Den kommende uge på VHA

Udover Irma City og grønthandlerne på den berygtede gade, så er der få, der knokler så hårdt i påsken som holdet bag bloggen her. Ja, nu må mmmmmtac.nu da snart begynde at mærke den hede ånde.

Nå, i den kommende uge kan du se frem til:

* Interview med Jeremiah White. Om hvad, skal vi lige have fundet ud af.

* Forklaringen på, hvorfor Esset hedder Esset - og hvordan WeeMan kom til verden.

* En madopskrift med asparges.

Du ved, hvor du får det. Lige her på 1650'ernes yndlingslegeplads. Nemlig. Yeah.

Er jeg i øvrigt den eneste, der godt kan li' sherry?

Kongen Vender (forhåbentlig snart) Tilbage

Her følger sidste del i trilogien om Olof.

Nedenstående tager udgangspunkt i den snak, som denne signatur fik med Luffe umiddelbart efter 'Knæskaden Part I' (også kendt som 'Den Knapt Så Alvorlige'.)

Velkommen til det, der på moderne dansk hedder en Q&A.


Det store pres - og den svenske rolighed

Hvad mener du selv, du skal bidrage med til holdet?

”Brian (Berti, red.) har fortalt, at jeg er førstevalg i forsvaret, og jeg har en rutine, der bliver vigtig for holdet. Jeg kommer med noget svensk rolighed, og det bliver min opgave at sørge for, at vi holder nullet. Man kan blive så frustreret, når man har så meget overtag i spillet og så alligevel ikke får point.

Og så er jeg også tiltænkt en rolle som en slags hjælper for de unge. Især Lumb og Krabbe. Nu er det jo nok mest Krabbe, fordi Lumb er rykket frem på midtbanen, og jeg har fået Foldgast ned i forsvaret, men han (Krabbe, red.) er et fantastisk talent, som jeg skal støtte op om, så han kan præstere endnu bedre.”

Hvad bliver de største udfordringer?

"Det bliver at føre AGF videre, for klubben har været helt nede på bunden og vende. Der har været mange problemer, mange spillere, mange trænere og mange direktører, men nu har Brian og Lars Windfeld fået det på rette vej, og vi skal så føre deres arbejde videre. Sådan var det også i Malmø - der var vi også nede og vende. Det er vigtigt at få renset ud og så bygge op fra begyndelsen."

Og udfordringerne på banen?

"Vi skal fortsætte stilen og holde samme fokus som i træningskampene. Blive ved med at være så disciplinerede i defensiven. Vi ved jo, at man ser os som de store favoritter, og det bliver udfordringen: At spille god fodbold under et stort pres. Men altså... det er en del af arbejdet, og det bliver jeg og resten af holdet nødt til at kunne klare," fortæller Luffe og tilføjer, at får vi 9 point i de første tre kampe har vi hentet ind på de øvrige konkurrenter.

Olof Persson - nu med motto

Hvad glæder du dig mest til?

"Bare at komme i gang. Nu har vi ventet så længe, så jeg ser frem til endelig at spille på NRGi Arena. Jeg har hørt meget godt om fansene og den stemning der er der."

Hvad glæder du dig mindst til?

"Ikke noget. Der er faktisk ikke noget, jeg 'glæder mig mindst' til. Jeg har altid en positiv tilgang til tingene og et motto, der hedder: 'Jeg skal kun tænke på de ting, jeg kan ændre på. De ting, jeg kan påvirke.' Alt andet skal jeg ikke bekymre mig om, for jeg kan alligevel ikke lave om på det."

Men selvom du har den her positive tilgang, har du så ikke gjort dig nogle tanker omkring risikoen for, at vi ikke rykker op?

"Nej. Det tænker vi ikke på. Og jeg vil også gerne mane de rygter til jorden, der siger, at jeg har en klausul i tilfælde af, at vi ikke rykker op. Hvis jeg havde sådan en kontrakt, ville jeg slet ikke spille. Sådan noget ville jeg aldrig skrive under på."


