mandag den 8. november 2010

Georgisk guld og trusler fra Tbiblisi..

Island og Georgien er tilsyneladende de steder vi støvsuger for nyt talent i disse tider. Det er nok ikke helt dumt, det er samme strategi jeg ofte kører i Championship Manager. De er knaldbillige, men får let hjemve, den slags.

Ikke nok med at vi pt. har besøg af vulkanøens Maradona, nu har vi også fået 4 ungdomsspillere på prøve fra den kaukasiske guldgrubbe. Bravo, bliver de bare halvt så gode som Davit Demba Arne, så har vi en vinder eller 4.

Og nu hvor vi er ved Georgien og talenter, så lad mig lige smide min egen anbefaling i ringen. Nede i FC Zestaponi løber nemlig en lille uslebet diamant rundt ved navn Rati Tsinamdzgvrishvili. Og smag lige på den, det smager af syge chants og mange mål hva?

Og stik mig så det job som HEADSCOUT for Kaukasusregionen, jeg har sgu fortjent det.

1 kommentar:

Jesper sagde ...

Det smager nemlig SÅ meget af syge chants og mange mål, at denne signatur næsten får halsbrand.

Er jeg den eneste, som bliver lettere opstemt af at erfare, at hans onkel er bryder? Taler vi en slavisk Håvard Flo in spe?

Uhh - jeg går lige ud og henter en nisseøl.