onsdag den 4. marts 2009

Skadestuen informerer

Jamen, for fanden da.

Seks ugers pause til DunderLumben og 7-8 MÅNEDER til Niller. Fornemt.

I øvrigt bryder jeg mig ikke om, at klubbens ledende fysioterapeut, Jens Bo Vestergaard Jørgensen, siger:

"Operationen forløb rigtig fint. Michael har fået pudset menisken af."

Jeg troede kun, man gjorde den slags med en mørbrad...

Ultra-flagning

Den her er lavet af Galehuset, men det gør den ikke mindre sjov.

søndag den 1. marts 2009



Her gik man og ventede - nej, regnede med - en kamp, der skulle være sportens svar på frisk stenbiderrogn på ristet brød med rødløg og creme fraiche og et glas bobler. I stedet blev premieren en våd prut - dog med en megahøj bleg georgier on fire. Sprængfarlig combo, dér. Det bliver godt.
I mellemtiden lufter vi lige ud.

Stadig erikgeret - trods alt

Sikke en start på foråret. 30 sekunder og ekstaseknappen helt oppe på maksimum. Og så to ærgerlige Randers-træffere, en laaang række personlige fejl og ikke mindst en ret stor håndfuld brændte chancer.

Stemningen i 1650 var ikke just munter efter kampen, og især Erik Rasmussen måtte fra Skipperslænget stå model til noget, der dårligt kunne tolkes som betingelsesløs hengivenhed. Det er naturlige følelser, når drømmen om 4. pladsen lige havde fået en ordentlig en over boven.

Men jeg er i den anden grøft. Altså lidt nede, men også helt på Eriktionens side. Vi står og mangler en venstre back og en midterforsvarer, men vi har lige pludselig et system, hvor vi producerer chancer på stribe, tempoet er højt, og det lover slet ikke dårligt for fremtiden.

Og så har vi ikke mindst en georgisk knaldperle, der kommer til at sætte superligaen på den anden ende. Han er jo helt forrygende, og jeg tror, han vil være på alles læber, inden forårssæsonen rinder ud igen til sommer. Det vil Artur Sorin måske ikke, men jeg er vild med ham, og jeg kan slet, slet ikke forstå, hvordan Lindkvist skulle have holdt ham uden af start-11'eren. Den højre back må være hans nu!

Jeg glæder mig til næste mandag. Mere fyrværkeri fra Tblisi - og tre sikre på kontoen...

fredag den 27. februar 2009

Statistik er noget fanden har skabt...

men:

Sidst Randers vandt i Århus over AGF i den bedste danske række var den 20. maj 1973 (0-1).

JINX!

onsdag den 25. februar 2009

Optaktstråden til AGF - Randers

De sidste par uger er fløjet forbi i en drøm af sne, mørke og streamede Premier League kampe. Og vinterpausen er da fin ok, forstås, men på et tidspunkt må man springe ud som en fuldvoksen vintergæk og hilse Suppen velkommen påny. Velkommen tilbage Suppe.

Eriks kort er holdt tæt, tæt, indtil kroppen, men tidligere har vi her på bloggen spekuleret lidt i, hvordan sådan en Eriktion kunne se ud. Her er mit bud:

Staff

---- Selvskreven på kassen og vores alle sammens lille troldepus in spe. Samme frisør som Troldepus Ilsø? Jeg vil ikke blive overrasket.

Sorin - Howard - Gjesing - Lumb/Uh-la-la


---- Jeg tror på Sorin på højrekant, der er vel en grund til at vi har hentet ham. Og så ellers de åbenlyse. En lille bombe kunne være at prøve Laaaaars på venstreback, men mon dog.

White - Kasper Povlsen - Lucena - Davit/St.Stensen

---- White er blevet hypet stort og Povlsen og Jerry er fordelt på henholdsvis defensiv og offensiv midtbane. På venstrekanten står kampen mellem exceptionelle Davit AKA the trouble from Tblisi og Blicherinho. Med Lars som en dark horse på venstrekanten.

