torsdag den 14. januar 2010

Er Jürgen omsider tilbage i hvidt?























Så er de der igen. Spekulationerne om Martin Jørgensens mulige genfødsel på Communale. Og denne gang lader der til at være ekstra meget krudt i rygtekanonen.

tv2.dk spekulerer Peter Schulz på livet løs, og hans bedste bud er, at Jürgen er ganske tæt på at vende tilbage. Jeg er tilbøjelig til at tro på Schulz' gætterier. Og skal det være, så skal det efter min mening også være nu.

Helten fra '96 er gået hen og blevet 34 år, og hans seneste landskampe giver ikke ligefrem indtryk af, at alderen ikke gør indtryk på ham. Men skulle han vælge at skifte allerede i dette vindue, så er jeg til gengæld overbevist om, at han stadig ville kunne gøre en forskel - også på banen.

For udenfor banen er jeg slet ikke i tvivl om, at hans come back ville kunne sælge billetter en masse. Han kan utvivlsomt ene mand fylde energiparken op mod Silkeborg i hjemmebaneåbneren i marts. Og sådan en gang saltvandsinjektion virker svært fristende efter den lidt matte sidste halvdel af efteråret.

Og så er der lige løjerne inde på banen. Hvis og hvis og hvis han skulle trække i den neongrønne jersey, så skulle det set fra min sofa være for at indtage den centrale midtbane, hvor Lucena ellers sidder tungt på sagerne. For på kanterne er vi allerede uhyre stærkt besat efter Stephan Petersens ankomst. Men det er til gengæld også en interessant tanke at kombinere unge Povlsen med erfarne Jørgensen - og så assistere dem med Jakob Poulsen og Feilhaber på kanterne. Ikke nogen tosset midtbane, når man nu skal på jagt efter den Euroleague-plads...

9 kommentarer:

Mathias sagde ...

Altså: han har lige fået 90 minutter som anfører for de lilla. I min næse lugter det ikke at en tur til Århus for Jürgensen.

Mathias sagde ...

... men jeg er pro, hvis...

Thomas Løvetæmmer sagde ...

Tja bum bum. Nu hænger Peter Schulz jo sine spekulationer op på, at Viola sandsynligvis henter nogle dyre herrer til midtbanen. I det scenarie er det vel ikke urealistisk, at lille Martin ude fra Ryomgård skifter i vinduets 11. time?

Men ja anførerbindet forplumrer billedet totalt. Jeg tror, vi bliver holdt på pinebænken indtil d. 31., og så står vi måske stadigvæk og kigger langt efter den længe ventede genfødsel

Kalle sagde ...

Og hvis vi så også fyrer op under Allan K Jepsen og Peter Degn, så er vi totalt vintage og retro på den herlige måde.

...lad os nu bare få nogle gode, sultne spillere. Ing.

Andreas sagde ...

Det anførerbind tror jeg egentlig ikke, man skal lægge så meget i. Han virker som et naturligt anførervalg, når han er med (og alternativerne sidder ude?), men kommer der nye store indkøb ind, så tror jeg ikke en italiensk topklub behøver så mange undskyldninger for at skille sig af med en 34-årig, der ovenikøbet selv kunne tænke sig at komme tilbage til Århus.

Men det er i sidste ende nok helt op til Jürgen selv, da han utvivlsomt er velkommen til at blive i Fiorentina. Spørgsmålet er bare, om han tror på, at han får al den spilletid han behøver for at holde benene igang. Og det tror jeg ikke, han får nogen garantier for.

Og så er der lige sulten. Helt enig, dér. Men nogle få gange i løbet af et årti dukker der muligheder op som den her, og så er det svært at sige nej.

80 landskampe. En position hvor vi helt klart kan forstærkes. Og en sjælden evne til at sælge billetter langt nedad Stadion Allé. Det er et ok alternativ til sult og videresalgspotentiale for en sjælden gangs skyld.

jkid sagde ...

Er der nogen der har læst bogen, den nye der ? Fik vist pænt med kokkehuer et eller andet sted. Den bedste siden No Regretts, lød det...

Han blir i Firenze. Markér de ord. Desværre. Rigtigt desværre.

Anonym sagde ...

Undskyld mig lidt faktaknepperi.
Helten fra '96?
Bevares, han var da med på vores pokalvinderhold fra det år.
'98 i den røe' trøje derimod..
Mod brasserne i kvarten

/Guller

Andreas sagde ...

Den røde trøje? Vejle?

Jeg går ikke så meget op i hold, der spiller i rødt, og jeg har endnu færre helte, der drøner rundt i den farve.

Næ, jeg ville faktisk hjertens gerne sælge en VM-sejr til sommer for en bronzemedalje til de hvide. Men den slags er jo ren smag og behag.

Anonym sagde ...

Næh..
Det er ikke smag og behag.
De er en god deal, den der.
I'm all in..
Lige såvel som chuffen Jürgen i sædet på 18'eren ned ad Stadion Allé

/Guller