tirsdag den 17. april 2007

Mørke skyer over København

Årets hidtil mest triste fodboldnyhed har nu nået København: Navid Dayyani er færdig med fodbold. Helt færdig.

Knæet kan åbenbart ikke klare belastningen, og derfor er der ingen anden udvej end at trisse ned af den samme skyggefulde allé, som også Tom Christensen måtte tilbagelægge.

Mine forventninger til Navid var enorme, og det bliver svært at vænne sig til en AGF-trup uden ham. Ét billede hænger tilbage, og det siger alt om Dayyanis enorme potentiale. Igennem røgtågerne foran storskærmen på Skipper Bodega toner han frem på den centrale midtbane, hvor han klogt bryder et Brøndby-angreb. Helt uden tøven skubber han bolden frem, før han fuldstændig gennemflosser Brøndbyernes forsvar med en genial frispilning, der fører til et af de tre mål i afklædningen af de gulblusede spillere fra vestegnen.

Held og lykke, Navid. Jeg vil savne dig.

4 kommentarer:

Kalle sagde ...

Spørgsmålet er om der snart er et brev med ønsket om god genoptræning på vej til Niller Kristensen..

Anonym sagde ...

Navid har vel vist, at den letteste vej til myte-status er at være et kæmpe talent, der bliver hypet til skyerne, for derefter at stoppe karrieren inden man for alvor når at blive upopulær blandt fansne, når man ikke kan indfri forventningerne..

Snart skal der laves en legende-der-aldrig-rigtig-nåede-at-vise -det-store tifo med Tom C og Navid..

På det mere seriøse plan: Det var sgu ærgeligt, navid, held og lykke i det civile liv!

Kalle sagde ...

Jes Højen, største midtbanetalent, ever. Man sagde han havde en Donnerup'sk dimension i sit spil. Suk.

Anonym sagde ...

Ikke underligt, at Jes Højen løb rundt med et balletagtigt flow i sin leg med bolden. Han er ud af en sand kunstnerfamilie der forener musik & fodbold - Carpark North & AGF.

Og så fra et sted i omegnen af Malling. Utroligt!

Det er trist med Navid og disse kæmptalenter der bliver til en slags spøgelser for os supportere. Man fik aldrig set dem folde sig helt ud, kun glimt af storhed. Og så går mn rundt med et åreæangt og uforløst håb om et comeback.

Hvis man skal se lidt fremad vil jeg blot tilføje: Pyyhha, satme godt vi har Super-Syberg i kulissen. Spillede en fin kamp på DS igår, hvor også Kure og Vester (hattrick) imponerede ifølge agf.co.dk