Luffes poesibog

Efter dén klare melding til lidt poesibog, som også runder denne omgangs udfritning af Luffe af:

Favoritklub (og du må ikke sige Malmø FF eller AGF)?:

"Jeg holder med Newcastle, som jeg synes er en "massiv klub". De har også et fantastisk stadion. Jeg har fulgt dem siden midten af 90'erne, hvor stjernerne var Les Ferdinand, Alan Shearer og Asprilla. Jeg ser dem i fjernsynet, når jeg kan komme til det."

Favoritspiller (og du må ikke sige Esset):

"Paolo Maldini. Han har været en så god spiller i så mange år, og så er han selvfølgelig interessant, fordi han spiller den samme plads som mig selv. Han er god til at analysere spillet og så gøre det rigtige. Når jeg ser ham spille, prøver jeg at lure lidt tricks af fra ham."

Keep on rockin' Oluf!

Der er allerede skrevet, det meste af det, der skal skrives om Olufs meget lidt morsomme knæskade, som nu måske holder ham ude i det meste af forårets oprykningskamp. Det eneste der ikke måtte ske, er sket.

Jeg havde glædet mig til at se Luffe råbe holdet op, dirigere medspillerne - og indtage Århus' mest betydningsfulde kvadratmeter: græsplænen indenfor de røde mure for enden af Stadion Alle. Men nu bliver det en søndag på det kommunale uden hovedpersonen. Uden den styrmand som de næste mange års AGF-hold skal bygges op omkring.

Jeg frygter for konsekvenserne, men jeg stoler på, at drengene nok skal komme sig over chokket, og at vi om halvanden uge har ni points mere end i dag. Det kan blive en famlende start, men nu skal Kari smøre anorakærmerne op og finde lidt ekstra knofedt frem fra garderobeskabet under Søjlehallen.

Keep on rockin', Oluf. Jeg glæder mig til at se dig, når knæet er blevet lidt mindre, og oprykningen er kommet lidt tættere på. Øv dig lidt på saxen i stedet - du får stadig brug for den!

Olof Rocks!

Han sang da Malmö blev mestre i 2004, og han har lovet at gøre det igen, når (ikke hvis) AGF rykker op til sommer. Efter en sikker sejr over HIK i sæsonens sidste kamp, vil et proppet Communale kunne nyde Olofs røst, når han gjalder løs, for det er det han kan. Gjalde. Bevidnet med det videoklip, du finder andetsteds på bloggen.

Udover at synge har Luffe i en fjern fortid også spillet saxofon, og bliver det aktuelt igen, kan han sikkert godt presses til et enkelt trut eller to. ”Det er ligesom med at cykle. Når man først har lært det, glemmer man det ikke igen,” som han konstaterer.

Ellers er Oluf mest for at lade andre dele ud af deres musikalske evner, og hvad er det så vores nye hardhitter ’gillar’?:

”Jeg er mest til rock, og det må gerne være lidt hårdt. Mit absolutte favoritband er Live, hvis plader alle sammen er rigtige gode. Faktisk har jeg også set dem i Store VEGA,” beretter han. Tænk sig, Oluf har betrådt det samme gulv, som så mange andre i 1650’erne har gjort det gennem tiden.

Live, Esset og en australier med stort hår

Med en kræsen anmeldermine tilføjer Oluf om Live, at de ”har udviklet sig meget siden gennembrudspladen Throwing Copper”, og selvom han ikke er meget for at fremhæve nogle frem for andre, vil han dog hårdt presset gerne indrømme, at ’The Dolphins Cry’ fra The Distance To Here pladen er en favorit. Du kan se og høre den her:



Og så var der som lovet tidligere jo noget med en tur på Train sammen med Esset. Hvor ondsindede rygter har hævdet, at det sikkert var for at få sig et slaw humle, kan vi her berolige med, at besøget havde til formål at udvide Olofs musikalske horisont. Jimmy havde nemlig inviteret ham med til koncert med australske Wolfmother, der som musikinteresserede vil vide det, lyder en hel del som Led Zeppelin og andet fra samme skuffe.

”Det var en rigtig fed koncert, selvom jeg overhovedet ikke kendte dem i forvejen,” fortæller Olof, der med inddragelsen af Esset i snakken afslører, at der gemmer sig rigtig meget musik i den harmoniske trup.

