onsdag den 20. juni 2007

Transfermøllen kører. En update.

Christopher Poulsen: Spændende kort at spille ud med. Kan spille både fløj og back og kan måske aflaste Lumb lidt, imens Pleidrup sandsynligvis, på forunderligste vis, beholder sin plads.

Jerry Lucena: Nu vil man efterhånden snart se en underskrift fra Jerry. Han gejler os op jo, men kan stadigvæk nå at dumpe os på promnight. Hele den der midtbane karrusel er jo egentlig ganske interessant. Således er spillet omkring Würtz/Hansen/Lantz og hvor de ender, sandsynligvis også en faktor i hvor Jerry ender. Måske. Det kan være MTAC kan ringe til ham der Henrik Qvortrup, så vi kan få styr på det der spin helvede.

Sammy Yussouf: Han virker desværre som en rigtig Ove P signing. Personligt har jeg altid syntes at han er en klumpe dumpe af hidtil uhørte dimensioner. Anders Kaagh er bedre. But seriously.

Karim Zaza: Min hjerne spinner rundt: Karim har samme agent som Kim Madsen + Hulken vil væk + målmandskup ligger i tiden = Karim i GF? Nok mere sandsynligt i Aab, men ellers hørte i det her først.

Kim Madsen: Hvad kan ham her? Lidt stor midtback, som - måske!- kan spille højre back også. Jeg er ikke fan. Store tunge Martin Birn talte om en hurtig midterforsvarer ved siden af Budtzi, at der mangler noget speed. Som jeg husker Kim Madsen, så var han ikke ligefrem lynfod.

Karsten Jensen: Duer ikke. Havde det så været Martin Lohse, SUPERDOLKEN, så kunne man forstå det. Anders Kaagh, Supersiloen fra Grenå derimod, han har et overraskende godt touch for en stor mand.

Søren Berg: Vi får ham ikke. Han er ellers quality. Og uddannet landmand, no less.

13 kommentarer:

Andreas sagde ...

Hvilken update! Nu lidt tættere på ligevægt igen.

Det der med ham Christoffer Poulsen, det lyder ikke tosset. Men Ove P. lader jo til at ville købe både hele og halve hold. Går den pæne bankmand amok nu? Falling Down?

Mathias sagde ...

Der er flere gode ting at komme efter. Dog melder jeg mig ikke i koret af skeptikere omkring Hr. Lohse fra Næstved. Den kan jeg godt se for mig. Faktisk også uden at vi får en anden kæmpeprofil på den plads.

Chr. Poulsen: Ja tak!
Lucena: Den er sikker. Han bliver præsenteret fredag.

Hvad gør vi med det der midterforsvar indtil Luffe er tilbage? Budtz er selvskrevet - men med Kure/Krabbe som buddy? Eller en forstærkning, der kan spille både back og midt? For Kari bliver hvor han er.

Og hvilke pladser er det vi reelt mangler garderinger/forstærkninger på?

Målmand: Næ
Forsvar: En venstre back
Midtbanen: Luc (og noget kreativt?)
Angreb: En høj starut?

Er det for meget? - for lidt?

Kalle sagde ...

Forsvaret: Vi mangler vel en der kan aflaste og vikariere til Luffe er tilbage. Jens Bertil Askov? Måske? Kim Madso?

Derudover skal Krabbe vel også have lidt konkurrence til den der højre back og jeg ved ikke hvor tæt på/langt fra Cheikh Superstar er.

Midtbane: Jerry javel. Kunne på alle mulige måder godt bruge en der for alvor tager de der lange løb ind i feltet, men måske det fremover bliver Kari.

Angreb: Den store kleppert. Det kan blive Sammy Yossuof, jeg advarer bare lige. Det kunne måske også blive Foldgast eller hvad?

Andreas sagde ...

Ham Karsten betjent fra Næstved lader virkelig til at være tæt på. Ifølge JP endda muligvis i selskab med endnu en stor fætter til pladsen ved siden af Graulund.

Er Ove P. ved at lave det samme nummer som i Esbjerg, hvor der også skulle ryddes grundigt op, efter Ove havde shoppet igennem i løbet af sine år dernede?

Hvad med Kaagh og især Tullberg? Hvorfor ikke melde ud, at de er fortid, hvis man regner med at hente to sekundaspillere til samme plads?

Jeg skal nok bakke op om både Sammy og betjenten, men 'su su super' - det er det sgu ikke.

Kalle sagde ...

Supersiloen fra Grenå er klart på vej videre. Det kan være han kan score et par mål i 2. division, men derudover er der desværre ikke meget fremtid i ham.

Man kunne forestille sig at BSN forsøgte sig at med at leje Mike til en første divisions klub, kan se at både Gerber og Stampe er klar.

Karsten Betjent og Sammy Hagar er heller ikke SU-SU-Super i min bog, snarere tr-tr-tr-tragisk.

Unknown sagde ...

