fredag den 24. juli 2009

Den amerikanske runde + Pimpong

Så er der en ny mand på banen. I første omgang godt nok kun til træningen, men hva' skidt, så sker der da lidt, mens vi venter på aftenens peberbøf med cognacsauce.

Will John har tidligere været et smut forbi de kronjyske krikker og serbisk bold, men er nu blevet anbefalet af en af Eriktionens venner i Staterne, så nu skal han forsøge at spille sig til en kontrakt. Held og lykke siger vi herfra. Og kikser det, må navnet om ikke andet kunne bruges i en eller anden Dirty South rap-konstellation.

Mere om WJ her.

I samme amerikanske boldgade skal vi måske lige få med (hvad du nok allerede ved), at Jebbediah ikke er mod Krikkerne på mandag. Han er i USA for at sige en prayer eller to til en begravelse.

Endelig skal vi også have med, at Razak Ping-Pong skal lægge arm med den synkende Viborg-skyde. Tjo, tja... tænk sig alligevel, at han i et mindre ædrueligt øjeblik blev nævnt som lejeerstatning for Diohs akillessene.

3 kommentarer:

Jesper sagde ...

Jeg vil så gerne kommentere denne historie, men omvendt ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal tænke. Randers reject? Nej vel?

Skal vi endelige have en mand, der har et fornavn til efternavn, foretrækker jeg Elton John. Jeg er ret pjattet med en del af hans tidlige materiale, men sig det ikke til nogen.

Don Tapa sagde ...

At dømme ud fra dagens kamp er der vist ikke brug for Will I Am John.

Bobby Brix må desuden snart være fuldvoksen hvis vi skal have lidt ekstra talent på kanten.

Nok om det. I dag hedder alle Benny.

Mathias sagde ...

Elton John?

Det er da fuldt ud legitimt at være pjattet med Rocket Man og deslige. Sådan er det.