Pleidrup er til svensk

Og der er mere, hvor det kommer fra. For selvom store dele af holdet er til hip hop og rap (se f.eks. tidligere artikel om Niels Kristensen), er der dog undtagelser: ”Jeg er også ret vild med Kent, så længe de synger på svensk. Deres forsøg på at indspille nogle af sangene på engelske bryder jeg mig ikke så meget om,” siger Luffe og tilføjer, at han faktisk har set Kent live 11 gange.

Og at han skam ikke er den eneste i truppen, der står tilbage med kærlighed til de svenske musikanter: ”Nej, Lars Pleidrup er skam også ret begejstret for dem, og jeg tror også Kári kan lide dem. Han er ellers mest til indierock”, afslører forsvarskrumtappen og bekræfter vores bedste anelser.

Olofs Malmø - eksklusivt for VHA

Som første del af en tretrins-raket med fokus på Luffe, bringer vi her vores yndlings svenskers tips og tricks til byen, der ligger lige derovre på den anden side. Den by han kender så godt og i øvrigt sammenligner med Århus. Det er positivt ment. Nå, hvad skal vi så se?

Oplevelse:

”Jeg synes Malmø – som den ligger der direkte ud til vandet – er en smuk by,” fortæller Olof og anbefaler som det første Kallbadhuset. Med udsigt til Øresund indbyder det mere end 100 år gamle badehus ved Ribersborg strand (også kendt som Malmös Copacabana) til vandpjask, men også mere eftertænksomme øjeblikke:

”Når man har lyst til bare at være alene og tænke i fred og ro, er det et fantastisk sted. Så kan jeg sidde der og kigge… og ikke andet. I klart vejr kan man se hele Øresund og til København,” lyder det begejstret på klingende skånsk i den anden ende af røret om badehuset, der hermed er givet videre som sommerbadetip til Speedo-flashere og andre badejern.
I samme åndedrag afslører vores guide, at han gerne frekventerer den tilhørende café, som skulle være en udmærket en af slagsen.

Mad:

Fra strand til by - og et måltid mad. Og selvom Olof generelt er madglad og ikke sværger til noget bestemt køkken, vil han dog gerne give ekstra varme anbefalinger til et hyggeligt sted i Grynbodgatan: ”Skal man ud og spise, SKAL man tage på Lemongrass. Det er en asiatisk restaurant, som er virkelig god,” forklarer Luffe og fremhæver – udover maden – stedets service, der får prædikatet ”super!”. Intet mindre. Restauranten er især populær hos malmøske feinschmeckere i alderen 25-35 år – og altså også hos svenske fodbold-darlings bosat i Århus.
Ellers går anbefalingerne på stort set samtlige steder på Lilla Torget.

Shopping:

Når de korte ben skal være lange, tager Olof i Stuk Manufaktur i Södergatan. ”Der er rigtig mange gode butikker i centrum af Malmø, men skal jeg have mig et par jeans, køber jeg dem som regel i Stuk. De har et rigtig godt udvalg,” fortæller Luffe om sit sidste tip til Malmø. Stuk forhandler eget og andres mærker, bl.a Merde! og Dunderdon.

Links til Olofs Malmø:

Kallbadhuset og Ribersborg Strand: http://www.ribban.com
Lemongrass: http://www.lemongrass.se

Næste gang: Olof og musik. Find blandt andet ud af, hvad Luffe hører i privaten, hvad han har til fælles med Lars Pleidrup - og hvorfor han har været på Train med Jimmy Høyer.

Olof - verdens rareste mand

Overskriften lyver ikke. Han har lige været i røret denne dybt sympatiske svensker, der skal være med til at gøre drømmen til virkelighed.

I den halve times audiens blev det til en snak om Malmö, musik og også lidt fodbold. I de kommende dage vil der drypvis blive lækket godbidder fra snakken med Luffe.

Glæder du dig? Selvfølgelig...

ForeverAGF er død, ForeverAGF længe leve!

Den er god nok. Natten til lørdag skifter siden vi alle elsker at drille og bagtale, men i al hemmelighed holder tæt til vores kollektive hjerter, store flyttedag. Den kommer til at hedde noget nyt og spændende (for at tækkes sponsors, hvem sagde at moderne fodbold var døende?)og siden får et tiltrængt grafisk ansigtsløft.