Jakob P - Graulund

---- Det ser ud som om Jakob Poulsen spiller bag ved Graulund i premieren. Derved kommer opstillingen til at ligne, su-pwiiiise!, Eriktionen fra heden. En slags 4-3-3 med en dynamisk Mikkel Thygesen-type bag den enlige striker.

Jeg har en smule angst for denne kamp. Opstillingen er ikke helt sikker endnu og der er stadig nogle ubekendte faktorer. Jeg vil være tilfreds med at komme på tavlen i premieren. Lige der er Ove P og jeg meget enige.

Managerspil foråret 2009

Jeps, det er tid til at i alle, igen, skal se røgen fra Krust Kids FK's bazooka. Så at sige. Taktikken er lagt. Tidligere har en massiv Viborg stamme og en konsekvent spillen imod AGF, givet pote. Det er slut nu, under Eriktionen går vi fra sejr til sejr. Jeg lover.

Danmarks Radio er stedet man opretter sit hold, Vesterbro Hardcore hedder puljen og agf er koden. Nemt? Yes frisør!

tirsdag den 24. februar 2009

Fuck flagdag!

Nu skal der skrives sange! Ja, ok. Det lyder måske lidt som en hård og ukærlig melding - men sådan kan vi også være på den skydegale stenbro.

Vi er lidt sent ude, men skal lige have strikket nogle nye sange sammen - gerne inden sæsonstart. Derfor arbejder vi på en sangskriversession en af de nærmeste dage på et (endnu) unavngivent sted i 1657'erne. Vi får brug for:

- En flip-over til at skrive på
- Tuscher
- Gode melodier
- En guitar og et par akkorder. Kan du spille Bamboleo, er det toppen!

Pt. tror vi på, at 'Hvor skal vi sove i nat?' og 'Molak mak mak mak' kan være et sted at starte.

Puds stemmebåndet - kom glad! Og post evt. dine råskitser til kommende pokalklangs-sange i kommentarfeltet.

søndag den 22. februar 2009

Det hører... Henrik Bundgaard

Var det ikke for Staffs opadgående formkurve, havde vi nok set mere til Henrik Bundgaard, der nu hygger sig som keeper i Aarhus Fremad (når han da ikke er på kontorstolen i Codans skadesafdeling).

I steder for singler griber vi her ned i Bundgaards fem favorit-langspillere med følgende indledende kommentar fra hovedpersonen selv:

"Fællesnævneren for alle albums er den gode melodi, som absolut er det vigtigste når jeg skal vælge musik at lytte til. Dertil er føjet en god gang rock, både af den tunge, klassiske, melankolske og moderne slags, hvilket jeg holder rigtig meget af. Antony And The Johnsons er dog indie af den stille slags, dog med en god melodi og et budskab - derfor er den også med på listen. Min musiksmag er meget varieret, men ofte er det de albums, som jeg skal lære at holde af ved at lytte til dem mange gange, der for mig holder længst og bliver til klassikere.

1. Metallica: Black Album


2. Antony and The Johnsons: I'm A Bird Now


3. Dizzy Mizz Lizzy: Dizzy Mizz Lizzy

4. Nephew - Interkom Kom Ind

5. Guns 'N Roses - Use Your Illusions I + II

torsdag den 19. februar 2009

Stupid is what stupid does

Mr. Anakin Tobbe Grahns slagterhandske på afveje. Og dog, det er jo Ralf P., der er den glade modtager af et styks velsmurt håndmad.


Foto: stiften.dk

Eriktionen - final chapter

Sidste kapitel inden Eriktionens nedfældede udskejelser ryger tilbage på Vesterbro Bibliotek tilføjer ikke som sådan noget nyt til billedet af manden.

Mandskabspleje er mantraet og undervejs i bogen erkender ER faktisk at have en hel del til fælles med Morten Olsen, der i Brøndby-tiden var en hård hund på bænken, men med tiden har fået mere psykologisk indsigt.

"Danmarks bedste træner" og "den største trænerkapacitet, vi har og har haft i dansk fodbold i nyere tid," får han fortalt her i 2002. De har begge en forkærlighed for offensiv og smuk fodbold og en del af MO's træningsøvelser har Erik taget med sig videre i sin egen trænergerning.

