tirsdag den 14. juli 2009

GF'er vs. ex-GF'er i Touren

En særdeles velunderrettet kilde har fortalt mig, at en nuværende AGF'er og en i den grad forhenværende skal dyste i Tour de France-viden på P3.

Det er på fredag, det er Dan Thomassen vs. The Duncan, det er fra kl. 15. Det er helt gakke-lak.

Ikke den kant

Jeg ved at både denne signatur og vores korrespondent i Bruxelles havde håbet på en islandsk forstærkning på venstre kant. Rurik Gislason for fa'en - Kari og Victor Pallsons grillbuddy - skifter fra Viborg til OB. Det kan godt gøre mig lidt ked, for her havde vi muligheden for at få manden, der i sandhed godt kan gå hen og blive et interessant bekendtskab i den kommende sæson.

mandag den 13. juli 2009

Pressemøde

Vesterbro Hardcore AGF anno 2006 har hermed den store fornøjelse at kunne byde velkommen til vores med spænding imødesete pressemøde. Vi håber, I alle har været forbi buffeten - ellers kan I nå det endnu.






Velbekomme!

Vi er samlet her i dag for at fortælle, at Vesterbro Hardcore AGF har indgået et samarbejde med moderskibet a.k.a. AGF Fodbold. Sidstnævnte vil gerne trække på vores ekspertise og har derfor tigget og bedt os om en lille tjeneste. Til sidst blev det så enerverende, at vi sagde ja, så derfor kan du fra denne sæson - som bekendt med AGF-start på mandag d. 20.7., 2009 - i hvert hjemmebanekampprogram læse en lille klumme forfattet af skribenterne på denne blog.

Det er vigtigt at understrege, at vi agter at beholde vores integritet, selvom vi altså indgår et mindre samarbejde med moderskibet. Derfor vil ord som Gollum og flæskestegssandwich naturligvis også kunne forekomme både her og i kampprogrammet. Det manglede da bare.

Det var det. Tak.

søndag den 12. juli 2009

Én uge tilbage - hvor står vi?

For en sjælden gangs skyld opholder jeg mig i København under både sæsonoptakten og selve premieren. Ikke noget med Fiat Punto på Amalfi-kysten eller sardiner og hvidvin i Portugal for mit vedkommende. Så i år har jeg haft alle tiders lejlighed til at holde mig ajour med skadessituationen på Fredensvang, modstandernes transfer-aktiviteter og ethvert optræk til rygter om nye spillere i den hvide trøje.

Det sidste har det som bekendt været usædvanligt småt med. Er det nogensinde sket før, at ikke en eneste ny spiller er stødt til truppen op til en ny sæson? Det der kontinuitet virker opreklameret, når man sidder midt i en fjollesæson, der bare burde være meget mere fjollet.

Til gengæld har de nærmeste konkurrenter til pladserne lige udenfor medaljerne været forholdsvis aktive. FCM er undtagelsen, mens en rus jo nærmest har grebet AaB, der virkelig har shoppet igennem. Efter et par sæsoner med usædvanligt mærkelige indkøb har de her i sommerpausen hentet folk, der måske kan tippe balancen i deres retning igen.

På Vesterbro må vi derimod sætte vores lid til, at sidste sæsons århusianske powershopping nu for alvor begynder at kaste et gyldent skær over os. Skal man stole på Erik Rasmussen, så er medaljer en reel mulighed, hvis vores profiler holder sig fri for alvorlige skader.

Jeg tvivler en hel del på, at medaljer kommer på tale. Jeg er bange for, at vi kommer lidt haltende fra start, mens Nando, Dioh, Devdariani og Howard spiller sig i form. Til gengæld gætter jeg på, at vi fra midten af august begynder at bide fra os, og at mange vil blive overrasket over vores offensive styrke. Defensiven gemmer vi til en anden gang, men med Feilhaber i noget nær topform bagved den tysk/liberianske drømmeduo fra himlen tror jeg på store ting.

Jeg spår Feilhaber til at blive en af efterårets største profiler i hele ligaen. Intet mindre kan gøre det. Han spiller maksimalt i Århus indtil næste sommer, og til den tid blæser han formentlig hele vores transferhistorik i småstumper med et salg på den gode side af 30 mio. Men først er der jo liiige den der halvtunge sæsonstart. Kan de første tre kampe veksles til fire points, så vil det ikke betyde sommerdepression i 1650. Det skal nok blive hylt, lang tid før sensommeren bliver til efterår!

Ny dato

Det tidligere annoncerede pressemøde er flyttet. Det bliver i stedet afholdt i morgen mandag den 13. juli kl. 17. Vel mødt!

fredag den 10. juli 2009

Public Announcement

På vegne af Vesterbro Hardcore AGF indkaldes der hermed til virtuelt pressemøde mandag den 20. juli kl. 17.

Her vil bloggen du elsker præsentere seneste tiltag, der er endnu et skridt i bestræbelserne på det absolutte verdensherredømme. Og ja, ordene AGF vil indgå.

Der vil blive serveret flæsk, passion og fritter.

Vel mødt!

onsdag den 8. juli 2009

Det entrepenante kvarter

Rubrikken dækker såmænd bare over, at lidt nyt har sneget sig ind kvarteret, som lige skal have et par ord med på vejen. Det er jo altid rart at vide, hvor man kan inviterer Esset hen på date, når - ikke hvis - han kommer forbi til en ornlig syg gang poetry slam (læser du med Jimbo?).

Lad os lige tage Sønder Boulevard og omegn, for lige der hvor 1657erne slutter, rykker det i iværksættere med tro på fortjeneste. Den slags, der i Politiken har læst, at Vbro er pissehipt og befolket af en kaffehungrende mellemklasse = guld på kontoen. Det er er jo rigtigt nok, men derfor køber vi ikke hvad som helst.