Vi holder os dog ikke for gode til allerede nu at forsøge at gætte præcis hvad det nye ForeverAGF kommer til at hedde. Her er mine, indrømmet, meget uautoriserede bud:

- www.bwinbetalerbjørnpedersenduesburgerepåjoye.dk
- www.bwinbetting.dk/aarhus

Jeg savner forresten de der træningsrapporter fra BPD's hånd. Bjørn, hvis du læser med her, så har vi en ledig stilling på vores Århus HQ til dig!

Adieu Smørhår

Jacob Rasmussen siger farvel til fodbold.

Ifølge Tipsbladet er det efter besøg i Silkeborg, Horsens, FCN og senest AGF slut for den altid så klædeligt solbrændte midterforsvarer. Han har mistet lysten til prof bold efter en tur på DS holdet, siger adieu til sommer og rykker mod København.

Hvad vil han så blive husket for hos os, dette hans sidste stoppested?

Som manden der blev frosset ude af OP og endte som martyr? Som manden der med sin optræden på de indre linier verbalt spillede sig af holdet? Som manden der bare ikke var god nok? Som manden der havde kvaliteterne, men bare ikke fik chancen for at vise dem?

Hos mange vil han sikkert stadig stå som en spiller, der viste sig som en De Hvides bedste i det efterår, der lagde det solide fundament til den for længst glemte nedrykning. At han var en af de bedre på dét hold, siger vel i virkeligheden mere om holdets beskaffenhed end JR's kvaliteter.

Sparke væk, det kunne han - men drømme er gjort af mere end det.

Med beslutningen indstillet på definitiv, skal JR videre i sit liv, og som alle andre unge drømmer han også om et liv i spotlyset:
"Jeg kunne godt tænke mig at blive indenfor fodboldbranchen. Medier eller journalistisk måske," siger de lyse striber til bladet.

JR, et oprigtigt held og lykke til dig fra 1650'erne. Vi gi'r en runde på Kluden, hvis du kigger forbi.

Sverige Live

For dem der ikke kan holde sig fra træningsopgøret mod Snuffes udvalgte, så er der, hinsidan, et par udmærkede muligheder for at kigge lidt med:

Svenskafans.se live-opdaterer, og det samme gør den lokale tidning Sydsvenska Dagbladet. Svenskafans lader til at være stedet at være.

Held og lykke til drengene i hvidt. Jeg forventer lidt ekstra fra Luffe - kunne det blive til et hovedstødsmål efter et Pleidrup-hjørne?

Gamle kendinge - startopstilinger MFF-AGF

Malmøs hjemmeside har offentliggjort det hold som kommer til at spille mod AGF idag og der er et par gamle kendinge fra dansk fodbold at spore.

Herunder Anders Andersson som har spillet i Aab og som siden skiftet til Skåne har gjort det sårn lidt la-la. Desuden Raoul Kouakou - Gøgen - som fik så skidt en start på sin tid i Allsvenskan da han skadede en medspiller (Christian Järdler) og siden endte i Viborg uden den store succes. Sidenhen er der jo Ulrich Vinzents som har gjort det hæderligt siden han skiftede fra OB.

Andre interessant er 'supertalangen' Ola Toivonen, den grå eminence Daniel Andersson og den finske landsholdsspiller Jonathan Johansson.

Holdet stiller sådan cirka sådan her op:

Startelva:

Jonas Sandqvist (Håkan Svensson)

Ulrich Vinzents, Anders Andersson (Raoul Kouakou), Gabriel (Daniel Theorin), Christian Järdler

Marcus Pode, Daniel Andersson, Joakim Nilsson

Ola Toivonen (Daniel Sliper)

Jonatan Johansson (Guillermo Molins), Edward Ofere

Hos de hvide er det Svenne ind i stedet for Karì, men ellers i stærkeste opstilling. Dog med den lille krølle at Peter Foldgast endnu engang spiller venstre back, hvilket er så hamrende interessant for Lumbs fremtid på midtbanen.

Startopstilling AGF:

Steffen Rasmussen

Frederik Krabbe, Olof Persson, Ole Budtz, Peter Foldgast

Svenne Poulsen, Jens Gjesing, Lars Pleidrup, Michael Lumb

Peter Sand, Peter Graulund

88'erne: Vester går lige i hjertet

Stiften ser ud til i dag nærmest at have ryddet sportssektionen for at gøre plads til den største årgang i mands minde fra Fredensvang: 88'erne. Og resultatet er ren honning for ørerne.

