokuponer som Sørensen og blide Kent, nej derovre er man mere til lottokuponer ved navn Michael og Carsten. Altså Schönberg og Broe, som hver især havde problemer med at holde deres respektive hold i Superligaen og i Broe's tilfælde med at gå klædt i Tøj og Sko's kiksede 1995 kollektion. Altså ikke problemer med at gå i det, snarere var problemet at....ahhh...i forstår...

Og der er forskellen på AGFFAN og VHA, vi vil læggis læggis symbiose med Damernes Magasin, Peter Sørensen og skinny latte, mens de vil ha noget andet derovre. Sådan er verden så multifaceteret.

4 kommentarer:

Søren sagde ...

Jovist, denne klumme er blot en omtale af en VHA artikel om træner emner og scorer vel derfor et lavt LIX på 38 (Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter)

Artiklen på AGFFAN rammer LIX 49! (Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser)

Selv med forsøget på at rette fadæsen op med ordet 'multifaceteret' til sidst tabes denne kamp i læsbarhed, målet må være LIX >55 (Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster)nu må der strammes op på stenbroen og i forsvaret!

Kalle sagde ...

Søren, jeg må bøje mig for statistiken. Vi retter ind og op!

Søren Frederiksen sagde ...

Kalle, hvad var konklusionen på jeres analyse?

Søren Frederiksen sagde ...

Desuden, så kan i beregne lixtal her i fremtiden - hvis i nu overvejer at tjekke påstande inden de publiceres ;o)

http://www.nielsgamborg.dk/indhold/lixberegner.htm

God sommer - håber på mange indlæg, da det altid er en fornøjelse at læse Jeres blog.