Det er for tidligt at opgive Søren Berg. Begge parter kan blive møre over sommeren (selvom der ikke er ret lang tid).

Derudover kunne jeg godt tænke mig at holde liv i de mere fantasifulde rygter, som fx Demba-Nyren, Martin Jørgensen og måske Morten Skoubo.

En Jacob Poulsen burde også være inde over, når Brian og Ove diskuterer den fremtidige trup.

Andreas sagde ...

Ifølge de varme kilder på mtac.nu så kan opdateringen fortsætte med følgende:

Lucena: klar.

Christoffer Poulsen: koster 1 mio., AGF overvejer sagen.

Karsten Jensen: tæt på en endelig aftale.

Svensk OG belgisk spiller i 'intense' forhandlinger. Uklart om den samme spiller på eksotisk vis skulle repræsentere begge nationer, men mere tyder på, at det drejer sig om to spillere i nærheden af hver deres landshold.

Kielstrup: den skulle nu være hjemme. Men hvad skal han lave, når Lucena og Arnason spiller, og hvad skal Gjesing få tiden til at gå med, når 'Kille' sidder på hans bænkeplads? Sært.

Andreas sagde ...

Lidt info om Steffen Kielstrup, der med en gylden underskrift nu åbenbart er ved at gøre en ende på flere års frierier fra Ove P.:

Han er 22 år, og har siden u17-landsholdet spillet 24 ungdomslandskampe (hvoraf imponerende 12 er tabt!).

Flemming Serritslev udtalte ifm. en landsholdsudtagelse om Kielstrup:

'Jeg har valgt at tage Steffen Kielstrup med, da han er en spiller, der lige som Daniel Agger kan dække flere pladser. Han har været med nogle gange før på U/21-landsholdet, og han kan spille både på den centrale midtbane, højre back og i midterforsvaret'.

Stinker det lidt af en vikartjans i forsvaret det kommende halve år? Måske helt indtil Kari bliver solgt til en engelsk klub til næste sommer?

Kalle sagde ...

Det hørmer af en backtjans til Tordenkilen og en bænkeplads til Jens G-Nøglen. Det er ok, der er da lidt perspektiv i det. Alt andet lige.

Jeg krydser alt for at det er fodboldbohemen MATS RUBARTH som kommer til GF fra det svenske - manden oser indierock fra hver en porre i hans fuldskæggede ansigt.

Kalle sagde ...

Forresten, løber der ikke en gammel århusianer rundt ovre i det københavnske og ligner en ok kompetent forsvarsspiller med manglende spilletid.

Hvad fan går Dan Thomassen og tænker på i disse dage?

(her skulle så indsættes en af de der snedigt spørgende smileys med løftet højre øjebryn)

Jesper sagde ...

Jeg er langsomt ved at vænne mig til tanken om Betjenten, der ved nærmere eftertanke vel egentlig er cool nok modsat John Sandberg og Mikael Rosén. De tog begge navn efter konen, mens overkriminalassistent Lohse blev til Jensen, da han blev skilt. Kald mig bare en stodder - jeg applauderer! Det er præcis den holdning, Ken Ragus repræsenterer.

Dan Thomassen er ikke længere i København - han er i Vålarenga. Oppe i Norge, forståes.

PS: Ken Ragus kan - udover at gro det vildeste garn - spille venstre back. Husk det.

Kalle sagde ...

Jesper, jeg må i tilgift applaudere din viden om Ragus klanen, fodboldspilleres efternavne samt ikke mindst transfersmarkedets resultater!

Anonym sagde ...

Så kom Kim Mad'sen ind i Ove's fiskenet. Hvem bliver mon den næste? Inderockere med skæg er cool nok men er Karsten Jensen ikke en klon af Carsten Chillumklud alias Tjalddum? Karsten Lohse lyder bare ikke sexet nok, så han skiftede til Jensen. Han må være tiltænkt Kattens rolle i 2 division selv om det ikke giver mening med kontraktspillere på dét hold.

Marc Nygaard er vist stadig ledig hvis man skal have et stort lokum 8) Paaser med at han er tidligere landsholdspiller. Jerry tror jeg tygger på et eller andet. Måske en svensk skrå?

Wichmann ville efter hvad jeg har hørt kombinere hans nuværende deltidsarbejde med AGF hvilket vel ikke helt rimer!

Christopher Poulsen kan gi skideballe på åben skærm så han har klart potientiale. Ham ville jeg sgu gerne have til AGF, da Lumb vist går lidt meget op i bling bling smykker til at han bliver en god back en dag. Ok i 1 div. men Grønkjær mfl. vil gøre ham herre rundtosset som Tobias Mikkelsen fra Lyngby og Kim Aabech også gjorde. De er sikkert dyre de 2 men ville være et scoop af de store, da de har potientiale alla Nordstrand.

Tror ikke Martin J eller Skoubo har planer om Århus Å lige foreløbigt, men ville da bestemt være klasse.