Michael Vester, den ranglede bomber, går direkte i hjertekulen med sit entydige svar til stiftens udsendte om, hvad AGF betyder for ham:

'Jeg har altid drømt om en dag at spille for førsteholdet i AGF. Det er det, jeg altid har arbejdet hen i mod. Jeg er som de andre fan af den klub, jeg spiller i'. Og han fortsætter i endnu højere gear på spørgsmålet om, han kunne forestille sig at spille i en anden klub end AGF:

'Nej, nej, det kan jeg slet ikke forestille mig. Jeg har en masse ting, som jeg gerne vil give tilbage til klubben. Jeg føler mig forpligtet til at hjælpe AGF alt det, jeg kan'. Såre godt.

Hvis man så ikke allerede har fået nok, så kan man lukke dagens avislæsning med Bugges beskrivelse af 'Niller', den moderne midtbanespiller:

'Han er en fantastisk spiller. Den mest komplette spiller af de fire. Hvor de tre andre har nogle enkelte spidskompetencer, så kan han dække mange forskellige pladser på banen. En moderne midtbanespiller. Klog. Teknisk stærk. Hurtig. En kollektivets mand med mange individuelle kvaliteter'. Jeg er tilbøjelig til at stole på Bugge i denne her.

Forskellen på succes og fiasko?

Hvad er det, der afgør, om unge fodboldspillere udvikler sig til store stjerner eller langsomt visner og havner langt fra det niveau, som de var spået i de unge år?

Det er naturligvis ikke helt simpelt at få hold på, men en del af forklaringen kan nok findes i et par interviews, som en nuværende og en tidligere AGF'er har givet indenfor den sidste uge.

Først stødte Morten Rasmussen, ham de kalder 'Duncan', på en journalist, som gerne ville have et svar på det umulige spørgsmål om, hvilken klub hans hjerte nu var i efter en tid hos Brøndby på Vestegnen. Rasmussen svarede efter bedste evne, hvilket ikke var ment som nogen form for hån af 'Duncan', da han faktisk slap hæderligt fra den umulige opgave. Straks mere interessant blev det, da han i interviewet afslørede, at han i AGF kunne nøjes med at give 80% af sin energi til træning, fordi de andre jo ikke var lige så gode fodboldspillere som de nye kammerater i BIF.

Nogle dage senere var det så en tidligere holdkammerat i Århus, der af en journalist blev spurgt om sin fodboldmæssige udvikling og intensiteten ved træningen i Århus. Nu var det Jens Gjesings tur i overskrifterne, og hans svar tegnede billedet af en helt anden fodboldspiller, som jeg spår nogle helt andre fremtidsmuligheder end Rasmussen - talentet taget i betragtning.

For Gjesing fortalte nemlig til stiftens udsendte medarbejder på Cypern, at hans indstilling til træningen var en lidt anden:

'Jeg har sat mig det mål, at jeg skal være den bedste til træning hver eneste gang. Og det prøver jeg at efterleve. Hvis man går ind til hver enkelt træning, og vil være den bedste lige meget hvad, så kan man ikke undgå at gøre fremskridt'. Citat slut.

Yderligere sammenligning mellem de to burde være unødvendig. Jeg glæder mig over, at både pruttelydene og den ikke altid optimale indstilling til træning nu opholder sig ude omkring Ring 3, og at Gjesing stadig er på Fredensvang. En ny overrumplende halvsæson kan være i vente fra kometen Gjesing.

Venner

Godt at høre at der bliver hygget på Cypern. Så længe det ikke udvikler sig til en sodavandsgæld af West Ham'ske dimensioner.

Fællessang med Olof

I et interview med Luffe, lavet af Stiften på Cyporn, bliver det nævnt igen: Vores skaldede styrmand kan synge, og han gør det gerne igen, når vi rykker op. Ligesom da Malmö FF blev mestre i 04.

Hvis du ikke kan vente, så spol til der er 5:30 tilbage af klippet og nyd. Og ja, det er den der med Laban.

Åååh Brucy Rioch!

Timing. Er. Alt.