tirsdag den 10. april 2007

Første hjemme-nederlag til Sønderjyske?

Sønderjyske, der stadig hæger sig fast i den vanvittigt vigtige 2. plads i divisionen, har indtil nu leveret fantastiske resultater hjemme på Fuglsang Park, som de ynder at kalde hjemmebanen. I otte kampe har de sejret syv gange, og målscoren hedder imponerende 20-4. De har stadig det første nederlag til gode.

Men, men, men. Efter nederlaget i går til Kolding ser humøret ud til at være i kulkælderen. De mange medrejsende fans melder om det værste spil i årevis, og der lader til pludselig at være gode muligheder for et af de sjældne hjemme-nederlag for de ambitiøse oprykkerkandidater.

Sønderjyske sværgede i Kolding til lange og høje bolde frem mod deres ikke særlig store angribere, hvilket ville være en gave for Budtz og Kari, hvis den tendens fortsætter på søndag. Og så lader det til, at Koldings Akeem Agbetu med sin hurtighed havde let spil overfor et tungt og stationært Sønderjyske-forsvar, hvor backen Michael Larsen i øjeblikket er fejlplaceret i midteraksen. Det stinker langt væk af et come back til den glemte målsluger fra vestbyen: Rasmus Katholm. Hvis antrittet og målnæsen ikke er alt for rustent efter det lange fravær fra divisionskampene, så kan han gå hen og blive den afgørende faktor i det mildest talt vigtige slag mod sønderjyderne.

Med Graulunds karantæne er der lagt op til mindst en udskiftning i AGF-startoptillingen, og mon ikke Ove P. alvorligt overvejer at sende en af de hurtige reserver i kamp. Jeg ville elske at se Vester få chancen, men Katten har i to reserveholdskampe scoret tre gange - senest to gange mod 9'erne i weekendens runde. Han virker varm. Jeg virker spændt.

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

så absolut en streg i regningen at Graulund fik gultkort efter at være blevet slagtet i feltet - ?!?! så meget for den danske dommerstand. Jeg er dog af den overbevisning at det bliver Tulle der starter inde i stedet for Hr. Graulund, og at Peter Sand fortsat bliver manden der skal snitte den videre ... Det bliver en gyser, af den slags jeg faktisk meget gerne vil sælge for det ene point.

Kalle sagde ...

Vi skal have 3 point ud af den kamp.Det er nu at vi skal vise formatet. Jeg tror også at det bliver Tulle som starter inde, omend jeg egentlig synes det vil give mere mening at fyre op under Katzi på Arena aus Duborg.

Hvordan er det forresten med VHA og weekendens tv kamp? Er der nogen der vil på Skipper? Personligt tror jeg at jeg vil se den i mere kontrolerede rammer.

Mathias sagde ...

Jeg har ikke det fulde overblik over, hvem der viser kampen. Kun at jeg sandsynligvis må nøjes med de hersens SMS'er. Argh! Og en stemme til Katten. Tulle og Sand minder for meget om hinanden.

Kalle sagde ...

Endelig har de hos TV3 anerkendt at der er mere potentiale i den sprængfarlige 1.division, end i den endsidige lang-gaber de vist kalder for SAS-ligaen.

Søndag klokken 13 er tidspunktet. 3 plus er kanalen.

Anonym sagde ...

Men hvem vil dog vælge sofaen frem for nordtyske pølser og en kold søndags pilsner i solen?

Anonym sagde ...

Graulunds kort kan debateres vidt og bredt, men jeg vil langt hellere se frem mod 3(plus?) point på Weinerwurst Arena... Tror også på at Mike "the Tank" Tullberg bliver foretrukket som afløser selvom Katten i min bog også havde været mere oplagt.

Så alle mand til Eideren og så ska den lokale stadionplatte sgu prøves - har hørt ualmindeligt positive ting om slagteren (der bor 100m fra stadtion)'s bidrag til fodboldsøndag i Haderslev

Anonym sagde ...

Jeg kan hoere det spinde i det fjerne... Med andre ord missen er sulten ! Jeg tror ganske vist at katten kan faa sine lange poter paa bolden ! Manden har klumpspils-situationer som en udpraeget spidskompetence, og det kunne der blive brug for mod NordtyskE... Og ja, selvfoelgelig skal vi have alle 3 point!!! Kom desvaerre til at kigge paa statistikken for de seneste 7 opgoer, som hed noget saa imponerende som 1 sejr til GF, 3 uafgjorte, og 3 nederlag !!! Hvad fanden sker der !????!!! Kom saa drenge ! Jeg lugter et snitter, og saa er der doemt fuld fart frem, og fartboeder én mas til opryknings-bussen !!! KOM SAA DE VIIIEJ !

Anonym sagde ...

I øvrigt nu vi er igang. Kan det nævnes at Sydbank har taget kampen mod moderne fodbold op. (eller hvordan er det nu det er) ... Og har købt samtlige billetter, simpelthen for at skabe et modpres til 3 plus og andre der prøver at dræbe fodbolden ved at give den eksponering for tusinder og atter tusinder af mennesker.

Derfor er der til kampen gratis entre, også for AGFere, det eneste man skal gøre at at gå ned i den lokale sydbank, hvor ligger der sådan en i KBH.

Anonym sagde ...

Tjo - en sydbank i kbh sku nok ku findes, men efter et hurtigt kig kan de "kun" afhentes i afdelingerne: Aabenraa, Augustenborg, Bramming, Bredebro, Broager, Brørup, Bylderup-Bov, Felsted, Grindsted, Gråsten, Guderup, Gørding, Haderslev, Hjordkær, Højer, Høruphav, Kliplev, Kolding, Kruså, Lunderskov, Løjt Kirkeby, Løsning, Nordborg, Nørre Nebel, Oksbøl, Padborg, Rødekro, Skanderborg, Skjern, Skærbæk, Sønderborg, Tinglev, Tistrup, Tønder, Vamdrup, Varde, Vejen, Vojens og Århus...