Altså, læs bare de seneste interviews med Erik omkring mandskabsbehandling og fodboldfilosofi - det er det, der går igen i bogen fra tiden som træner i Køge og Næstved. En enkelt afstikker er der dog, og dét en af den slags, som Eriktionen godt selv ved ville have kostet en fyreseddel, hvis ledelsen i Køge Boldklub havde kendt til den.

Sang, dans - amok

Truppen er - efter oprykning til 2. division - taget til Sydfrankrig som en slags bonus. Det skulle have været så fint og lækkert, men viser sig at være en gammel militærlejr med mugne værelser, ingen vand i poolen - og føden består af salat med jord på, gamle skinkeskiver der bøjer opad på brødet og rejer så meget over sidste salgsdato, at de er blå.

Alle måltider minus morgenmand bliver derfor indtaget ude i byen. Drikkevarer ditto viser det sig. I frustration over forholdene går ER og hjælpetræneren på kampdruk, og da de kommer tilbage til lejren, råber, skriver og skaber de sig.

Dagen efter venter en 5-1 lussing til et fransk 2. divisionshold, mens Eriktionen plejer det dunkende hoved på trænerbænken. Bagefter holder spillerne spillermøde, og anfører Morten Eskesen fortæller Erik om udfaldet. De er skuffede, meget skuffede, men holder hånden over de to. De kan godt lide dem.

Se dét er sgu da mandskabsbehandling, aight!

Metronomy på Rust

For ikke længe siden omtalte jeg begejstret det engelske band Metronomy. Ikke alle var enige med mig i at englænderne var de nye Hot Chip. Disse tvivlere har nu muligheden for at hoppe med på vognen, inden Skanderborg Festival 2011 venter for de danseglade engelskmænd.

Den 5. marts spiller de nemlig på Rust sammen med landsmændene Sky Larkin og Johnny Foreigner og prisen er sølle 60 blide skridtslag. Hvabehar Yankeebar, som de unge vist siger.

tirsdag den 17. februar 2009

Det hører... Michael Vester

Lad det være sagt med det samme: Den Blonde Bomber aka Jimmys Brother From Another Mother #1 aka Michael Vester har meget på hjerte, og tak for det. Sir Michael - speak out:

"Jeg har med stor interesse fuldt med på jeres aldeles fremragende blog. Usjovt er det ikke, når Karí nævner sine fem hade numre, og i den forbindelse vil jeg sige: "jeg kunne ikke være mere enig!"

Jeres anbefalninger af de altid dejlige TV on the Radio er også ganske fin - deres nye album er jo helt fantastisk! Andre gange har jeg med tåre i øjnene måttet konstatere, at de fleste fodboldspillere ikke ejer det, jeg i mine ører ville kalde god musiksmag, hvilket valget af The Voice som stamkanal i omklædningsrummet også vidner om. Og med Karí hos Ove og undertegnet i u-truppen synes alt håb ude for AGF. Ved virkelig ikke hvem man skal sætte sin lid til i disse trængselstider. Måske de nye kan byde ind med noget. Jeg krydser fingre.

Med hensyn til min musiksmag vil jeg give bette Jimse (Esset, som tidligere har pitchet Vesters fulde gehør, red.) helt ret! Den er intet mindre end fantastisk! En bred smag vil jeg også sige jeg har, nok mest i den rockede ende.
Top 5, ja det vil jeg nok sige er alt for lidt for mig at boltre mig på, hvad med en alltime top 5 og en nuværende top 5? (Nope - det er jo ikke Christiania, det her, red.)

Alltime top 5:

5. Arcade Fire: Wake Up

http://www.youtube.com/watch?v=G8QYnxIjHWg
Helt fantastisk sang med et genialt band. Deres album Funeral fra 2004 var nok starten på min store interesse for musik. Teksterne er mørke og dystre, men musikken - og den måde den bliver fremført på - sprudler af livsglæde. Har haft fornøjelsen af at se dem i KB-hallen og denne sang var et klart højdepunkt, desværre ikke fremført som i dette klip.

