mandag den 25. januar 2010

Farveller Jakob? Goddag Jürgen?

En ny uge, et nyt tema i diskussionsklubben. Herligt, det er sådan, vi godt kan li' det. Og nogen af os kan også godt li' tanken om, at Jakob Poulsen i de her timer er ved at blive solgt til et tosset sammenrend af småfascistister i Rom.

Altså vi er mere eller mindre ligeglade med, at de er tossede, og lige i den her sammenhæng kommer vi også overens med deres fascistiske tendenser. For de overvejer åbenbart at betale mere end 20 mio. kr. for den vestjyske fighter. Og det er sgu noget, vi kan godt kan bruge i de her uger. Masser af penge i den der gabende tomme kasse, de hiver frem, når drengene skal have lidt i lønningsposen.

Men så mister vi jo den bedste spiller på holdet, vi dropper alle ambitionerne om Europaleague, ja, faktisk dumper vi garanteret helt ned på 8.-10- pladsen, hvor vi hører til. Ikk?!

Nej. Jakob Poulsen har været fantastisk, men efteråret har også vist, at han (for os) ikke ligefrem er mere end 20 mio. værd. Og når man så går og drømmer om at finde plads i budgettet (og på banen) til en gammel ven af huset, så får man jo nærmest tårer i øjnene ved tanken om den historisk gode timing, der åbenbart er på spil her.

Jeg tror fuldt og fast på, at vi kan kæmpe med om den 4. plads (og endda ligge rigtig godt til den) men den her opstilling:

Rasmussen

Krabbe - Howard - Thomassen - Cagara

Petersen - Povlsen - Jørgensen - Feilhaber

Devdariani

Graulund

Ingen sure miner på Vesterbrogade. Overhovedet.

8 kommentarer:

Kalle sagde ...

Heller ingen sure miner i Eskildsgade. En god deal for alle. Dog vil jeg spørge om ikke Petersen vil gøre det bedst på venstrekanten, qua hans stærkere venstrepote.

Don Tapa sagde ...

Helt fint med Poulsen - det er bla. den slags handler vi skal leve af og jeg tror han har nået sin maksimale pris.

Mon ikke der i så fald bliver flekset mellem højre og venstrekant. Jürgensen kan også flakke derud engang imellem når han mærker et strejf af ungdommelig lungekapacitet. Men de er alle tre bedst med højre så det er noget med at trække ind i banen og så lige 'skyjje på kasse' som Nocko Jokovic yndede at formulere det.

Det der med en venstrekant der trækker ind i banen var vist også grunden til at Cagara var så ønsket på Fredensvang. Eriktionens bredde (tykkelse ville nogen sige) skal komme fra backerne.

Don Tapa sagde ...

* med "alle tre" mener jeg selvfølgelig MJ, B9 & Stephphan.

Suninho sagde ...

Jeg er også helt bag BSN. Poulsen vil kun tabe værdi fra nu af, og han har faktisk ikke været en af de bedste i efteråret som det var tilfældet i foråret. Så jeg tror ikke at det vil betyde det store for holdets overordnede performance.

Til gengæld så hænger meget på Davit, da et niveafald fra hans side vil få vores angreb til at se meget tyndt ud ...

Ang Cagara så er det fint m mig, er bare glad for at de ikke hev gamle faldefærdige Allan K ind i stalden igen :)

Don Tapa sagde ...

Hvordan er det i øvrigt med transfervinduet: kan Fiorentina ikke holde på Jørgensen til de har spillet CL 1/8-finale mod Bayern og evt også lige har afklaret deres Coppa Italia-skæbne? De kunne så have lovet ham at rive kontrakten i stykker derefter.

Det kunne betyde noget i retning af at vi sælger Poulsen nu og får MJ gratis i starten af foråret, fx efter Fiorentinas CL-kamp mod Bayern i starten af marts.

Mon ikke også MJ selv kunne være interesseret i at spille nogle minutters Serie A, Coppa Italia og CL fremfor iskolde træningskampe mod Aarhus Fremad og Hobro (sorry Kalle..hehe..). Det ville stadig give hele Superliga-foråret til at spille sig ind i landsholdsvarmen.

j-throat sagde ...

Han kommer hjem. Sammen med fodbolden. Før eller siden.

Markér de ord.

Unknown sagde ...

Skeptisk, Lazio har købt Eugen fra Villareal

Kalle sagde ...

Eugen, ja, det er unægtelig et spøjst signal, såfremt de ønsker at købe Poulsen. På den anden side, så er der så meget momentum nu, at det skulle være underligt om de ikke har en ret konkret interesse i JP.

Thomas Kure? Any relation? Hvis ja, så hils lige Anders...