To eksempler: I det tidligere så udmærkede sushisted Bentos lokaler er for nylig åbnet en kaffe/sandwich/brugskunst(!)butik ned navnet Misé. Det er virkelig et nederen sted. Uden personlighed og stil, med grimme æggebægre, kopper, dippedutter og hvad de nu ellers havde i overskud i BoConcept og Ilva. Kaffen er til gengæld drikkelig - desværre. Så er det jo et reelt alternativ til Sort Kaffe & Vinyls 14 dages sommerpause (fra den 13/7). Eller også skal hjemmebaristaen igang.

Lige overfor har Good Karma Café (det hedder den!) slået dørene op. Mage til fantastisk beliggenhed skal man dælme lede længe efter. Bogstavelig talt midt i et på alle tider af døgnet trafikeret kryds - Sønder Boulevard/Skelbækgade - med udsigt til polske prostituerede på parade. Det sidste kunne man sikkert nok klare i længden, men clubsandwich med lastbil-opgasnings-os bliver aldrig et hit på mit menukort. Som Misé ligner det også noget kommunen kunne have åbnet. Flot og friseret.

Endelig er det kun få dage siden at VIP Lundgren (dem fra Bagerstræde) åbnede sandwichbix på Torvet. Det skal nok blive en succes - især forbi det er umuligt at finde et habilt brød med charcuteri og ost i vores hood. Indtil nu i hvert fald. Det er ganske ok uden at være prangende. De skal nok få styr på det.

Og nu jeg har dig: Den seneste prøvesmagning af grisen på Isted Grill var out of this world. Saftige svin.. for slet ikke at tale om fritterne og Passionen.

mandag den 6. juli 2009

Tøffe på fortet

Drej med Tigerhovedet biatch! Så er der snart et nyt slaw Fangerne på fortet, og søreme om ikke træner/pokerspiller/bokser/kommentator/find-selv-på-mere Stig Tøfting skal med på ét af de 12 hold.

Han er i øvrigt i fint selskab med Nicolas Kiesa, Amanda Moltke Leth og... Asbjørn Riis. Schmeichel er vært. BUM!

Gollum is back



Så sker der lidt ude i de sydlige forstæder. Link

torsdag den 2. juli 2009

Så for Sedan

Man lugtede en ny signing eller et salg af Lumb, men helt så erigeret ser det ikke ud til, at Brians tur til Frankrig var. Iflg. Ekstra Bladet var han fløjet mod Byernes By for at skippe Arthur Sorin afsted til Sedan, klubben - ikke bilen.

Noget stemmer dog ikke helt overens, for der er 250 km. fra Paris til Sedan, så enten kører ham taxachaufføreren med TGV-bil eller også er Det Borende X's oplysninger lidt skæve.

Skulle det ende med CS Sedan, så kan vores lille musketer se frem til at spille i 2. division og måske endda få debut den 7. august på hjemmebane Stade Louis Dugauguez mod Havre AC.

Fodboldsange

Altså. Det er ingen "De hvi'e fra Fredensvang", men Joel Almes hymne til IFK Göteborg kan nu alligevel et eller andet. Måske det bare er mig.

tirsdag den 30. juni 2009

Bloggen goes sladder

TMZ, E-online, Perez Hilton og hvad de nu ellers hedder - vi har luret, at den slags er bomben, og med dagens breaking news fra Det Borende X i Paris' arrondissementer, aner man konturerne til en ny dagsorden på bloggen. Tillad mig at kaste mere i grams, denne gang fra Simon Kvamms Twitter-profil. Han er som bekendt SIF'er og skriver:

"Er i chok over at min kæreste har købt en AGF-bodystocking til vores datter!"

Hva'be'har. Du læste det lige her.

BREAKING NEWS - Fjollesæson

Min kilde ombord på BSN's fly fortæller nu at de skulle med taxa til et sted "25 minutter fra lufthavnen". Den anden mand kunne sagtens være en "agent-type". Der spekuleres fra deep throats side i om det er et Lumb salg under opsejling.

Spændende!

Fjollesæsonen

..blev lige en tand mere fjollet. Klokken 10.04 tikkede en sms ind på min mobil med beskeden:

Er lige ved at boarde et fly til Paris. Brian Steen er her med en mand jeg ikke kan genkende. Nok ikke en spiller, men ved ikke. Hørte dem nævne Allan Reese.

Sprængfarlig sladder. For hvem er denne mystiske mand BS tager med til byernes by? Og hvordan passer Allan Reese ind i det her? Jeg ved ikke med jer, men jeg tror på den HELT store transfer. Emil Lyng tilbage? Jesper Mikkelsen i Troyes? Har det noget at gøre med Ala(i)n (Gi)resse??

Kunsten at kommunikere

Det lader til, at man på Fredensvang godt kunne lære lidt om at kommunikere. Min hukommelse svigter mig, men jeg mener, at Graulunds anfører-gate og afskeden med Sorin er de seneste eksempler på, at konceptet med at mødes ansigt til ansigt kunne være en helt fin måde at få tingene sagt på.

Især når man i dag kan læse, at Kari efter det mislykkede ophold i Esbjerg ikke får mulighed for at spille sig på næste sæsons Top 4-hold, men bare kan lede efter en anden klub - og ikke skal møde til træning. Arnason blev iflg. ham selv "fyret" pr. SMS af Berti.

Wup! Det er teenage-style. Lige vel rigeligt, kunne man mene. Og så må der gemme sig et-eller-andet-hvad-ved-jeg bag den måde at håndtere det på. Hvordan mon Kari har gjort sig SÅ upopulær?

EDIT: BSN har afgivet forklaring. Tjaaa...