4. Sigúr Rós: Untitled 8

http://www.youtube.com/watch?v=z8jmLec_wEc
Virkelig et af mine alltime favorit bands og det på trods af, at jeg ikke aner hvad manden synger... Stemningen omkring Sigúr Rós' musik er exceptionel. og synes denne sang/video viser det på bedste vis.

3. Interpol: Obstacle 1
http://www.youtube.com/watch?v=jkBAUqp6NKg
Endnu et band jeg har været så heldig at se live, og så endda i Århus. Interpol spiller en meget indadvendt form for indie-rock, men det her nummer er lidt mere up-tembo og udadvendt, måske derfor jeg netop at faldet for den. Som tilføjelse kan det nævnes, at manden, der ikke kan slå en halvliggende vristspark, også synes godt om Interpol. (Dette er helt sort for VHA - det kan da ikke være Jimmy, der menes! Vi følger op på sagen, red.)

2. Radiohead: Street Spirit (Fade Out)

http://www.youtube.com/watch?v=8V949yf33Qo
Utrolig smukt nummer, vil heller ikke tøve med at kalde dem et af verdens bedste live bands, nummeret Street Spirit får det til løbe en koldt ned af ryggen, især denne live version, hvor folk ikke undlader af bakke Thom Yorke's fantastiske vokal op.

1. The National: Slow Show

http://www.youtube.com/watch?v=cJVhZKhZEiI
Mit Absolutte ynglings nummer! En fantastisk tekst. Hvis man synes om denne sang, er det et must at løbe ned i nærmeste plade forretning og købe deres album Boxer! Havde min nok allerbedste koncert oplevelse med netop The National, i øvrigt sammen med de 2 islændinge Karí og Victor. Vi synes for resten, at forsangeren ligner Kim Madsen - bedøm selv.

søndag den 15. februar 2009

Opslagstavlen

Sådan er vi også: Billeder, anagrammer og senest et lille lydklip fra AGF's hårdt spillede træningskamp mod Ljubljana.

Her har en af vores højt skattede brugere på bedste perle-vis renset og filtreret lyden fra et tv-indslag på mbob.nu. Klik og hør Ulles formfuldendte engelske. Vi antager i hvert fald, at det er ham. Ellers må du lige skrive, ik?

Det hører... Bjørn Pedersen Due

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi (seriøst!) har prøvet at kapre BPD og hans legendariske træningsrapporter fra de fredensvangske græstæpper. Desværre uden held, må vi så også erkende. Tiden er ikke til det, når der også skal være plads til Rønde Højskole.

I stedet har vi så helt undtagelsesvis set vores snit til at hive en top fem frem fra en ikke-spiller. Sådan må det være, når træningsrapporternes Günther Wallraff ikke vil lege med Vesterbroerne.

Følgende er skrevet under the influence of dejlig øl, men giver forhåbentlig et retvisende billede af BPD's musikalske fixpunkter.

1. Bruce Springsteen: Streets of Philadelphia

BPD siger: "Dejlig stille sang, som det næsten er obligatorisk at nyde en god kold Ceres Top til."

2. Metallica: The Unforgiven

BPD siger: "En sang der er velegnet, når man er i forstadiet til en fest og gerne vil have lidt gang i stemningen (vel at mærke en sang for rigtige fyre og ikke dem med løse håndled og blingbling i ørene).

3. Imogen Heap: Hide and Seak


BPD siger: "Sangen der bruges i lidt triste øjeblikke, eller når man bare gerne vil lege Singstar i et lydtæt og aflåst rum."

4. Ricky Martin: Ole Ole Ole
BPD siger: "Sangen der sætter gang i enhver fest og løse hofter."

5. The Police: Message In A Bottle
BPD siger: "Endnu en hyggelig sang, som lå i skarp konkurrence med fx Hotel California og Knocking On Heavens Door."

God forårssæson til alle læsere fra Mr. BPD, der i øvrigt er mand for en Top 50, hvis vi en dag kommer i bekneb.